Boganmeldelse – Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Hollow City
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 400
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

IMG_0288
Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem. 
Da jeg havde læst første bog, sad jeg og ærgrede mig inderligt over, at jeg ikke havde 2’eren liggende, så jeg bare kunne fortsætte læsningen af dette fantastiske eventyr. Alligevel skulle der gå godt og vel halvanden måned, før jeg fik fat i 2’eren og kunne fortsætte. Der var kø i biblioteksland, lang kø.
Jeg var derfor lidt bange for, at jeg måske ville have svært ved at følge handlingen. Ville der være ting fra første bog der blev nævnt her i 2’eren jeg ikke kunne huske? Og ville det få betydning for min forståelse  og oplevelse af bogen? Helt kort, nej!
Ransom Riggs har været så sød at starte 2. bog med et lille persongalleri (hvilket faktisk er til gavn hele bogen igennem efter min mening), så du er helt med og opdateret på hvem der er hvem, og hvilke sælsomheder der hører til hvem.
Bogen starter nærmest på det bogstavligste hvor den anden slap. Der er gået max 15 min. siden du sidst læste om Jacob og hans slæng, hvilket første billede i bogen så fint illustrerer.
IMG_0297

 

Og her går den desperate kamp ellers for at redde det der betyder aller mest for “de sælsomme børn”, for at redde dem selv og den verden de kender, og for at Jacob kan tilbagebetale den gæld han har til dem alle sammen, men mest af alt til Frk. Peregrine.
De skal alle sammen så grusomt meget igennem. De bliver testet til det yderste, de oplever hvad sammehold og tro kan gøre, og de oplever helt nye sider af deres sælsomhed, og genopliver gamle alliancer.

IMG_0296
IMG_0294

Men slutningen. I guder en slutning. Den havde man på ingen måder set komme, og man føler sig, som Jacob og de sælsomme børn, frustreret og snydt. Man vil have hævn! Og det håber jeg inderligt vi, de,os og dem får!
Ransom Riggs har formået at være tro mod historien og dens personer, på trods af hvor megt mere alvorligt og drabeligt det hele bliver. Opbygningen af 2. bog er den samme som den 1., og det gjorde for mig at jeg slet ikke følte der var gået den der halvanden måned mellem afslutning af 1. bog og starten af 2.
Billederne er lige så godt kædet ind i historien som de var i 1. bog, og der var kun et billede jeg ikke følte passede ind, og som skulle havde været undladt.
Tempoet er dog noget hurtigere, og du kan næsten ikke tro at hele denne 2. bog kun strækker sig over en 5-6 dage. Man kan næsten nå at blive helt forpustet, men det er på den gode måde.
Jeg slugte side efter side, og sidder igen og er rigtig ærgelig over at jeg ikke har 3. bog liggende, så jeg kan få min hævn, og få reddet hele verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og hvis du er til fantasy og hæsblæsende eventyr synes jeg du skal skynde dig at gå i gang med serien!

– Louise

Andre anmeldelser af bogen kan findes her:

Bogslottet
Borough of Books

 

 

 

Reklamer

Månedlig recap – Juni 2016

Woosh, og så var årets første rigtige sommermåned ellers overstået. Her er et recap af de læseherligheder, vi har haft mellem hænderne i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

The Girl Who Soared over Fairyland and Cut The Moon In Two (Fairyland #3)
Forfatter: Catherynne M. Valente
Forlag: Feiwel & Friends (hørt som lydbog via Audible)
Det føles som om jeg læste tredje bind I Valentes eventyrlige serie for en milliard år siden. Jeg husker ikke selve handlingen i detaljer (som i overhovedet ikke. Pinligt!), men jeg husker at det var et glædeligt gensyn med September, Saturday og Ell. Jeg hørte bogen gennem min Audible-app, hvilket jeg kun kan anbefale. Valente læser selv bogen op, og hendes smukke, rå stemme er uimodståelig og passer perfekt til historien. Måske fordi, du ved, hun selv har skrevet bogen…
Frit Flet – Fællesbogen
Forfattere: Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt
Forlag: Gyldendal
Jeg havde et godt øje til Fællesbogen lige siden den udkom i 2014, men fik først for nyligt købt denne mursten af en coffee table book. Moestrup, Knutzon og Aidt har samlet en række interviews, fotos, digte og mail-korrespondancer om alt mellem himmel og jord, men i særdeleshed om feminisme (Ja, der var også meget andet, men det var ligesom det der fangede mig mest, for obvious reasons). Det er et underfundigt og spændende indblik i tre meget forskellige og alligevel meget ens forfatteres liv og arbejde, i et format der er nemt at gå til og fra, da intet er kronologisk. Bortset fra at bogens størrelse svarer til en avis og vægten til en grand danois var jeg begejstret og skal uden tvivl læse mere fra de tre kvinders hånd.
Dronningen af Tearling (The Queen of the Tearling #1)
Forfatter: Erika Johansen
Forlag: People’s Press
Det er spøjst som nogle Goodreads-anmeldelser brokker sig over Johansens debutroman fordi det ikke er ”klassisk fantasy”. Til det siger jeg: Bah, humbug! Jeg elskede netop bogen for at være så tæt på et klassisk, middelalderligt eventyr som det kan komme, og så lige dreje helt omkring og give historien et futuristisk twist. Jeg kunne blive ved ud af dén tangent, men jeg skal skåne jer og i stedet bede jer læse min anmeldelse, hvori jeg roser bogen til skyerne and beyond.
Illuminae (The Illuminae Files #1)
Forfattere: Amie Kaufman og Jay Kristoff
Forlag: Knopf Books
Tju-bang. Så enkelt kan det egentligt siges. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad pokker jeg egentligt læste. Jeg ved bare, at den samling e-mails, IMs, interviews og anden indsamlet data, der er byggestenene i Illuminae, tog mig med storm. Det er forvirrende, fortryllende og fabelagtigt nytænkende sci-fi, og jeg glæder mig meget til at læse efterfølgeren. Skal jeg sige en enkelt negativ ting? Okay: hvis Illuminae giver os et sandfærdigt billede af livet i år 2575, så kan vi se frem til stadigvæk at skrive ”U” når vi mener ”you” og ”LOL” når noget er rigtigt skægt. Ungdommen nu til dags – og så åbenbart også i fremtiden…
21 måder at dø
Forfatter: Sarah Engell
Forlag: Carlsen
Jeg troede ikke at en bog om en teenager, der bliver mobbet af sine jævnaldrende kammerater ville være noget for mig. Og under normale omstændigheder ville den nok heller ikke. Men Engells historie om Stella, der mister sin mor i en alt for ung alder og oveni hatten bliver offer for så voldsom mobning, at det vist roligt kan kaldes grov chikane, gjorde et stort indtryk på mig. Jeg fik ondt i maven af chok og medlidenhed flere gange undervejs, og selvom jeg slugte bogen på ingen tid, fik jeg så dårlig smag i munden at jeg måtte holde en pause med læsningen i flere dage efter at have vendt den sidste side. Jeg har besluttet mig for at jeg hellere må skrive en udførlig anmeldelse, men jeg skal altså lige holde op med at græde først.

 

Louise har i denne måned læst:

Nobody (The Graveyard Book):
Forfatter:  Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Forlag:  Høst og Søn
Min første bog af Neil Gaiman, men bestemt ikke den sidste. Jeg elskede den, og du kan læse min anmeldelse af den lige her: Nobody (The graveyard book).
Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn:
Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Denne bog har jeg undgået længe, men efter at jeg læste en anmeldelse af den skrevet af Bogslottet, måtte jeg bare læse den. Du kan læse min anmeldelse lige her: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Biernes historie:
Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Helt utrolig smuk historie, glæder mig til at læse mere fra Maja Lunde.
Du kan læse mine anmeldelse her: Biernes historie

Boganmeldelse:Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #1)

Forfatter: Ransom Riggs
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 360
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
25454820
En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …
Jeg er stødt på denne bog et par gange, men er gået en STOR bue uden om den. Jeg tænkte gyser, splat og søvnløse nætter når jeg kiggede på den, og det er bestemt ikke noget jeg opsøger friviligt. Men, det hele ændrede sig, da jeg læste Bogslottets anmeldelse af bogen. Der skal lyde en kæmpe tak til Sofie for en fantastisk anmeldelse, for uden hendes anmeldelse, havde jeg aldrig læst denne bog, og sikke en bog!
Ransom Riggs starter bogen stille og roligt, så du når lige at finde ud af hovedepersonen, stemningen og personlige problemstillinger, før du skal ud på noget af et eventyr.
Men trods den stille start fangede bogen mig med det samme, jeg er meget glad for jeg kun arbejder deltid, for ellers ville jeg havde haft meget svært at opfylde mine pligter på arbejdet. Jeg kunne næsten ikke få bogen lagt, når den først var kommet op i mine hænder.
Jeg er rigtig overrasket over hvordan Ransom Riggs fik kædet alle fotografierne ind i historien, og selv om jeg havde smugkigget på dem, blev jeg gang på gang overrasket over den betydning Ransom Riggs fandt i dem, og hvor lidt uhyggelige de var, efter historien var læst færdig. Og det er nok også det der gør, at histoiren ikke bliver uhyggelig.
Og når nu vi lige snakker om historien. Den er super velskrevet, spændende og overraskende. Jeg var så ked af at jeg ikke havde fortsættelsen liggende, så jeg bare kunne fortætte. Jeg glæder mig til jeg kan få fingrene i den, og fortsætte eventyret.
Personerne er rigtig spændende, og deres sælsomheder er en stor del af deres personlighed, hvilket også gør at du virkelig føler dem, dog havde jeg nogle gang lidt svært ved at huske hvem der havde hvilke sælsomheder, eller hvilke navne der gik med hvilken sælsomheder.
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om den her bog, men jeg holder mig i skindet, og vil lade jer selv opleve den.
Det eneste minus ved bogen var slutningen, jeg fandt den lidt langtrukken, noget af det kunne snildt være skåret væk(med mindre det får vildt stor betydning i næste bog, så trækker jeg det tilbage!)
Bogen får 5/5 stjerner. Og jeg syntes virkelig alle burde give sig i kast med den. Jeg selv læse ikke vildt meget YA eller fantasy, men jeg er solgt!

-Louise

Månedlig recap: Maj 2016

“Kom Maj, du søde, milde”. Og det gjorde den. Og væk var den igen. Det har været et lyn af en måned, og vi aner ikke, hvor den blev af. Vi bringer her et recap af de bøger, vi har læst i denne måned, da vi ikke formåede at skrive anmeldelser af dem alle. Vi håber at juni medbringer flere timer i døgnet.

Sille har i denne måned læst:

Sit eget værelse (originaltitel: A Room of One’s Own) af Virginia Woolf
Forlag: Rosinante og Co
Jeg gik og troede, at jeg da sagtens kunne min Virginia Woolf. Det kom jeg så i tanke om at jeg ikke kunne, og det er jeg nærmest lidt pinlig over, nu hvor jeg har læst hvad der må betegnes som et af hovedværkerne indenfor kvindelitteratur (hvis det findes). Denne omarbejdelse af to af Woolfs forelæsninger fra 1928 (!) gik lige i mit stenhårde, feministiske hjerte og fik mig til at tænke på, at vi gudskelov er kommet meget længere i dag, og at vi nu har masser af ligestilling- og løn. Right… right? Læs den, hvis du vil nyde Woolfs skarpe, drømmende sprog, samtidigt med at du bliver slået oveni hovedet med en skidevigtig lektion i betydningen af selvstændighed.
Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt
Forlag: People’s Press
Ouch. Lige i følelserne. Gerhardt (som også til tider kendes som Djuna Barnes) skriver både skrøbeligt og fint, vildt og voldsomt om sin ungdom, sit livs kærlighed, sin karriere og i særdeleshed den kræftsygdom, der vendte op og ned på hendes tilværelse. Jeg var dybt berørt af Marias liv, og måtte flere gange tage mig selv i at tænke, “Det er okay, det skal nok gå, det er bare fiktion!”. For det er overhovedet ikke fiktion. Det er virkeligheden når den er allerværst. Og allersmukkest.
More Than This af Patrick Ness
Forlag: Gyldendal
Hvis du var en 17-årig dreng der druknede, og derefter vågnede op i en by, der til forveksling lignede den du voksede op i, hvor forvirret ville du så være, på en skala fra “Whatevs” til “WTF”? Tænkte det nok. Da Seth vågner op efter at have fået knust kraniet på en klippe i havet, er han også lidt rundt på gulvet. Han er sikker på at han er død og havnet i helvede. Men hvorfor føles alting så så mærkeligt levende? Og hvorfor er hans barndomsby blevet raseret? Og hvorfor er han helt alene? `Jeg havde det ret stramt med at lægge denne bog fra mig igen, og selvom historien undervejs tager adskillige gakkede drejninger, og præsenterer os for flere moraler (som jeg ikke kan afsløre noget om, fordi spoiler), var jeg fuldstændig solgt. Jeg vil ha’ mere fra Ness. (Hvis du også vil, kan jeg anbefale at starte med A Monster Calls.)

Louise har i denne måned læst:

To brødre af Ben Elton
Forlag: Turbulenz
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her : To brødre.
Men helt kort: En bog jeg bestemt ikke ville være foruden, dog lige en tredjedel for lang.
Sproget  var let læseligt, og handlingen flød rigtig godt, der var bare for meget løst fyld, og lidt for mange plot twists.
3/5 stjerner.
Høfeber af Leif Panduro
Forlag: Gyldendal
Høfeber var en sjov lille størrelse, jeg ikke helt kunne finde ud af.
Jeg nød at læse den som fyld efter den lidt tunge “To brødre”, men mere var der heller ikke i den. Personerne er sjove og godt skrevet, bogen er fyldt med den absurde og skarpe iagttagelsesevne Panduro var så god til, og man føler med Dommeren.
3/5 stjerner.
Omking en dreng af Nick Hornby
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her: Omkring en dreng .
Men helt kort: Det her var min første bog af Nick Hornby, men bestemt ikke den sidste. Jeg  faldt pladask for historien, personerne og skrivestilen, varmen og Nick Hornbys evne til at gøre tunge og alvorlige emner tilgængelige og let læselige.
5/5 stjerner.
Broen over floden Kwaï af Pierre Boulle
Forlag: Høst og Søn
Den her bog fangede mig faktisk ikke rigtigt, men jeg havde ikke andet at læse, og så gør det mig ikke noget at jeg kan sige, at jeg er typen der har læst den.
Den er skrevet med en franskmands foragt for det britiske folk, men også med en kærlighed til det samme folk. Personerne er karikerede og overdrevne for at få absurditeten i hele situationen frem, og dumheden i for meget stolthed og dens konsekvenser ud i lyset.
Jeg er overbevist om at filmen må være meget bedre, og har også planer om at den skal ses.
2/5 stjerner