Boganmeldelse – Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Hollow City
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 400
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

IMG_0288
Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem. 
Da jeg havde læst første bog, sad jeg og ærgrede mig inderligt over, at jeg ikke havde 2’eren liggende, så jeg bare kunne fortsætte læsningen af dette fantastiske eventyr. Alligevel skulle der gå godt og vel halvanden måned, før jeg fik fat i 2’eren og kunne fortsætte. Der var kø i biblioteksland, lang kø.
Jeg var derfor lidt bange for, at jeg måske ville have svært ved at følge handlingen. Ville der være ting fra første bog der blev nævnt her i 2’eren jeg ikke kunne huske? Og ville det få betydning for min forståelse  og oplevelse af bogen? Helt kort, nej!
Ransom Riggs har været så sød at starte 2. bog med et lille persongalleri (hvilket faktisk er til gavn hele bogen igennem efter min mening), så du er helt med og opdateret på hvem der er hvem, og hvilke sælsomheder der hører til hvem.
Bogen starter nærmest på det bogstavligste hvor den anden slap. Der er gået max 15 min. siden du sidst læste om Jacob og hans slæng, hvilket første billede i bogen så fint illustrerer.
IMG_0297

 

Og her går den desperate kamp ellers for at redde det der betyder aller mest for “de sælsomme børn”, for at redde dem selv og den verden de kender, og for at Jacob kan tilbagebetale den gæld han har til dem alle sammen, men mest af alt til Frk. Peregrine.
De skal alle sammen så grusomt meget igennem. De bliver testet til det yderste, de oplever hvad sammehold og tro kan gøre, og de oplever helt nye sider af deres sælsomhed, og genopliver gamle alliancer.

IMG_0296
IMG_0294

Men slutningen. I guder en slutning. Den havde man på ingen måder set komme, og man føler sig, som Jacob og de sælsomme børn, frustreret og snydt. Man vil have hævn! Og det håber jeg inderligt vi, de,os og dem får!
Ransom Riggs har formået at være tro mod historien og dens personer, på trods af hvor megt mere alvorligt og drabeligt det hele bliver. Opbygningen af 2. bog er den samme som den 1., og det gjorde for mig at jeg slet ikke følte der var gået den der halvanden måned mellem afslutning af 1. bog og starten af 2.
Billederne er lige så godt kædet ind i historien som de var i 1. bog, og der var kun et billede jeg ikke følte passede ind, og som skulle havde været undladt.
Tempoet er dog noget hurtigere, og du kan næsten ikke tro at hele denne 2. bog kun strækker sig over en 5-6 dage. Man kan næsten nå at blive helt forpustet, men det er på den gode måde.
Jeg slugte side efter side, og sidder igen og er rigtig ærgelig over at jeg ikke har 3. bog liggende, så jeg kan få min hævn, og få reddet hele verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og hvis du er til fantasy og hæsblæsende eventyr synes jeg du skal skynde dig at gå i gang med serien!

– Louise

Andre anmeldelser af bogen kan findes her:

Bogslottet
Borough of Books

 

 

 

Reklamer

Den uendelige historie – En halv anmeldelse

Den uendelige historie 

Forfatter: Michael Ende
Illustrator: Roswitha Quadflieg
Forlag: Sommer og Sørensen 
Sideantal: 435
Originalsprog: Tysk (læst på dansk)

6270662
Den, der kommer til Fantàsien, får af den Barnlige Kejserinde en medaljon som et symbol på den ubegrænsede magt. GØR HVAD DU VIL, lyder dens inskription, og først tolker Bastian disse ord som: »Gør, hvad du har lyst til«, hvorved han trækkes dybere og dybere ned i en malstrøm af utæmmet fantasi, der systematisk udsletter enhver erindring om den virkelige verden. Omsider erkender han, at medaljonens motto også kan betyde »Gør det, du har en indre trang til, følg din egentlige vilje.« Uden sin ven Atréju havde Bastian aldrig fundet vejen tilbage fra dette uendelige fantasirige, landet uden grænser.
Det lyder måske lidt underligt med en halv anmeldelse, men prøv lige at hænge på.
Jeg har aldrig set filmen, så jeg gik til den her bog helt uden nogen viden om den, eller noget forhåndsindtryk.
Det første der mødte mig i bogen, var en af de mange fantastiske illustrationer

Skærmbillede 2016-08-01 kl. 23.10.58Skærmbillede 2016-08-01 kl. 23.11.21Skærmbillede 2016-08-01 kl. 23.11.37

De er så spændende, og jeg kunne helt ærligt kigge på dem i timer (ej måske ikke timer, men virkelig lang tid). De er alle sammen lavet i røde og grønne farver, og det er et tema gennem hele bogen. I “den første halvdel” står Bastian i rødt og Atréju i mørkegrøn, i “den anden halvdel” har de byttet farve.
(Bogen er jo faktisk slet ikke inddelt i 2 halvdele, men jeg kommer stadig til at snakke om den i 2 halvdele. Den første halvdel er før Bastian kommer til Fantásien, og den anden er efter han kommer til Fantásien.)
Det gjorde mig ikke noget at bogen startede i en af de her boghandlere, man selv ønsker sig at farer vild i, og fra det første lys faldt ind i Hauleskoven fra lygtemandens lygte var jeg hooked.
Jeg slugte eventyr på eventyr sammen med Atréju, heppede på ham, græd med ham, mærkede hans mod og intelligens vokse, følte hans frustrationer og hans glæder, hans sorger og tab. Jeg følte ham hele vejen igennem, og ville så gerne have at de hele lykkedes for ham!
Og det gjorder det jo! Men ikke før Bastian havde været lidt dummere og mere irriterende end man havde regnet med, og heller ikke før Dronningen af hele showet måtte ty til drastiske metoder for at få Bastian til at fatte pointen. Jo jo, godt nok er Bastian kun 10-11 år, men når der lige frem står udførligt hvad knægten skal gøre, så kan det vel ikke være så svært vel? Det kunne det åbenbart.
Men jeg elskede stadig bogen, og heppede på hele konceptet.
Men det var her det begyndte at gå galt, farverne skiftede, Bastian kom i forgrunden og blev grøn, Atréju havde udført sin heltemodige gerning og måtte pænt træde i baggrunden og blive rød.
Allerede fra det øjeblik Bastian overtog showet og Fantásien, mistede historien hele sin magi for mig.Den var ikke længere tiltalende, spændende og noget jeg så frem til at komme hjem til.
Bastian irriterede mig, og hele det her “alt er fantastisk, alt går efter Bastians hoved, og der er ingen modgang”, blev trættende i længden.
Alt blev bare lidt for fantastisk i Den uendelige historie, det hele begyndte at føles som om, det var en 5-årig på lykkepiller der havde skrevet det: “UH UH UH , og så legede vi jo at Bastian kunne slå den bedste helt, i hele Fantásien, selv om han aldrig har været oppe og slås før, og så sagde vi jo også lige, at alle borgerne i byen savnede et bibliotek, så det opfandt han lige! Og så elskede alle ham bare helt vildt, og Atréju og Bastian blev bedste venner, bare sådan lige da de kiggede på hinanden.”
Og det var her jeg måtte trække mig fra historien. Jeg kunne ikke mere, jeg kunne ikke holde Bastian ud mere. Og tro mig, det har ikke været nogen nem beslutning, jeg har kæmpet med ham fra side 197 til side 271. Jeg ved godt at bogen er skrevet til et meget yngre publikum end mig, men når jeg nu elskede “første halvdel”, burde jeg så ikke også have elsket “anden halvdel” ? Måske, men det kunne jeg bare ikke.
Hvis du spørger mig skulle bogen havde sat sit punktum, da Bastian havde redet Fantásien, og alt var lykkeligt og rart. Det viser sig så at Hollywood også har valgt at slutte bogen hvor jeg synes den skulle (jeg blev nød til at finde ud af hvordan Hollywood havde valgt at afslutte filmen, som om at det gør min mening mere “lovlig”).
Har du læst Den uendelige hsitorie, og har du den samme, eller en helt anden oplevelse af den end mig, så vil jeg virkelig gerne høre den!

– Louise

Boganmeldelse: Alkymisten

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Sideantal: 211
Originalsprog: Portugisisk (læst på dansk)

IMG_0106

Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten. Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.
Jeg har været så utrolig heldig at måtte være en del af en af de mange rejsende bøger der er i omløb. Det er første gang jeg har haft besøg af en rejsende bog, men jeg håber bestemt ikke det er den sidste.
Denne rejsende bog er startet af Simone fra Boghjørnet , og jeg synes det er et virkelig modigt valg af bog, for det er en meget speciel og unik bog. Den er ikke for alle, og jeg må indrømme at den heller ikke helt var noget for mig.
Jeg tror dog, at folk der tror på en form for Gud (om det så er Allah, Jehovah eller Gud) virkelig vil elske den her bog inderligt.
Den handler om at tro på, at der en højere magt, der på en eller anden måde har udstukket din rigtige livsbane. Det er så op til dig at lytte til verden, dit hjerte og de tegn livet giver dig, for på den måde at opnå den altoverskyggende (guddommelige) lykke/fred eller med andre ord, finde dit livs skat.
Men en sådan skat i livet kan jo være mange ting, så hvornår ved man at man har fundet den? Hvordan ved man at tegnene, hjertet og universet/verden taler sandt og ikke prøver at lokke dig på afveje? Ja det må du læse bogen for at få svaret på.
Bogen blev i længden alt for lommefilosofisk til mit temperament, og skrivestilen mindede mig, på trods af ikke at have kigget rigtigt i den siden det obligatoriske til konfirmationsundervisning, rigtig meget om biblen.
Det var dog utroligt hyggeligt at læse/se alle de ting folk har tilføjet til bogen, og hvor forskeligt folk kan tolke ting, og hvad folk kan få ud af ord på papir.
IMG_0107
Bogen får 2 ud af 5 stjerner fra mig. Den er i og for sig rigtig smukt skrevet, men jeg følte ikke personerne, blev som sagt træt af den lommefilosofiske tilgang til historien, dog vil jeg sige, at det hele gav meget mere mening da forfatteren selv tog ordet til sidst.
Men fik jeg så overhovedet noget ud af at læse den her bog, på trods af de kun 2 ud af 5 stjerner jeg giver den?
Det gjorde jeg, faktisk en hel del. Den satte en masse tanker i gang om mit eget liv (bare rolig, dem skal jeg nok sparer jer for), og om hvordan vi som mennesker tolker de  ting der sker i vores liv, og hvor meget et positivt og optimistisk syn på selv de små ting, er så utroligt vigtigt for at holde humøret oppe (ej så endte jeg også med at blive helt lommefilosofisk!)

IMG_0109
– Louise

Boganmeldelse: Biernes historie

Biernes historie

Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Sideantal: 450
Originalsprog: Norsk (læst på dansk)

29908851

Stærk og medrivende fortælling om biernes død – en global roman om en verden hvor klimaet ændrer sig, om menneskets sårbarhed og om forældre og børn.
William er en melankolsk biolog og frøhandler i England i 1852. Han sætter sig for at konstruere en helt ny type bikube, som skal give ham og hans børn ære og berømmelse. George er biavler i USA i 2007, forretningen går skidt, men han håber på, at sønnen kan blive gårdens redning. Tao arbejder med håndbestøvning i et fremtidigt Kina, hvor bierne er forsvundet. Hun ønsker mere end noget andet, at sønnen skal få en uddannelse og et bedre liv end hende selv.
En storslået roman om menneskenes første spæde forsøg på at holde bier, over dagens industrielle landbrug og til en fremtid, hvor bierne er forsvundet.
Utroligt smuk og gribende historie. Den handler om kampe, kærlighed og overlevelse.
Kampen for at sætte sit mærke i en verden, der ikke ser en som et individ, men som en af flokken. Kampen for, at den selv samme flok skal overleve og inkludere en, og kampen for at ens børn skal overleve og have de bedste muligheder i livet.
Bierne er et bindeled, et livsgrundlag, en mangel, en besættelse og en forbandelse for alle 3 hovedpersoner.
De hader dem alle 3, de elsker dem, og de kan ikke leve uden dem og deres historie.
Maja Lunde har skrevet en fantastisk rørende historie, fyldt med menneskelig varme. Personerne kæmper med sig selv og deres indre dæmoner, og det er den kamp der får dem frem i verden. En verden der i alle 3 historier står på randen, men på randen af hvad?
Jeg blev grebet fra første ord, og fandt skrivestilen berigende. Tempoet i bogen er rigtig godt, og på trods af de mange skift mellem de 3 personer, mistede jeg aldrig tråden i nogle af deres liv. Det enste jeg gerne ville havde haft mere af var Wiliam, men måske ville bogen blive for tung med mere Wiliam. For Wiliam er tung med sit indre mørke, men det var det mørke jeg fandt så dragende. Måske fordi jeg kunne genkende meget af mig selv i ham.
Til sidst i historien finder du ud af, at på trods af et spænd på over 100 år, hænger deres historier sammen, og at de små ting du måske ser som nederlag, fejl og mangler ved dig selv, de kampe du tabte og vandt, og de valg du tog eller ikke tog, kan have store konsekvenser for menneskeheden, og hvem ved, måske endda ende med at redde verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og jeg glæder mig til at skulle læse mere fra Maja Lundes hånd.
Det her er en af de bøger jeg vil anbefale til alle, for jeg synes den forklarer på den smukkeste måde, hvorfor det er så vigtigt at passe på den jord vi har fået.

-Louise

Boganmeldelse:Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #1)

Forfatter: Ransom Riggs
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 360
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
25454820
En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …
Jeg er stødt på denne bog et par gange, men er gået en STOR bue uden om den. Jeg tænkte gyser, splat og søvnløse nætter når jeg kiggede på den, og det er bestemt ikke noget jeg opsøger friviligt. Men, det hele ændrede sig, da jeg læste Bogslottets anmeldelse af bogen. Der skal lyde en kæmpe tak til Sofie for en fantastisk anmeldelse, for uden hendes anmeldelse, havde jeg aldrig læst denne bog, og sikke en bog!
Ransom Riggs starter bogen stille og roligt, så du når lige at finde ud af hovedepersonen, stemningen og personlige problemstillinger, før du skal ud på noget af et eventyr.
Men trods den stille start fangede bogen mig med det samme, jeg er meget glad for jeg kun arbejder deltid, for ellers ville jeg havde haft meget svært at opfylde mine pligter på arbejdet. Jeg kunne næsten ikke få bogen lagt, når den først var kommet op i mine hænder.
Jeg er rigtig overrasket over hvordan Ransom Riggs fik kædet alle fotografierne ind i historien, og selv om jeg havde smugkigget på dem, blev jeg gang på gang overrasket over den betydning Ransom Riggs fandt i dem, og hvor lidt uhyggelige de var, efter historien var læst færdig. Og det er nok også det der gør, at histoiren ikke bliver uhyggelig.
Og når nu vi lige snakker om historien. Den er super velskrevet, spændende og overraskende. Jeg var så ked af at jeg ikke havde fortsættelsen liggende, så jeg bare kunne fortætte. Jeg glæder mig til jeg kan få fingrene i den, og fortsætte eventyret.
Personerne er rigtig spændende, og deres sælsomheder er en stor del af deres personlighed, hvilket også gør at du virkelig føler dem, dog havde jeg nogle gang lidt svært ved at huske hvem der havde hvilke sælsomheder, eller hvilke navne der gik med hvilken sælsomheder.
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om den her bog, men jeg holder mig i skindet, og vil lade jer selv opleve den.
Det eneste minus ved bogen var slutningen, jeg fandt den lidt langtrukken, noget af det kunne snildt være skåret væk(med mindre det får vildt stor betydning i næste bog, så trækker jeg det tilbage!)
Bogen får 5/5 stjerner. Og jeg syntes virkelig alle burde give sig i kast med den. Jeg selv læse ikke vildt meget YA eller fantasy, men jeg er solgt!

-Louise

Boganmeldelse: Nobody (The Graveyard Book)

Nobody (The Graveyard Book)

Forfatter:  Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Forlag:  Høst og Søn
Sideantal: 267
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
Skærmbillede 2016-06-13 kl. 22.28.45
I ly af nattens mørke sniger Manden Jack sig ind i familien Dorians hjem og dræber forældre og ældste barn, men familiens yngste undslipper. Det lille barn havner på en gammel kirkegård, hvor beboerne beslutter sig for at opfostre ham.Nobody kan Blegne og gå Drømmegang, men uden for kirkegårdens mure lurer faren imidlertid. Manden Jack er stadig på udkig efter det undvegne barn. Et endeligt opgør er uundgåeligt.
Da jeg først begyndt at læse, var jeg bange for at dette var et nyt forsøg på at lave en Harry Potter. Det havde nok mest noget med hele starten på bogen at gøre, hele den der med, at kun det ene drengebarn overlever, og må overleve i en verden hvor forældrenes morder stadig er ude efter ham.
Men jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere gik det op for mig, at det næsten kunne betragtes som en synd, at sammenligne dette ene mesterværk med mesterværket der er Harry Potter.
Hele bogen hænger så fint sammen. Tegningerne før hvert kapitel sætter virkelig fantasien i gang, og giver et rigtigt godt billede af de ting/personer det kommer til at omhandle, dog uden at afsløre for meget. Chris Riddell tegner fantastisk, stemningen i illustrationerne passer så fint til historien, og giver bare en fantastisk helhed til det indtryk du får af bogen. Jeg har også skyndt mig ind på facebook, og følger ham nu for at få lidt af hans finurlige og eventyrlige univers ind i min hverdag.
Når du kommer til slutningen, finder du ud af hvor vigtigt hvert kapitel og handlingen i kapitlerne er for slutningen, og det gør også bare at bogen hænger endnu bedre sammen.
Dette er min første bog af Neil Gaiman. Jeg har læst meget og hørt meget om ham og hans forfatterskab, og må sige at han ikke skuffer! Jeg faldt med det samme for hans skrivestil, og for hans lidt skæve måde at gribe historien an på. Jeg synes han er rigtig god til at fange personerne i hans historie, uden at udpensle dem. Han lader dem stå skarpt med få præcise ord, og det er jeg altid fan af!
Det enste minus jeg kan finde ved bogen er længden. Den var slet ikke lang nok, jeg sad og ville havde meget mere. Meget, meget, meget, meget mere!
Så bogen får 5/5 stjerner. Skynd dig at læse den hvis du ikke har fået det gjort endnu!

-Louise

 

Boganmeldelse – Omkring en dreng

Omkring en dreng

Forfatter:  Nick Hornby
Forlag:  Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 287
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

13228160_10209915201341865_1933405019_n

Will er 36, rig og London-ungkarl og vil hverken have børn eller alt for faste forhold, så ideen med at melde sig ind i en forening for enlige forældre (læs: masser af ledige, sex-hungrende kvinder), forekommer ham at være genial. Will opfinder en søn, melder sig ind i foreningen – og møder den 12-årige nørd Marcus.
Jeg faldt pladask for denne bog. Der er faktisk ikke så meget mere at sige, men jeg skal nok prøve.
Dette er min første bog af Nick Hornby, men bestem ikke den sidste. Jeg synes han skriver virkelig godt, det flyder let derudaf, på trods af det lidt tunge emne, og personerne står virkelig skarpt. Han kommer rundt om både deres dårlige og gode sider, rundt om følelser, tanker (både de dystre, egoistiske, glade, uselviske og forvirrede) og indre kampe der præger handlingen og udkommet af situationer. Bogen er skrevet med humor og hjerte, og med en fantastisk indsigt i hvordan det er at være 12 år og outsider.
Jeg følte virkelig Marcus på alle planer, og kunne næsten finde mit eget 12-årig jeg frem af hukommelsen. Hans kamp for at finde fodfæste i en verden, der slet ikke forstår ham og for at hold hans mor i skak, så ” Den døde ands dag” ikke bliver gentaget.
Jeg er stor fan af den måde Nick Hornby har fanget overgangen fra barn til teenager i Marcus, og overgangen fra drengerøv til “voksen” i Will, og deres fælles udvikling.
De står begge som to meget stærke hovedepersoner, der bliver rigt suppleret af små gakkede møder, uansvarlige fædre og rebelske unge mennesker. Og alt dette giver grobund til en hjertevarm historie om mødet mellem den mest umodne voksne og det mest modne barn i London.
Bogen får 5 ud af 5 stjerner. Det eneste minus jeg kan finde ved bogen er, at jeg slet ikke havde fået nok af den eller af personerne. For min skyld kunne den sagtens havde været dobbelt længde.

– Louise

Boganmelelse – To brødre

To brødre

Forfatter:  Ben Elton
Forlag:  Turbulenz
Sideantal: 609
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

18709762

To drenge, en arier og en jøde, fødes som brødre på den samme dag i Berlin. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som den politiske agenda ændrer sig, bliver de tvunget til at tage en række fatale beslutninger
Jeg tror den her bog ville havde været fantastisk, hvis 1/3 del af handlingen var skåret væk.
Bogen er spændende og skrevet i et meget let læseligt sprog, der er fart på handlingen, og personernes udvikling. Men jeg synes der var for meget løst fyld. Der var for meget væveri, og jeg fandt den desværre langtrukken. Men på den anden side, blev jeg jo også nødt til at finde ud af hvordan det hele sluttede.
Jeg faldt for bogen fra første sætning. Jeg var vild med delen om Wolfgang og Frida, og ville meget gerne have haft mere af deres historie. Hvis man kunne havde fået en hel bog bare om den, oh hvilken fryd!
Men jo længere jeg læste i bogen, og jo mere handlingen drejede sig over på de to brødre, jo mindre blev min ubetingede kærlighed til den. Og på sidste side var jeg bare træt af den, lidt sur på de par personer der havde overlevet, og ret meget ovre den.
Jeg var træt af twists med handling og personer der ikke var dem de var. Det var bare blevet for meget. Jeg sad hver gang der kom et nyt twist og tænkte “aaarh kan det nu passe, kan de blive ved med at være så heldige?” Men igen blev jeg hængende, for jeg skulle finde ud af hvordan det hele endte. Hvem var hvem? og hvorfor?
Der er ingen tivivl om at Ben Elton er en rigtig god forfatter, han kan noget med ord, han kan tage emner op der er tunge, og gøre dem let læselige. Han kan fasthold dig, og få dine følelser i kog. Han kan alt fra tv ( The young ones. En af de serier jeg bare må se når tv’et beslutter sig for at sende den, hvilket ikke er tit) til teater (han har skrevet “We will rock you”, det første stykke jeg så i London, og jeg var solgt fra første ord). Så jeg havde bare den her ide om, at mig og den her bog ville blive helt vildt gode venner, hvilket vi ikke helt blev. Men så tænkte jeg, hvis det havde været en film, så ville den havde været fantastisk, og så havde den der trejde del, jeg syntes var for meget, være kommet til sin ret.
Så med både had og kærlighed, velskrevenhed og en længde der var 1/3 for meget (til min personlige smag), må jeg give den 3/5 stjerner.
Det er bestemt ikke en bog jeg ville være foruden, men på den anden side, var der måske noget af bogen jeg godt kunne havde undværet.

-Louise

Boganmeldelse – Butcher’s Crossing

Butcher’s Crossing

Forfatter:  John Edward Williams
Forlag:  Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 328
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

b78b6f10-0c99-48e4-8928-39f6096458ec_1450535632

Will Andrews dropper ud af Harvard og tager på en utrolig og livsforandrende rejse, som kommer til at vende op og ned på tilværelsen.
I “Butcher’s Crossing” er året 1873. Will rejser til et lille område i Kansas, der bliver kaldt Butcher’s Crossing, og her møder han Miller, der fortæller om en bisonflok han gerne vil have fingrene i. Det ene tager det andet og pludselig er Will taget med på en fire mand høj ekspedition, der byder på voldsom natur, skønhed og skæbnesvangre forandringer. Intet er det samme igen, da de vender hjem.

 

Dette er min 2. bog af John Williams, og jeg er kommet frem til, at John Williams er en fantastisk forfatter. Han skriver malerisk og gribende. Hans persongallerier er dybdegående og han fanger kernen i de personer han beskriver.
Men, der er altid et men, hans bøger bliver bare ikke ved mig. Jeg tænker ikke nærmeer over dem, når de er læst færdige. Jeg kravler ind i dem og bliver opslugt af dem når jeg læser dem, men der er ikke noget i dem jeg går og grubler over efter læsningen. Og det er virkelig ærgerligt, for det er noget af det jeg elsker ved bøger. Når de bliver ved mig, og de giver mig noget at tænke over.
Butcher’s Crossing var dog, for mig personligt, meget mere gribende end Stoner.
Handlingen bliver skudt hurtigt igang, og der holdes et stabilt tempo gennem hele bogen. Personerne er velskrevede, og deres personligheder og værdier får alle konsekvenser for handlingen i bogen. Man mærker dem alle sammen, deres sorger og glæder, og det gør, at handlingen får den dybde der skal til, for at dette ikke bare bliver endnu en bog om endnu er bisonjagt.
Will Andrews står som hovedpersonen, og det er fra hans “mund” man får historien.
Jeg savnede dog lidt mere baggrundshistorie om Will, men det er som sådan ikke noget der er vigtigt for historien, så det er nok derfor forfatteren har undladt det.
Bogen er velskrevet og har den helt rette mængde af filosofi om livet, landskabets fortabelser og indre personlig krise til at du bliver hængende på handlingen hele vejen igennem. Jeg synes personligt at den er meget mere velskrevet end Stoner, og jeg nød den som sagt også i meget større grad .
Du skal læse Butcher’s Crossing, hvis du vil med på et eventyr du tror du har regnet ud på forhånd, men som overrasket dig gang på gang. Det er en episk og velskreven roman om kampen for overlevelse og kampen for at overbinde naturen og livets luner, og hvordan det der måske var alt du drømte om, ender med at bliver det der ødelægger dig.
Jeg giver Butcher’s Crossing 4 ud af 5 stjerner. Den kan ikke få den 5., fordi den ikke blev ved mig efter afsluttet læsning. Den gav mig ikke noget at tænke dybere over, men jeg var underholdt hele vejen igennem, og nød John Williams’ fortællemåde og  leg med sproget.
Jeg ville helt klart anbefale den til alle der elsker historie fra slutningen af 1800’tallet.

– Louise

 

Boganmeldelse – Stoner

Stoner 

Forfatter:  John Edward Williams
Forlag:  Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 303
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

23016365

William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vælger det akademiske liv som lærer, hvor bøgerne forbliver hans faste holdepunkt – også når modgang og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse og karriere.

 

Jeg NØD at læse den her bog, virkelig! Jeg kunne ikke vente med at komme hjem til bogen. Til at kravle ind i Stoners liv.
Men her efter, ja, der føler jeg ikke rigtig noget for bogen. Den var god, fantastisk, men nu, ja nu er jeg ligesom færdig med den. Det er en meget underlig følelse for mig. Sådanne plejer jeg ikke at have det med en bog. Jeg ville anbefale den, bestemt, den er en god læseoplevelse, men den sidder ikke fat i mig, på sammen måde som bøger plejer at gøre.
Stoner er som person meget velskrevet. Man mærker hans udvikling fra opdagelsen af den litterære verden, til opdagelsene af den første kærlighed, til udviklingen af en bitterhed der aldrig rigtig bider sig fast på trods; man kommer til at holde af ham, og holde med ham.
Jeg glemte til tider, at bogen ikke foregår nutidigt. Handlingen lukker sig om sig selv, og det er kun ved nævnelsen af verdenskrigene at jeg huskede på tidsperioden. Det gør bestemt ikke bogen dårlig. Det fascinerer mig at John Edward Williams kan skrive så stærkt, at tidsperioden ikke bliver det vigtigste, men udviklingen med personerne træder i forgrunden.
Bogen beskriver så smukt, hvordan de valg man tager i livet er nogle man må leve med, på godt og på ondt. Man må leve med alt hvad de indebærer, og hvordan de former en selv, og ens liv.
Så hvorfor bliver bogen ikke ved mig, på samme måde som bøger har gjort før?
Jeg ved det ikke. Et bud er, at Stoners liv er så langt fra mit, og hans personlighed ligger så langt fra hvad jeg er, at jeg ikke ser mig selv i ham, eller historien, men simpelthen bare kunne læne mig tilbage og være tilskuer.
Bogen får 4/5 stjerner.
Den er velskrevet, gribende og læseværdig.
Hvis den skulle have haft den 5. stjerne, skulle den have”blevet ved mig” længere.
Men jeg vil helt klart anbefale dig at læse den. Det var ikke en læseoplevelse jeg ville have undværet.
– Louise