Boganmeldelse – Glimt af håb

Glimt af håb

Forfatter: Ruta Sepetys 
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 349
Orginalsprog: Litauisk (læst på dansk)
14249248_10210902423141793_1509551297_n
Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager hele familien med sig. 
Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live.
Da denne bog fandt vej til mine hænder, kom den som kaldet. Jeg har lige været igennem en periode, hvor næsten ingen bøger har kunnet fange mig, jeg kunne ikke kravle ind i dem som jeg plejer, og min frustration over dette var ved at blive så stor, at selv chefer/forældre begyndte at bekymre sig om det. Jeg var begyndt at blive bange for, at ingen bog ville kunne få mig til at flyve med den igen.
Men så skete det! “Glimt af håb” landede i mine rystende hænder, og jeg da jeg begyndt at læse var det et rent “eureka- moment”. Jeg var tilbage!
Jeg var faktisk rigtig negativ da jeg åbnede bogen. Den er inddelt i meget korte kapitler. Jeg tror det længste i bogen er på 6 sider, de fleste er på 2-3 sider. Og min første tanke da jeg så de korte kapitler var, at det her nok blev er ret tør, forjappet og flad læseoplevelse. Jeg kunne ikke tro man kunne skrive en fyldig bog med så korte kapitler. Men I guder hvor tog jeg dog grueligt fejl!
Glimt af håb er brutalt smuk. Sproget er så fantastisk fyldigt, og man kan mærke at hvert ord er valgt med den største respekt for sprog og historie.
Gennem historien er der tilbageblik til livet før. Små hverdagsudsnit, som virkelig rammer lige på sømmet. De viser den brutale kontrast der er mellem livet nu og før, og det gjorde, for mig, at jeg virkelig kunne sætte mig i Linas sted.
Ruta Sepetys har skrevet en gennemført roman, hvor personerne står som skåret ud i granit. Selv om man faktisk aldrig får navnet på rigtig mange af dem, kan du tydeligt se dem for dit indre øje. Jeg kan i detaljer beskrive for dig, hvordan “den skaldede mand” eller “manden der altid trækker sit ur op” ser ud og opfører sig, hvordan Jonas smiler, eller hvordan Lina bærer sit hoved når hun bliver sur, er ligeledes printet ind på mine nethinder.
De sidste 20-30 sider var en stor tudetur i kulde og blæst, men varmen og håbet til sidst gør, at jeg her godt 24 timer efter afslutning af bogen, stadig danser med solen på polarhimlen.
Denne bog får 5/5 stjerner. Den lærte mig om et grusomt kapitel af 2. verdenskrig, jeg faktisk aldrig havde hørt eller læst om før (hvilket jeg skammer mig utroligt meget over), og den gjorde det med kunst, kærlighed og håb. Jeg synes du skal læse denne bog, den er fantastisk fra start til slut, og den giver dig virkelig håb!

-Louise

Reklamer

Månedlig recap – Juli 2016

Ah, juli. Varme, solrige juli… eller var det regnfulde, overskyede juli? Det har under alle omstændigheder været en god måned at læse i, hvad enten det blev gjort indendørs eller udendørs. Her er hvad vi har bedrevet i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

Uhyre

Forfatter: Sara Gruen
Forlag: Bazar
Uhyre var på én gang en anelse skuffende og glædeligt overraskende. Jeg har skrevet en anmeldelse af bogen som du kan læse her.

Lumberjanes, vol 1: Beware the Kitten Holy og vol 2: Friendship to the max

Forfatter: Noelle Stevensson og Grace Ellis. Illustreret af Brooke Allen.
Forlag: BOOM! Box
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal fortælle om Lumberjanes, andet end at det er en af de mest gakkede tegneserier, jeg nogensinde har læst. På én gang nuttet, lidt uhyggelig og fyldt med girl power og venskaber. Tegningerne er ikke overvældende fantastiske, men de er alligevel helt deres egne, og matcher historien om den meget eklektiske venindegruppe helt perfekt (det kunne lige så godt være Adventure Time, bare anderledes). Jeg skal helt sikkert have fat i de andre bind i serien, for der er ikke noget som at kværne en farverig tegneserie på ingen tid – også selvom man nogle gange bliver nødt til at lægge den fra sig fordi WTF-effekten er så voldsom, at det næsten er for meget.

Paper Girls, vol. 1

Forfatter: Brian K. Vaughan. Illustreret af Cliff Chiang og Matthew Wilson.
Forlag: Image Comics
Efter Lumberjanes var det helt naturligt at starte på Paper Girls, da jeg så flere anmeldere lovprise begge serier. Jeg kunne læse mig frem til, at jeg ville opleve en verden med solide 80’er-vibes, en fabelagtig streg og troværdige kvindelige hovedpersoner. What’s not to like, tænkte jeg. Og de kloge hoveder havde naturligvis ret. Jeg blev opslugt af historien om de 12-årige tomboys og avisbude Tiffany, KJ, Mackenzie og Erin. Lige som Lumberjanes er Paper Girls nogle gange virkeligt langt ude, men hvor Lumberjanes har straight up knald i låget, er de fire avisbudes eventyr inspireret af helt klassisk 80’er-sci-fi, og historien er, trods åndeløst spændende øjeblikke, langt mere nede på jorden og rytmen meget nemmere at falde ind i. Jeg var helt pjattet med hver eneste side i Paper Girls, og jeg glæder mig til at kaste mig over de næste bind.

Endnu en Katherine (An Abundance of Katherines)

Forfatter: John Green
Forlag: Høst & Søn
Ah, John Green. Man går aldrig rigtigt fejl med ham, vel? Jeg har indtil videre ikke oplevet at åbne en af hans bøger og blive skuffet, og jeg elsker hans evne til at beskrive tilsyneladende helt almindelige teenagere så de fremstår som de mest dyrebare, unikke mennesker, helt uden den store palaver og fanfare. I Endnu en Katherine handler det ganske vist om det modsatte: Colin er nemlig et vidunderbarn, med en hjerne der er langt skarpere og mere klæbende end de fleste andre jævnaldrendes. Det ligger i kortene at han skal udrette noget stort og gøre en forskel i verden. Men da Colin for 19. gang er blevet droppet af endnu en Katherine beslutter han og hans bedste (og eneste) ven Hassan sig for at tage på et road trip (jeg ELSKER når der er road trip i en Green-historie; så ved man ligesom at det bliver godt) og få Colin til at glemme sin miserable (s)tilstand. Men, surprise surprise, næsten intet går som de havde regnet med, og der bliver vendt op og ned på Colins opfattelse af det at finde sin plads i verden, og i særdeleshed Colins opfattelse af de mennesker, man har i sit liv. John Green har bedrevet en sød, virkeligt nørdet og absolut anbefalelsesværdig coming of age-roman der gør godt indeni.

Den her sommer (This one summer)

Forfatter: Mariko Tamaki. Illustreret af Jilian Tamaki.
Forlag: Høst & Søn
Vidunderskøn tegneserie om en sommerferie fuld af venskaber og hemmeligheder. Jeg har skrevet en lille anmeldelse som du kan læse her.

The Strange Library

Forfatter: Haruki Murakami
Forlag: Harvill Secker
Murakamis mørke, mystiske fortælling handler om at fortabe sig fuldstændigt i et bibliotek – sådan, rent bogstaveligt. Den ukendte hovedperson går ind på et bibliotek for at låne en bog, bliver ført til en hemmelig, afsidesliggende læsesal af en gammel mand og bliver spærret inde i et fangehul. Hvorfor? Fordi den gamle mand vil tvinge viden ind i drengens hoved og derefter spise hans hjerne, hvad ellers? Min tidligere erfaring med Murakami er begrænset til What I talk about when I talk about running, men jeg kan næsten regne ud at dette er en af hans mere dystre fortællinger. Hjulpet godt på vej af de smukke, men forstyrrende og urovækkende illustrationer er The Strange Library en fabelagtig lille bog – men jeg har altså ikke travlt med at kigge forbi mit lokale bibliotek igen. Yikes.

Louise har i denne måned læst:

De gale

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Forlag: Høst og Søn
For mig var det her en “genlæser”. Den var på pensum i 8. eller 9. klasse, kan ikke helt bestemt huske hvilket klassetrin. Men en ting er sikkert, den har hængt ved. I mange år kunne jeg dog slet ikke huske hvad den hed, eller hvem der havde skrevet den, så I kan vel forestille jer min glæde da jeg fandt den! Jeg troede faktisk jeg kunne huske den fra enden til anden, men der var virkelig meget jeg havde glemt, selv slutningen, hvilket kom bag på mig.  Jeg kunne heller ikke huske at den var så sjovt skrevet, eller at sproget faktisk var så godt som det var.
Den var super sjov at få genopfrisket. 

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Jeg var så utrolig heldig at få besøg af en rejsende bog i den her måned. Det var en komplet fantastisk og unik oplevelse, og en jeg håber alle bogbloggere får lov at få.
Jeg har skrevet en anmeldelse af både bog og oplevelsen det var at have selskab af den.
Anmeldelsen  finder du lige her: Alkymisten

Den røde cirkel (Sherlock Holmes #8)

Forfatter: Arthur Conan Doyle
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har altid elsket Sherlock Holmes på film, så da jeg fandt en novellesamling på biblioteket, tænkte jeg at jeg måtte se, om jeg kunne forlænge vores film-affære til den boglige verden. Og det må man sige lykkedes. Jeg faldt “head over heels” for skriverierne og deres finurligheder. Jeg elsker fra første ord forholdet mellem Holmes og Watson, men fandt begge figurer meget anderledes end dem, jeg har lært at kende gennem tv og film. I sær Holmes, han virker ikke nær så kold og følelsefjern/verdensfjern som i tv/film.
Men bogen var alligevel et hit.

 

Månedlig recap: Maj 2016

“Kom Maj, du søde, milde”. Og det gjorde den. Og væk var den igen. Det har været et lyn af en måned, og vi aner ikke, hvor den blev af. Vi bringer her et recap af de bøger, vi har læst i denne måned, da vi ikke formåede at skrive anmeldelser af dem alle. Vi håber at juni medbringer flere timer i døgnet.

Sille har i denne måned læst:

Sit eget værelse (originaltitel: A Room of One’s Own) af Virginia Woolf
Forlag: Rosinante og Co
Jeg gik og troede, at jeg da sagtens kunne min Virginia Woolf. Det kom jeg så i tanke om at jeg ikke kunne, og det er jeg nærmest lidt pinlig over, nu hvor jeg har læst hvad der må betegnes som et af hovedværkerne indenfor kvindelitteratur (hvis det findes). Denne omarbejdelse af to af Woolfs forelæsninger fra 1928 (!) gik lige i mit stenhårde, feministiske hjerte og fik mig til at tænke på, at vi gudskelov er kommet meget længere i dag, og at vi nu har masser af ligestilling- og løn. Right… right? Læs den, hvis du vil nyde Woolfs skarpe, drømmende sprog, samtidigt med at du bliver slået oveni hovedet med en skidevigtig lektion i betydningen af selvstændighed.
Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt
Forlag: People’s Press
Ouch. Lige i følelserne. Gerhardt (som også til tider kendes som Djuna Barnes) skriver både skrøbeligt og fint, vildt og voldsomt om sin ungdom, sit livs kærlighed, sin karriere og i særdeleshed den kræftsygdom, der vendte op og ned på hendes tilværelse. Jeg var dybt berørt af Marias liv, og måtte flere gange tage mig selv i at tænke, “Det er okay, det skal nok gå, det er bare fiktion!”. For det er overhovedet ikke fiktion. Det er virkeligheden når den er allerværst. Og allersmukkest.
More Than This af Patrick Ness
Forlag: Gyldendal
Hvis du var en 17-årig dreng der druknede, og derefter vågnede op i en by, der til forveksling lignede den du voksede op i, hvor forvirret ville du så være, på en skala fra “Whatevs” til “WTF”? Tænkte det nok. Da Seth vågner op efter at have fået knust kraniet på en klippe i havet, er han også lidt rundt på gulvet. Han er sikker på at han er død og havnet i helvede. Men hvorfor føles alting så så mærkeligt levende? Og hvorfor er hans barndomsby blevet raseret? Og hvorfor er han helt alene? `Jeg havde det ret stramt med at lægge denne bog fra mig igen, og selvom historien undervejs tager adskillige gakkede drejninger, og præsenterer os for flere moraler (som jeg ikke kan afsløre noget om, fordi spoiler), var jeg fuldstændig solgt. Jeg vil ha’ mere fra Ness. (Hvis du også vil, kan jeg anbefale at starte med A Monster Calls.)

Louise har i denne måned læst:

To brødre af Ben Elton
Forlag: Turbulenz
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her : To brødre.
Men helt kort: En bog jeg bestemt ikke ville være foruden, dog lige en tredjedel for lang.
Sproget  var let læseligt, og handlingen flød rigtig godt, der var bare for meget løst fyld, og lidt for mange plot twists.
3/5 stjerner.
Høfeber af Leif Panduro
Forlag: Gyldendal
Høfeber var en sjov lille størrelse, jeg ikke helt kunne finde ud af.
Jeg nød at læse den som fyld efter den lidt tunge “To brødre”, men mere var der heller ikke i den. Personerne er sjove og godt skrevet, bogen er fyldt med den absurde og skarpe iagttagelsesevne Panduro var så god til, og man føler med Dommeren.
3/5 stjerner.
Omking en dreng af Nick Hornby
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her: Omkring en dreng .
Men helt kort: Det her var min første bog af Nick Hornby, men bestemt ikke den sidste. Jeg  faldt pladask for historien, personerne og skrivestilen, varmen og Nick Hornbys evne til at gøre tunge og alvorlige emner tilgængelige og let læselige.
5/5 stjerner.
Broen over floden Kwaï af Pierre Boulle
Forlag: Høst og Søn
Den her bog fangede mig faktisk ikke rigtigt, men jeg havde ikke andet at læse, og så gør det mig ikke noget at jeg kan sige, at jeg er typen der har læst den.
Den er skrevet med en franskmands foragt for det britiske folk, men også med en kærlighed til det samme folk. Personerne er karikerede og overdrevne for at få absurditeten i hele situationen frem, og dumheden i for meget stolthed og dens konsekvenser ud i lyset.
Jeg er overbevist om at filmen må være meget bedre, og har også planer om at den skal ses.
2/5 stjerner

Boganmeldelse – Butcher’s Crossing

Butcher’s Crossing

Forfatter:  John Edward Williams
Forlag:  Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 328
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

b78b6f10-0c99-48e4-8928-39f6096458ec_1450535632

Will Andrews dropper ud af Harvard og tager på en utrolig og livsforandrende rejse, som kommer til at vende op og ned på tilværelsen.
I “Butcher’s Crossing” er året 1873. Will rejser til et lille område i Kansas, der bliver kaldt Butcher’s Crossing, og her møder han Miller, der fortæller om en bisonflok han gerne vil have fingrene i. Det ene tager det andet og pludselig er Will taget med på en fire mand høj ekspedition, der byder på voldsom natur, skønhed og skæbnesvangre forandringer. Intet er det samme igen, da de vender hjem.

 

Dette er min 2. bog af John Williams, og jeg er kommet frem til, at John Williams er en fantastisk forfatter. Han skriver malerisk og gribende. Hans persongallerier er dybdegående og han fanger kernen i de personer han beskriver.
Men, der er altid et men, hans bøger bliver bare ikke ved mig. Jeg tænker ikke nærmeer over dem, når de er læst færdige. Jeg kravler ind i dem og bliver opslugt af dem når jeg læser dem, men der er ikke noget i dem jeg går og grubler over efter læsningen. Og det er virkelig ærgerligt, for det er noget af det jeg elsker ved bøger. Når de bliver ved mig, og de giver mig noget at tænke over.
Butcher’s Crossing var dog, for mig personligt, meget mere gribende end Stoner.
Handlingen bliver skudt hurtigt igang, og der holdes et stabilt tempo gennem hele bogen. Personerne er velskrevede, og deres personligheder og værdier får alle konsekvenser for handlingen i bogen. Man mærker dem alle sammen, deres sorger og glæder, og det gør, at handlingen får den dybde der skal til, for at dette ikke bare bliver endnu en bog om endnu er bisonjagt.
Will Andrews står som hovedpersonen, og det er fra hans “mund” man får historien.
Jeg savnede dog lidt mere baggrundshistorie om Will, men det er som sådan ikke noget der er vigtigt for historien, så det er nok derfor forfatteren har undladt det.
Bogen er velskrevet og har den helt rette mængde af filosofi om livet, landskabets fortabelser og indre personlig krise til at du bliver hængende på handlingen hele vejen igennem. Jeg synes personligt at den er meget mere velskrevet end Stoner, og jeg nød den som sagt også i meget større grad .
Du skal læse Butcher’s Crossing, hvis du vil med på et eventyr du tror du har regnet ud på forhånd, men som overrasket dig gang på gang. Det er en episk og velskreven roman om kampen for overlevelse og kampen for at overbinde naturen og livets luner, og hvordan det der måske var alt du drømte om, ender med at bliver det der ødelægger dig.
Jeg giver Butcher’s Crossing 4 ud af 5 stjerner. Den kan ikke få den 5., fordi den ikke blev ved mig efter afsluttet læsning. Den gav mig ikke noget at tænke dybere over, men jeg var underholdt hele vejen igennem, og nød John Williams’ fortællemåde og  leg med sproget.
Jeg ville helt klart anbefale den til alle der elsker historie fra slutningen af 1800’tallet.

– Louise

 

Boganmeldelse – Stoner

Stoner 

Forfatter:  John Edward Williams
Forlag:  Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 303
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

23016365

William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vælger det akademiske liv som lærer, hvor bøgerne forbliver hans faste holdepunkt – også når modgang og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse og karriere.

 

Jeg NØD at læse den her bog, virkelig! Jeg kunne ikke vente med at komme hjem til bogen. Til at kravle ind i Stoners liv.
Men her efter, ja, der føler jeg ikke rigtig noget for bogen. Den var god, fantastisk, men nu, ja nu er jeg ligesom færdig med den. Det er en meget underlig følelse for mig. Sådanne plejer jeg ikke at have det med en bog. Jeg ville anbefale den, bestemt, den er en god læseoplevelse, men den sidder ikke fat i mig, på sammen måde som bøger plejer at gøre.
Stoner er som person meget velskrevet. Man mærker hans udvikling fra opdagelsen af den litterære verden, til opdagelsene af den første kærlighed, til udviklingen af en bitterhed der aldrig rigtig bider sig fast på trods; man kommer til at holde af ham, og holde med ham.
Jeg glemte til tider, at bogen ikke foregår nutidigt. Handlingen lukker sig om sig selv, og det er kun ved nævnelsen af verdenskrigene at jeg huskede på tidsperioden. Det gør bestemt ikke bogen dårlig. Det fascinerer mig at John Edward Williams kan skrive så stærkt, at tidsperioden ikke bliver det vigtigste, men udviklingen med personerne træder i forgrunden.
Bogen beskriver så smukt, hvordan de valg man tager i livet er nogle man må leve med, på godt og på ondt. Man må leve med alt hvad de indebærer, og hvordan de former en selv, og ens liv.
Så hvorfor bliver bogen ikke ved mig, på samme måde som bøger har gjort før?
Jeg ved det ikke. Et bud er, at Stoners liv er så langt fra mit, og hans personlighed ligger så langt fra hvad jeg er, at jeg ikke ser mig selv i ham, eller historien, men simpelthen bare kunne læne mig tilbage og være tilskuer.
Bogen får 4/5 stjerner.
Den er velskrevet, gribende og læseværdig.
Hvis den skulle have haft den 5. stjerne, skulle den have”blevet ved mig” længere.
Men jeg vil helt klart anbefale dig at læse den. Det var ikke en læseoplevelse jeg ville have undværet.
– Louise