Månedlig recap – August 2016

Vi blinkede lige et par gange, og da vi havde fået solen ud af øjnene var august væk igen. Her er hvad vi har læst (og opgivet) i årets sidste sommermåned:

Sille har i denne måned læst:

Poems That Make Grown Men Cry: 100 Men on the Words That Move Them
Forfatter: Ben Holden
Forlag: Simon & Schuster
Jeg trængte til at læse digte. Men jeg trængte også lidt til at der fulgte forklaringer med. Ikke på den dér “nu skal du høre, hvordan det her skal forstås”-måde. Jeg ville bare gerne have fortællinger fra (kendte) folk, der havde noget personligt at berette om digtningen. Folk, der var blevet væltet bagover gang på gang af en større eller mindre klump ord. Og det fik jeg. Der er ikke så meget andet at sige. Jeg var vild med det. Det er vist bare det.

 

SuperMutant Magic Academy
Forfatter: Jilian Tamaki
Forlag: Drawn and Quarterly
Der var så meget der appalerede til mig i Den her sommer, så selvfølgelig skulle jeg også prøve denne tegneserie/graphic novel om livet på en skole, der underviser unge mutanter i magi. Man kan godt fristes til at tænke Harry Potter møder X-Men, og det ville heller ikke være helt skævt – hovedelementerne er der i hvert fald. Men alligevel er historien helt sin egen; en slags gakket coming of age-historie med fester, druk, usikkerhed, hemmeligheder, forelskelser og det sædvanlige high school-drama, tilsat unge mennesker med de mest mærkelige (og tit meget ubrugelige) evner. Samtidigt er stemningen enormt melankolsk, især fordi den stakkels Everlasting Boy bogstaveligt talt aldrig får et ben til jorden. Og så bliver jeg nødt til at nævne bogens fysiske format, med ét ord: nøj!

 

At stjæle fra American Apparel
Forfatter: Tao Lin
Forlag: Korridor
Jeg kunne godt være smart og sige, at jeg da helt sikkert kendte til Tao Lin før jeg læste en anmeldelse af Caspar Erics oversættelse, klart, jeg ved da lige hvem det er. Men det ville være løgn, og man må som bekendt ikke lyve. Nå. Men denne svævende, drømmende historie om en ung forfatter i New York gjorde under alle omstændigheder noget virkelig rart ved mig. Jeg blev ikke påtvunget et fastlåst, dramatisk plot der skulle underholde mig. Jeg blev i stedet taget på rundtur i den unge fyr Sams på én gang prætentiøse, kreative og lidt deprimerende verden. Tao Lin er ligeglad med regler for, hvordan man “skriver godt” og hvordan en “rigtig bog” skal udformes, og netop derfor slugte jeg det hele råt. På bagsiden beskrives bogen i øvrigt som “tranceagtig” og Lin som “en ung Douglas Coupland”. Begge dele passer umanerligt godt.

 

The Night is Darkening Round Me
Forfatter: Emily Brontë
Forlag: Penguin Classics
Ah, mere poesi lige ind i hjernen. Min Brontë-erfaring er stærkt begrænset (shame, shame, shame!), men jeg kunne simpelthen ikke stå for denne lille sorte sag. Jeg mener, titlen udløser i sig selv en del kuldegysninger. Og indholdet skuffede bestemt heller ikke. Brontë skriver på én gang brutalt, højtydeligt og så fint og yndigt. Prøv nu bare lige at se her: […] I dream of moor, and misty hill, Where evening closes dark and chill; For, lone, among the mountains cold, lie those that I have loved of old. Åh, gåsehud…

 

Hausfrau
Forfatter: Jill Alexander Esbaum
Forlag: Politikens Forlag
Det var mest fordi jeg troede, at jeg bare skulle læse noget helt vildt nemt og chick-lit-agtigt (hvilket der i øvrigt ikke er noget som helst galt med; det er bare normalt ikke min kop te), og så fik jeg lidt en glædelig overraskelse i stedet. Hm. Så kan jeg lære at lade være med at dømme bøger på deres titler (Som om). Historien om amerikanske Anna, der flytter til sin schweiziske mands hjemby, er en lidt dyster omgang uden de helt store lyspunkter. Anna har sine tre dejlige børn, sin flotte mand… og det er så cirka det. Hun mangler venner, hun mangler noget at tage sig til imens manden er på arbejde, og hun prøver at finde en mening med sit lille liv. Anna er tydeligt deprimeret, desperat og alene, og hele bogen igennem emmer sproget af de sorte skyer, der formørker hendes sind. Jill Alexander skriver smukt og stort, og jeg var vild med hendes brug af de flashback-lignende passager, der følger Annas egen tankegang, og langsomt åbner op for en dybere forståelse af Annas person. Der er også noget med noget morale, og noget med at være sin egen lykkes smed, men nu skal jeg heller ikke afsløre for meget. Læs den selv.

 

Den hvide rose
Forfatter: Olga Ravn
Forlag: Gyldendal
Mere poesi, woop! Det var mest forsiden der gjorde udslaget, for den er bare så goddamn PÆN. Olgas ord fylder ikke meget på de 350 sider rent fysisk, men de har alligevel rundsave på albuerne; de vil fremad og forekommer således langt mere bombastiske. Digtene om kærlighed, desperation og sygdom fangede mig fra første side, og jeg slugte hele balladen på under en time. “Den var lidt for kort”, er nok de mindst rosende (pun intended) ord, jeg kan komme i tanke om. En portion mere, tak.

 

Louise har læst:

Jeg har læst lige så meget som jeg plejer i den her måned. Men har kun fået afsluttet to bøger. De 2 andre bøger jeg ellers var gået i gang med, var ikke helt hvad de lovede, og kunne ikke fastholde mig. Forklaring følger:
Miss Blackpool (Opgivet)
Forfatter: Nick Hornby
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen startede virkelig godt up. Barbara virkede sjov, og som en pige med ben i næsen. Handlingen kom hurtigt i gang, og hun fik overraskende hurtigt prikket hul på hele “bylden”. Måske også for hurtigt. Efter der kom gang i hendes udvikling som superstjerne og hun blev stjerne af hele showet, blev jeg hurtigt meget forvirret. Jeg kunne slet ikke holde styr på hvem der var hvem, og hvorfor. Det blev for meget til sidst, og jeg kastede håndklædet i ringen.

Hollow City
 (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)
Forfatter: Ransom Riggs

Forlag: Gyldendal
Jeg var vild med første bog i serien, og 2. bog skuffede bestemt ikke. Sikke et eventyr!
Du kan læse min anmeldelse af den lige her !
Med Albert på bagsædet: En næsten sand historie om en mand, hans kone og hendes alligator (Opgivet)
Forfatter: Homer Hickam
Forlag: HarperCollins Nordic

Jeg havde glædet mig så meget til den her bog. Hele konceptet lød bare så godt, sjovt og opfindsomt. Men det faldt til jorden, og den hang ikke rigtigt sammen. Den virkede lidt forhastet, som om forfatteren havde for travlt med at fortælle alle de ting der skulle fortælles, og glemte at kæde dem rigtigt sammen, og gå nok i dybden med dem. Det hele virkede lidt overilet og utroværdigt. Jeg tror den ville fungere meget bedre som novellesamling.
Rend mig i traditionerne
Forfatter: Leif Panduro

Forlag: Gyldendal

Jeg følte lidt denne bog var et dansk forsøg på at tage ånden fra Griberen i rugen op, og kæde den sammen med nogle af de danske samfundsproblemer (de øverste samfundslag ) der var i 1950’erne. Den har nok været utroligt banebrydende for dens tid, men tiden er nok bare (efter min mening) løbet fra den. Og måske er jeg bare ikke rigtigt helt så vild med Panduro, som jeg selv kunne ønske mig at være.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s