Ch-ch-ch-ch-changes.

Jeg vil gerne starte med at undskylde tavsheden herinde. Det var ikke helt med vilje – eller, det var det faktisk, men ikke med vores gode vilje. Vi skulle bare lige bruge lidt tid på at tænke os om, på at snakke, på at diskutere og på at være lidt ærlige.

For var vi egentligt helt så gode til at være bogbloggere som vi gerne ville være? Og var vi egentligt så glade for det som vi kunne være? Nej. Vi var gået i stå (eller, jeg var nok mest gået i stå) og vi trængte til noget andet og noget mere. Jeg fortalte derfor Louise at jeg havde en idé, og at det måske var lidt fjollet, og det var også bare mig og mine åndede idéer, og skulle jeg ikke også bare lige tage mig sammen. Men Louise var fyr og flamme, og før vi fik set os om havde vi fundet på en ny idé til bloggen: vi ville ikke længere nøjes med at skrive om bøger, men også om vores andre interesser indenfor gaming, film og tv-serier. Alle disse ting fylder en del hos os, og det virker derfor naturligt at skrive om lidt af det hele, uden at det bliver for personligt og kommer for tæt på. Så spændende er vores hverdag heller ikke…

Personligt glæder jeg mig især til at tage jer med i min lille verden af alt muligt gaming-relateret hejs, da det fylder mere og mere i mit liv, og jeg trænger til at rante om det til Gud og hvermand.

Så derfor, helt kort: hjerteligt velkommen til vores nye blog, This Fictional Life. Bøgerne kommer stadig til at fylde en del, for vi er ikke trætte af dem. Vi krydrer bare med anmeldelser af og fortælllinger om vores andre oplevelser udenfor bøgernes verden.

Vi håber at I stadig vil læse med, og at I ikke kommer til at kede jer. Det vil vi i hvert fald arbejde hårdt på at forhindre!

– Sille

(Hvis du læser dette på Trillebøger siger vi tak for at du har fulgt os, fundet os gode nok til at læse, og vi håber du vil følge os på vores nye blog. Dette indlæg vil være det sidste på Trillebøger, alt bliver fra nu af udgivet på This Fictional Life. Vores Instagram er stadig den samme.

Hvis du læser dette på This Fictional Life siger vi pænt hej og velkommen. Vi er glade for at du enten lige har fundet os, eller har valgt at følge os igen. )

Boganmeldelse – Glimt af håb

Glimt af håb

Forfatter: Ruta Sepetys 
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 349
Orginalsprog: Litauisk (læst på dansk)

Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager hele familien med sig. 

Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live.

Da denne bog fandt vej til mine hænder, kom den som kaldet. Jeg har lige været igennem en periode, hvor næsten ingen bøger har kunnet fange mig, jeg kunne ikke kravle ind i dem som jeg plejer, og min frustration over dette var ved at blive så stor, at selv chefer/forældre begyndte at bekymre sig om det. Jeg var begyndt at blive bange for, at ingen bog ville kunne få mig til at flyve med den igen.
Men så skete det! “Glimt af håb” landede i mine rystende hænder, og jeg da jeg begyndt at læse var det et rent “eureka- moment”. Jeg var tilbage!

Jeg var faktisk rigtig negativ da jeg åbnede bogen. Den er inddelt i meget korte kapitler. Jeg tror det længste i bogen er på 6 sider, de fleste er på 2-3 sider. Og min første tanke da jeg så de korte kapitler var, at det her nok blev er ret tør, forjappet og flad læseoplevelse. Jeg kunne ikke tro man kunne skrive en fyldig bog med så korte kapitler. Men I guder hvor tog jeg dog grueligt fejl!

Glimt af håb er brutalt smuk. Sproget er så fantastisk fyldigt, og man kan mærke at hvert ord er valgt med den største respekt for sprog og historie.
Gennem historien er der tilbageblik til livet før. Små hverdagsudsnit, som virkelig rammer lige på sømmet. De viser den brutale kontrast der er mellem livet nu og før, og det gjorde, for mig, at jeg virkelig kunne sætte mig i Linas sted.

Ruta Sepetys har skrevet en gennemført roman, hvor personerne står som skåret ud i granit. Selv om man faktisk aldrig får navnet på rigtig mange af dem, kan du tydeligt se dem for dit indre øje. Jeg kan i detaljer beskrive for dig, hvordan “den skaldede mand” eller “manden der altid trækker sit ur op” ser ud og opfører sig, hvordan Jonas smiler, eller hvordan Lina bærer sit hoved når hun bliver sur, er ligeledes printet ind på mine nethinder.

De sidste 20-30 sider var en stor tudetur i kulde og blæst, men varmen og håbet til sidst gør, at jeg her godt 24 timer efter afslutning af bogen, stadig danser med solen på polarhimlen.

Denne bog får 5/5 stjerner. Den lærte mig om et grusomt kapitel af 2. verdenskrig, jeg faktisk aldrig havde hørt eller læst om før (hvilket jeg skammer mig utroligt meget over), og den gjorde det med kunst, kærlighed og håb. Jeg synes du skal læse denne bog, den er fantastisk fra start til slut, og den giver dig virkelig håb!

-Louise

Liebster Award – Louises svar

Vi er så heldige at Luna mente at vi skulle lege med i Liebster Award, og vi er hende evigt taknemmelige. Vi har valgt ikke at tagge andre i legen, vi ikke kunne finde på nogle bogbloggere der ikke allerede havde haft stafetten (tilgiv os hvis vi tager fejl), og vi har derfor heller ikke lavet nye spørgsmål.
Vi blev hurtig enige om at dele vores svar op, et indlæg til Sille og et indlæg til Louise (det er jo så mig).

Hvis du ikke kender konceptet er her Liebster Award-regelsættet:

* Tak bloggeren, som nominerede dig.

* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Se nedenfor)

* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.

* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.

* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)

* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

11 spørgsmål til de nominerede: 

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg har faktisk blogget i rigtig mange år (godt og vel 1o år). Men min gamle blog havde ligesom udtjent sin værnepligt. Jeg havde ikke rigtigt brug for den længer. Men jeg savnede at blogge, savnede at bruge min hjerne sprogligt, og tænke lidt dybere over tingene.
Men hvad skulle jeg blogge om? Bagerbrød? Arh, så spændende er mit job heller ikke at læse om. “Næh I guder, har De fået et brød med RISTET MALT!? Jo, det kan De da lige tro vi har, og puffede rugekerner, hvad siger De så, hva’!?”
Men efter som jeg er en lille læse-pony, lå emnet jo lige til højreflanken, og da Sille så sagde ja til at være med, og på den måde gjorde bloggen bredere i sit indhold af genrer, ja så var jeg i sandhed en glad lille cowboy.

2. Ville du ønske du kunne leve af at blogge, eller er der noget andet du hellere vil med dit liv?
Ja! Jeg misunder virkelig de folk, der er spændende nok til at fastholde et stort publikum. Men jeg tror ikke jeg ville være god til det. Jeg må indrømme, at jeg finder det enormt udmattende at skulle genopfinde mig selv, så at skulle leve af at gøre det på daglig basis for at tjene penge? Nej, det kunne jeg ikke. Ville gerne, virkelig gerne, tænk at være så spændende.

3. Hvad er den absolut dårligste bog du nogensinde har læst?
Den er faktisk overraskende nem. Det smerter mig at måtte sige det, for jeg beundrer forfatteren meget, enormt meget. Men Sæt en vagtpost ud skulle have været blevet i Harper Lees skrivebordsskuffe. Aldrig har jeg været så skuffet og sur på en bog. Jeg købte den på udgivelsedagen, jeg tænkte at forfatteren til noget så fantastisk som Dræb ikke en sangfugl  kun kunne producere guld. Men ak nej, bogen har søgt asyl hos min farmor, og er ikke længere velkommen i mit hjem.

4. Hvor mange timer om ugen bruger du på at blogge, planlægge blog og tænke på hvad du skal blogge?
Jeg bruger virkelig ikke ret meget tid på bloggen. Når jeg har afsluttet en bog overvejer jeg om den er blogger-værdig, hvis ja, så blogger jeg, hvis nej, videre til næste bog. Jeg burde virkelig bruge meget mere tid på bloggen. Så ville den nok også have flere læser. Jeg bruger dog meget tid på at læse blogs og kommentere på blogs.

5. Dyrker du en form for sport?
Nej, slet ikke, på ingen måde, nej! Jeg afskyer motion, jeg afskyer at svede, og at være forpustet. Motion er roden til alt ondt! (okay det blev lidt mere aggressivt  end hvad var tiltænkt)

6. Har du et yndlingsband eller sanger/sangerinde?
Ikke rigtig nej. Der er nogle kunstnere osv jeg tit vender tilbage til, men som sådan yndlings har jeg ikke. Jeg har det lidt svært ved det med yndlings-ting. Jeg synes det er synd for de andre ting. Jeg er ret meget til jazz, folk, bluse og generelt afslappende musik.

7. Hvilken film kan du se igen og igen, uden at blive træt af den?
Det må være Twister ! Det var den første film jeg så, der lige som fik min indre girl-power-feminist til at vågne. Nøj jeg syntes Helen Hunt var sej! HUN SPARKER RØV! Og bagefter er det bare blevet en film jeg tit vender tilbage til.

9. Læser du nogensinde bøger mere end én gang?
Det sker faktisk ja. Sådan en bog som “Åndernes hus” læser jeg ca en gang om året, “Moonie” er også en jeg læser ofte. Jeg kan godt lide at genlæse bøger. Jeg syntes man opdager så mange nye ting og facetter. 

10. Hvordan har du det egentlig med Twilight-bøgerne?
Jeg har læst halvdelen af den første bog. Jeg blev lidt grebet af dem, men så syntes jeg det kørte i ring, så kom filmene og så gav jeg lige som op på dem. De er nok bare ikke mig. Og så finder jeg Kristen Stewart dybt irriterende.

11. Har du læst noget af Stephen King?
Hvis ja, hvad var så din favorit bog? 
Jeg er ikke så meget til krimibøger, så naturligt har jeg ikke rigtig turde gå igang med Mr. King. Dog har jeg læst Den grønne mil  , og jeg elskede den. Jeg valgte at læse den efter jeg gentagende gang var faldt i svime over filmen, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

11 random facts om dig selv:

1. Jeg vil helle fryse end at svede.

2. Jeg går helst kun i uldsokker, er det ikke varmt nok til det, så står den på bare tæer. Jeg hader det der limbo mellem årstiderne, hvor man forventes at gå i almindelige sokker. Så hellere fryse på tæerne.

3. Jeg er et rodehoved af dimensioner (men der er faktisk system i rodet).

4. Jeg elsker regn og torden.

5. Jeg kan ikke tåle kartofler eller bananer .

6. Jeg spiser helst ikke ko-kød. Jeg kan ikke lide smagen, så I må gerne få min bøf-kvote til deling.

7. Sille og jeg lærte at kende hinanden på en lidt indviklet måde:
   Arto 2006 – Jeg bliver smaks forelsket i Daniel, Daniel og jeg bliver kæreste, Daniel er venner med Luana, Luana er veninde med Sille, og så er Sille og jeg jo naturligvis også veninder. Og i sådan en grad, at hun var den eneste der hængte ved.

8. Jeg er enebarn.

9. Jeg er lige som Sille feminist. Men jeg har ikke rigtig nogen trang til at råbe så højt om det. Hvis du kender mig, er du ikke i tvivl om mine meninger, og det er nok for mig. (hvilket jo må gøre mig til en virkelig dårlig feminist)

10. Jeg skal gøre de fleste ting med venstre hånd først. Der er dog nogle undtagelser, så som at rense ører, der starter vi med højre tak!

11. De fleste menesker har ALDRIG set mig med løst hår, det er kun nede og slappe af når jeg sover, ellers sidder det i knold. (Måske kan det være nede til et bryllup, det er sket en gang.)

– Louise

Liebster Award – Silles svar

Woop, jeg (okay, vi) er blevet tagget i en lille leg. Luna mente at vi skulle lege med i Liebster Award, og vi er hende meget taknemmelige da vi aldrig bliver for gamle til at lege. Vi har taget os den frihed ikke at tagge andre i legen, da vi ikke kunne finde på nogle bogbloggere der ikke allerede havde haft stafetten (tilgiv os hvis vi tager fejl), og vi har derfor heller ikke lavet nye spørgsmål.
I øvrigt har vi delt det op i to indlæg, da det ellers ville blive frygteligt langt (for tænk hvis nogen ikke gad at læse vores indlæg helt til ende. Hvilken gru!)

Also sprecht Liebster Award-regelsættet:

* Tak bloggeren, som nominerede dig.

* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Se nedenfor)

* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.

* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.

* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)

* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

11 spørgsmål til de nominerede: 

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Det var faktisk takket været min medblogger, Louise. Hun startede en bogblog, og da jeg nævnte at jeg også havde tænkt på at starte én, spurgte hun om vi skulle gøre det sammen i stedet. Jeg tror ikke jeg var kommet igang hvis ikke hun havde spurgt.

2. Ville du ønske du kunne leve af at blogge, eller er der noget andet du hellere vil med dit liv?
Ja. Det ville jeg ønske at jeg kunne. It looks like fun, men det kræver enormt meget arbejde og jeg tror ikke at det nogensinde bliver aktuelt. Jeg har ikke engang et kontor. Jeg vil sikkert mange andre ting, men jeg er nok lidt for pessimistisk til at tage noget af det alvorligt.

3. Hvad er den absolut dårligste bog du nogensinde har læst?
Det kan jeg virkeligt ikke huske. Har uden tvivl læst noget værre bras et par gange, men der er vel grænser for, hvor slemt det kan have været når jeg ikke kan huske det.

4. Hvor mange timer om ugen bruger du på at blogge, planlægge blog og tænke på hvad du skal blogge?
Alt for få timer! Det vil sige, jeg bruger meget tid på at tænke over indlæg og idéer, men jeg har næsten ikke tid og overskud til rent faktisk at gøre noget ved det. Jeg har dog endelig fundet metoder til at systematisere mine tanker og idéer til indlæg osv, så jeg tror det bliver nemmere fra nu af. Håber jeg.

5. Dyrker du en form for sport?
Nope. Jeg har været glad for at løbe, men henover sommeren har det været for varmt til det (jeg er meget varmesky). Jeg er ret glad for at gå lange ture, har lige fået ny cykel, kan godt li’ yoga og lidt styrketræning på stuegulvet og håber at komme igang med løb igen til efteråret, så jeg holder mig da lidt igang.

6. Har du et yndlingsband eller sanger/sangerinde? Det skifter enormt tit, men generelt tror jeg at Manic Street Preachers er mit yndlingsband, og Grimes er min yndlingssangerinde (hvis man kan kalde hende sangerinde; hun er jo en multikunstner).

7. Hvilken film kan du se igen og igen, uden at blive træt af den?
Det er efterhånden længe siden jeg sidst så den, men hvis det er søndag og regnvejr, så laver jeg te og ser Gosford Park. Har ikke tal på hvor mange gange, jeg har set den.

9. Læser du nogensinde bøger mere end én gang?
Ikke ofte, nej. Men et par gange har jeg været så glad for en bog at jeg har læst den flere gange. Martin Kongstads Han danser på sin søns grav er hurtigt læst og virkeligt god, så den har jeg slugt et par gange.

10. Hvordan har du det egentlig med Twilight-bøgerne?
Jeg har ikke noget forhold til dem. Overordnet synes jeg at historien lyder fin nok, men jeg har set så mange eksempler fra bøgerne der lød horrible, så dem skal jeg vist aldrig i nærheden af. Men hvis folk nyder dem, så skal de have lov til det.

11. Har du læst noget af Stephen King?
Hvis ja, hvad var så din favorit bog? Har læst nogle stykker af hans bøger, men det er længe siden, så jeg husker dem ikke i detaljer. Dog kan jeg erindre at være ret glad for Revolvermanden og Liget i skoven (filmatiseringen er i øvrigt fantastisk)

11 random facts om dig selv:

1. Da jeg var ung troede jeg at jeg skulle være bibliotekar, så jeg gik på det der dengang hed Biblioteksskolen, i to år. Så holdt jeg orlov, og så holdt jeg helt op.

2. Faktisk var Bibliotekatten mentor for mit hold på ovenstående studie.

3. Sidenhen tog jeg en kontoruddannelse som jeg færdiggjorde vinteren 2015, på Arla Foods’ hovedkontor i Århus.

4. Jeg var hestepige engang. Det er jeg for så vidt stadigvæk, men slet ikke i samme omfang som da jeg var ung (hvilket hele min omgangskreds nok er meget tilfreds med.)

5. Hvis jeg skal vælge en yndlingsfarve, så må det være blå, i alle mulige forskellige nuancer.

6. Af samme årsag er mit hår blåt. Det er også lidt gråt, egentlig. Og lidt en slasket mellemblond farve, som muligvis er min naturlige hårfarve. Jeg kan dog ikke garantere det, for jeg har farvet hår siden jeg var 12 år gammel.

7. Louise og jeg mødte hinanden online (Husker det som om det var på Arto) fordi hun kendte en som kendte en som jeg gik i gymnasiet med på daværende tidspunkt. Vi mødte hinanden for første (og eneste) gang i vinters, da jeg holdt nytår hos hende, efter at have været en slags pennevenner i 7-8 år.

8. Jeg spiser næsten alt, men i hverdagen holder jeg mig fra det meste kød, og så hader jeg oliven på en meget passioneret måde.

9. Jeg er feminist. Det er ikke noget jeg skilter med (mest fordi jeg er bange for især mænds reaktion; and that is why we need feminism), men jeg kan sagtens råbe højt når det gælder.

10. Hvis jeg var meget klogere end jeg egentligt er, ville jeg gerne være hjernekirurg eller astronaut (eller cowboy, men det har ikke så meget med min manglende intelligens at gøre.) Som barn ville jeg helst være ridelærer eller forfatter, men som tidligere nævnt var (og er) jeg simpelthen for pessimistisk til at lægge noget i de drømme.

11. Som ung var jeg glad for at bo i København, men nu synes jeg at byen lider af storhedsvanvid, og er fuldt ud tilfreds med at bo langt ude på landet.

– Sille

Månedlig recap – August 2016

Vi blinkede lige et par gange, og da vi havde fået solen ud af øjnene var august væk igen. Her er hvad vi har læst (og opgivet) i årets sidste sommermåned:

Sille har i denne måned læst:

Poems That Make Grown Men Cry: 100 Men on the Words That Move Them
Forfatter: Ben Holden
Forlag: Simon & Schuster
Jeg trængte til at læse digte. Men jeg trængte også lidt til at der fulgte forklaringer med. Ikke på den dér “nu skal du høre, hvordan det her skal forstås”-måde. Jeg ville bare gerne have fortællinger fra (kendte) folk, der havde noget personligt at berette om digtningen. Folk, der var blevet væltet bagover gang på gang af en større eller mindre klump ord. Og det fik jeg. Der er ikke så meget andet at sige. Jeg var vild med det. Det er vist bare det.

 

SuperMutant Magic Academy
Forfatter: Jilian Tamaki
Forlag: Drawn and Quarterly
Der var så meget der appalerede til mig i Den her sommer, så selvfølgelig skulle jeg også prøve denne tegneserie/graphic novel om livet på en skole, der underviser unge mutanter i magi. Man kan godt fristes til at tænke Harry Potter møder X-Men, og det ville heller ikke være helt skævt – hovedelementerne er der i hvert fald. Men alligevel er historien helt sin egen; en slags gakket coming of age-historie med fester, druk, usikkerhed, hemmeligheder, forelskelser og det sædvanlige high school-drama, tilsat unge mennesker med de mest mærkelige (og tit meget ubrugelige) evner. Samtidigt er stemningen enormt melankolsk, især fordi den stakkels Everlasting Boy bogstaveligt talt aldrig får et ben til jorden. Og så bliver jeg nødt til at nævne bogens fysiske format, med ét ord: nøj!

 

At stjæle fra American Apparel
Forfatter: Tao Lin
Forlag: Korridor
Jeg kunne godt være smart og sige, at jeg da helt sikkert kendte til Tao Lin før jeg læste en anmeldelse af Caspar Erics oversættelse, klart, jeg ved da lige hvem det er. Men det ville være løgn, og man må som bekendt ikke lyve. Nå. Men denne svævende, drømmende historie om en ung forfatter i New York gjorde under alle omstændigheder noget virkelig rart ved mig. Jeg blev ikke påtvunget et fastlåst, dramatisk plot der skulle underholde mig. Jeg blev i stedet taget på rundtur i den unge fyr Sams på én gang prætentiøse, kreative og lidt deprimerende verden. Tao Lin er ligeglad med regler for, hvordan man “skriver godt” og hvordan en “rigtig bog” skal udformes, og netop derfor slugte jeg det hele råt. På bagsiden beskrives bogen i øvrigt som “tranceagtig” og Lin som “en ung Douglas Coupland”. Begge dele passer umanerligt godt.

 

The Night is Darkening Round Me
Forfatter: Emily Brontë
Forlag: Penguin Classics
Ah, mere poesi lige ind i hjernen. Min Brontë-erfaring er stærkt begrænset (shame, shame, shame!), men jeg kunne simpelthen ikke stå for denne lille sorte sag. Jeg mener, titlen udløser i sig selv en del kuldegysninger. Og indholdet skuffede bestemt heller ikke. Brontë skriver på én gang brutalt, højtydeligt og så fint og yndigt. Prøv nu bare lige at se her: “[…] I dream of moor, and misty hill, Where evening closes dark and chill; For, lone, among the mountains cold, lie those that I have loved of old.“ Åh, gåsehud…

 

Hausfrau
Forfatter: Jill Alexander Esbaum
Forlag: Politikens Forlag
Det var mest fordi jeg troede, at jeg bare skulle læse noget helt vildt nemt og chick-lit-agtigt (hvilket der i øvrigt ikke er noget som helst galt med; det er bare normalt ikke min kop te), og så fik jeg lidt en glædelig overraskelse i stedet. Hm. Så kan jeg lære at lade være med at dømme bøger på deres titler (Som om). Historien om amerikanske Anna, der flytter til sin schweiziske mands hjemby, er en lidt dyster omgang uden de helt store lyspunkter. Anna har sine tre dejlige børn, sin flotte mand… og det er så cirka det. Hun mangler venner, hun mangler noget at tage sig til imens manden er på arbejde, og hun prøver at finde en mening med sit lille liv. Anna er tydeligt deprimeret, desperat og alene, og hele bogen igennem emmer sproget af de sorte skyer, der formørker hendes sind. Jill Alexander skriver smukt og stort, og jeg var vild med hendes brug af de flashback-lignende passager, der følger Annas egen tankegang, og langsomt åbner op for en dybere forståelse af Annas person. Der er også noget med noget morale, og noget med at være sin egen lykkes smed, men nu skal jeg heller ikke afsløre for meget. Læs den selv.

 

Den hvide rose
Forfatter: Olga Ravn
Forlag: Gyldendal
Mere poesi, woop! Det var mest forsiden der gjorde udslaget, for den er bare så goddamn PÆN. Olgas ord fylder ikke meget på de 350 sider rent fysisk, men de har alligevel rundsave på albuerne; de vil fremad og forekommer således langt mere bombastiske. Digtene om kærlighed, desperation og sygdom fangede mig fra første side, og jeg slugte hele balladen på under en time. “Den var lidt for kort”, er nok de mindst rosende (pun intended) ord, jeg kan komme i tanke om. En portion mere, tak.

 

Louise har læst:

Jeg har læst lige så meget som jeg plejer i den her måned. Men har kun fået afsluttet to bøger. De 2 andre bøger jeg ellers var gået i gang med, var ikke helt hvad de lovede, og kunne ikke fastholde mig. Forklaring følger:

Miss Blackpool (Opgivet)
Forfatter: Nick Hornby
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen startede virkelig godt up. Barbara virkede sjov, og som en pige med ben i næsen. Handlingen kom hurtigt i gang, og hun fik overraskende hurtigt prikket hul på hele “bylden”. Måske også for hurtigt. Efter der kom gang i hendes udvikling som superstjerne og hun blev stjerne af hele showet, blev jeg hurtigt meget forvirret. Jeg kunne slet ikke holde styr på hvem der var hvem, og hvorfor. Det blev for meget til sidst, og jeg kastede håndklædet i ringen.

Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)
Forfatter: Ransom Riggs
Forlag: Gyldendal

Jeg var vild med første bog i serien, og 2. bog skuffede bestemt ikke. Sikke et eventyr!
Du kan læse min anmeldelse af den lige her !

Med Albert på bagsædet: En næsten sand historie om en mand, hans kone og hendes alligator (Opgivet)
Forfatter: Homer Hickam
Forlag: HarperCollins Nordic

Jeg havde glædet mig så meget til den her bog. Hele konceptet lød bare så godt, sjovt og opfindsomt. Men det faldt til jorden, og den hang ikke rigtigt sammen. Den virkede lidt forhastet, som om forfatteren havde for travlt med at fortælle alle de ting der skulle fortælles, og glemte at kæde dem rigtigt sammen, og gå nok i dybden med dem. Det hele virkede lidt overilet og utroværdigt. Jeg tror den ville fungere meget bedre som novellesamling.

Rend mig i traditionerne
Forfatter: Leif Panduro
Forlag: Gyldendal

Jeg følte lidt denne bog var et dansk forsøg på at tage ånden fra Griberen i rugen op, og kæde den sammen med nogle af de danske samfundsproblemer (de øverste samfundslag ) der var i 1950’erne. Den har nok været utroligt banebrydende for dens tid, men tiden er nok bare (efter min mening) løbet fra den. Og måske er jeg bare ikke rigtigt helt så vild med Panduro, som jeg selv kunne ønske mig at være.

Septemberbøger

Nu er vi utroligt tæt på at trille ind i september, og måneden byder på et meget spændende bogligt tiltag.

Ringsted bibliotek har lavet en septemberudfordring med #septemberbøger .
Vi glæder os rigtig meget til at deltage på Instagram , og vi synes det kunne være så hyggeligt hvis der var nogle af jer andre der ville lege med.

Det er et “a picture a day” koncept, og oversigten er lige her :

Vi håber I også vil lege med.
Må september være med jer!

Boganmeldelse – Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Hollow City
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 400
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem. 

Da jeg havde læst første bog, sad jeg og ærgrede mig inderligt over, at jeg ikke havde 2’eren liggende, så jeg bare kunne fortsætte læsningen af dette fantastiske eventyr. Alligevel skulle der gå godt og vel halvanden måned, før jeg fik fat i 2’eren og kunne fortsætte. Der var kø i biblioteksland, lang kø.
Jeg var derfor lidt bange for, at jeg måske ville have svært ved at følge handlingen. Ville der være ting fra første bog der blev nævnt her i 2’eren jeg ikke kunne huske? Og ville det få betydning for min forståelse  og oplevelse af bogen? Helt kort, nej!

Ransom Riggs har været så sød at starte 2. bog med et lille persongalleri (hvilket faktisk er til gavn hele bogen igennem efter min mening), så du er helt med og opdateret på hvem der er hvem, og hvilke sælsomheder der hører til hvem.

Bogen starter nærmest på det bogstavligste hvor den anden slap. Der er gået max 15 min. siden du sidst læste om Jacob og hans slæng, hvilket første billede i bogen så fint illustrerer.

 

Og her går den desperate kamp ellers for at redde det der betyder aller mest for “de sælsomme børn”, for at redde dem selv og den verden de kender, og for at Jacob kan tilbagebetale den gæld han har til dem alle sammen, men mest af alt til Frk. Peregrine.

De skal alle sammen så grusomt meget igennem. De bliver testet til det yderste, de oplever hvad sammehold og tro kan gøre, og de oplever helt nye sider af deres sælsomhed, og genopliver gamle alliancer.

Men slutningen. I guder en slutning. Den havde man på ingen måder set komme, og man føler sig, som Jacob og de sælsomme børn, frustreret og snydt. Man vil have hævn! Og det håber jeg inderligt vi, de,os og dem får!

Ransom Riggs har formået at være tro mod historien og dens personer, på trods af hvor megt mere alvorligt og drabeligt det hele bliver. Opbygningen af 2. bog er den samme som den 1., og det gjorde for mig at jeg slet ikke følte der var gået den der halvanden måned mellem afslutning af 1. bog og starten af 2.
Billederne er lige så godt kædet ind i historien som de var i 1. bog, og der var kun et billede jeg ikke følte passede ind, og som skulle havde været undladt.
Tempoet er dog noget hurtigere, og du kan næsten ikke tro at hele denne 2. bog kun strækker sig over en 5-6 dage. Man kan næsten nå at blive helt forpustet, men det er på den gode måde.
Jeg slugte side efter side, og sidder igen og er rigtig ærgelig over at jeg ikke har 3. bog liggende, så jeg kan få min hævn, og få reddet hele verden.

Bogen får 5/5 stjerner, og hvis du er til fantasy og hæsblæsende eventyr synes jeg du skal skynde dig at gå i gang med serien!

– Louise

Andre anmeldelser af bogen kan findes her:

Bogslottet
Borough of Books

 

 

 

Q&A – Hvad vil du vide?

Hvis der er noget vi gerne vil være, så er det smarte og moderne. Vi vil derfor gerne lave en lille Q&A, så skriv en kommentar med dit spørgsmål her  på bloggen eller på Instagram, til Louise eller Sille, eller til os begge to, om alt mellem himmel og jord. Intet er for personligt eller pinligt, og dumme spørgsmål findes ikke! Eller…

Vi svarer på spørgsmålene i en blog post på et uvist tidspunkt, så fyr løs!

What does the fox say?

Den siger, at julie the book cat vandt vores giveaway! 🎉🎁🎈 Tillykke!
Tusinde tak til alle, der deltog! Det er godt at vide at så mange af jer står parat med en trylleformular, når det komme til at hjælpe. Vi håber at I snart får jeres breve fra Hogwarts, for der sidder altså en maser potentielle troldmænd og hekse derude ❤

Giveaway!

Det kan godt være du ikke har opdaget det, men det har vi selv.
Vi har rundet 100 følgere på instagram (indsæt stolthed, lidt blær og en diskret fanfare)!

Det fejrer vi med en lille sprød giveaway.
Du skal bare smutte ind forbi vores lille hjørne af Instagram, så får du alle de informationer du har brug for, men vi kan da godt lave en lille teaser:

– Trillebøger