Boganmeldelse – Glimt af håb

Glimt af håb

Forfatter: Ruta Sepetys 
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 349
Orginalsprog: Litauisk (læst på dansk)
14249248_10210902423141793_1509551297_n
Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager hele familien med sig. 
Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live.
Da denne bog fandt vej til mine hænder, kom den som kaldet. Jeg har lige været igennem en periode, hvor næsten ingen bøger har kunnet fange mig, jeg kunne ikke kravle ind i dem som jeg plejer, og min frustration over dette var ved at blive så stor, at selv chefer/forældre begyndte at bekymre sig om det. Jeg var begyndt at blive bange for, at ingen bog ville kunne få mig til at flyve med den igen.
Men så skete det! “Glimt af håb” landede i mine rystende hænder, og jeg da jeg begyndt at læse var det et rent “eureka- moment”. Jeg var tilbage!
Jeg var faktisk rigtig negativ da jeg åbnede bogen. Den er inddelt i meget korte kapitler. Jeg tror det længste i bogen er på 6 sider, de fleste er på 2-3 sider. Og min første tanke da jeg så de korte kapitler var, at det her nok blev er ret tør, forjappet og flad læseoplevelse. Jeg kunne ikke tro man kunne skrive en fyldig bog med så korte kapitler. Men I guder hvor tog jeg dog grueligt fejl!
Glimt af håb er brutalt smuk. Sproget er så fantastisk fyldigt, og man kan mærke at hvert ord er valgt med den største respekt for sprog og historie.
Gennem historien er der tilbageblik til livet før. Små hverdagsudsnit, som virkelig rammer lige på sømmet. De viser den brutale kontrast der er mellem livet nu og før, og det gjorde, for mig, at jeg virkelig kunne sætte mig i Linas sted.
Ruta Sepetys har skrevet en gennemført roman, hvor personerne står som skåret ud i granit. Selv om man faktisk aldrig får navnet på rigtig mange af dem, kan du tydeligt se dem for dit indre øje. Jeg kan i detaljer beskrive for dig, hvordan “den skaldede mand” eller “manden der altid trækker sit ur op” ser ud og opfører sig, hvordan Jonas smiler, eller hvordan Lina bærer sit hoved når hun bliver sur, er ligeledes printet ind på mine nethinder.
De sidste 20-30 sider var en stor tudetur i kulde og blæst, men varmen og håbet til sidst gør, at jeg her godt 24 timer efter afslutning af bogen, stadig danser med solen på polarhimlen.
Denne bog får 5/5 stjerner. Den lærte mig om et grusomt kapitel af 2. verdenskrig, jeg faktisk aldrig havde hørt eller læst om før (hvilket jeg skammer mig utroligt meget over), og den gjorde det med kunst, kærlighed og håb. Jeg synes du skal læse denne bog, den er fantastisk fra start til slut, og den giver dig virkelig håb!

-Louise

Boganmeldelse – Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Hollow City
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 400
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

IMG_0288
Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem. 
Da jeg havde læst første bog, sad jeg og ærgrede mig inderligt over, at jeg ikke havde 2’eren liggende, så jeg bare kunne fortsætte læsningen af dette fantastiske eventyr. Alligevel skulle der gå godt og vel halvanden måned, før jeg fik fat i 2’eren og kunne fortsætte. Der var kø i biblioteksland, lang kø.
Jeg var derfor lidt bange for, at jeg måske ville have svært ved at følge handlingen. Ville der være ting fra første bog der blev nævnt her i 2’eren jeg ikke kunne huske? Og ville det få betydning for min forståelse  og oplevelse af bogen? Helt kort, nej!
Ransom Riggs har været så sød at starte 2. bog med et lille persongalleri (hvilket faktisk er til gavn hele bogen igennem efter min mening), så du er helt med og opdateret på hvem der er hvem, og hvilke sælsomheder der hører til hvem.
Bogen starter nærmest på det bogstavligste hvor den anden slap. Der er gået max 15 min. siden du sidst læste om Jacob og hans slæng, hvilket første billede i bogen så fint illustrerer.
IMG_0297

 

Og her går den desperate kamp ellers for at redde det der betyder aller mest for “de sælsomme børn”, for at redde dem selv og den verden de kender, og for at Jacob kan tilbagebetale den gæld han har til dem alle sammen, men mest af alt til Frk. Peregrine.
De skal alle sammen så grusomt meget igennem. De bliver testet til det yderste, de oplever hvad sammehold og tro kan gøre, og de oplever helt nye sider af deres sælsomhed, og genopliver gamle alliancer.

IMG_0296
IMG_0294

Men slutningen. I guder en slutning. Den havde man på ingen måder set komme, og man føler sig, som Jacob og de sælsomme børn, frustreret og snydt. Man vil have hævn! Og det håber jeg inderligt vi, de,os og dem får!
Ransom Riggs har formået at være tro mod historien og dens personer, på trods af hvor megt mere alvorligt og drabeligt det hele bliver. Opbygningen af 2. bog er den samme som den 1., og det gjorde for mig at jeg slet ikke følte der var gået den der halvanden måned mellem afslutning af 1. bog og starten af 2.
Billederne er lige så godt kædet ind i historien som de var i 1. bog, og der var kun et billede jeg ikke følte passede ind, og som skulle havde været undladt.
Tempoet er dog noget hurtigere, og du kan næsten ikke tro at hele denne 2. bog kun strækker sig over en 5-6 dage. Man kan næsten nå at blive helt forpustet, men det er på den gode måde.
Jeg slugte side efter side, og sidder igen og er rigtig ærgelig over at jeg ikke har 3. bog liggende, så jeg kan få min hævn, og få reddet hele verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og hvis du er til fantasy og hæsblæsende eventyr synes jeg du skal skynde dig at gå i gang med serien!

– Louise

Andre anmeldelser af bogen kan findes her:

Bogslottet
Borough of Books

 

 

 

Boganmeldelse: Alkymisten

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Sideantal: 211
Originalsprog: Portugisisk (læst på dansk)

IMG_0106

Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten. Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.
Jeg har været så utrolig heldig at måtte være en del af en af de mange rejsende bøger der er i omløb. Det er første gang jeg har haft besøg af en rejsende bog, men jeg håber bestemt ikke det er den sidste.
Denne rejsende bog er startet af Simone fra Boghjørnet , og jeg synes det er et virkelig modigt valg af bog, for det er en meget speciel og unik bog. Den er ikke for alle, og jeg må indrømme at den heller ikke helt var noget for mig.
Jeg tror dog, at folk der tror på en form for Gud (om det så er Allah, Jehovah eller Gud) virkelig vil elske den her bog inderligt.
Den handler om at tro på, at der en højere magt, der på en eller anden måde har udstukket din rigtige livsbane. Det er så op til dig at lytte til verden, dit hjerte og de tegn livet giver dig, for på den måde at opnå den altoverskyggende (guddommelige) lykke/fred eller med andre ord, finde dit livs skat.
Men en sådan skat i livet kan jo være mange ting, så hvornår ved man at man har fundet den? Hvordan ved man at tegnene, hjertet og universet/verden taler sandt og ikke prøver at lokke dig på afveje? Ja det må du læse bogen for at få svaret på.
Bogen blev i længden alt for lommefilosofisk til mit temperament, og skrivestilen mindede mig, på trods af ikke at have kigget rigtigt i den siden det obligatoriske til konfirmationsundervisning, rigtig meget om biblen.
Det var dog utroligt hyggeligt at læse/se alle de ting folk har tilføjet til bogen, og hvor forskeligt folk kan tolke ting, og hvad folk kan få ud af ord på papir.
IMG_0107
Bogen får 2 ud af 5 stjerner fra mig. Den er i og for sig rigtig smukt skrevet, men jeg følte ikke personerne, blev som sagt træt af den lommefilosofiske tilgang til historien, dog vil jeg sige, at det hele gav meget mere mening da forfatteren selv tog ordet til sidst.
Men fik jeg så overhovedet noget ud af at læse den her bog, på trods af de kun 2 ud af 5 stjerner jeg giver den?
Det gjorde jeg, faktisk en hel del. Den satte en masse tanker i gang om mit eget liv (bare rolig, dem skal jeg nok sparer jer for), og om hvordan vi som mennesker tolker de  ting der sker i vores liv, og hvor meget et positivt og optimistisk syn på selv de små ting, er så utroligt vigtigt for at holde humøret oppe (ej så endte jeg også med at blive helt lommefilosofisk!)

IMG_0109
– Louise

Boganmeldelse:Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #1)

Forfatter: Ransom Riggs
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 360
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
25454820
En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …
Jeg er stødt på denne bog et par gange, men er gået en STOR bue uden om den. Jeg tænkte gyser, splat og søvnløse nætter når jeg kiggede på den, og det er bestemt ikke noget jeg opsøger friviligt. Men, det hele ændrede sig, da jeg læste Bogslottets anmeldelse af bogen. Der skal lyde en kæmpe tak til Sofie for en fantastisk anmeldelse, for uden hendes anmeldelse, havde jeg aldrig læst denne bog, og sikke en bog!
Ransom Riggs starter bogen stille og roligt, så du når lige at finde ud af hovedepersonen, stemningen og personlige problemstillinger, før du skal ud på noget af et eventyr.
Men trods den stille start fangede bogen mig med det samme, jeg er meget glad for jeg kun arbejder deltid, for ellers ville jeg havde haft meget svært at opfylde mine pligter på arbejdet. Jeg kunne næsten ikke få bogen lagt, når den først var kommet op i mine hænder.
Jeg er rigtig overrasket over hvordan Ransom Riggs fik kædet alle fotografierne ind i historien, og selv om jeg havde smugkigget på dem, blev jeg gang på gang overrasket over den betydning Ransom Riggs fandt i dem, og hvor lidt uhyggelige de var, efter historien var læst færdig. Og det er nok også det der gør, at histoiren ikke bliver uhyggelig.
Og når nu vi lige snakker om historien. Den er super velskrevet, spændende og overraskende. Jeg var så ked af at jeg ikke havde fortsættelsen liggende, så jeg bare kunne fortætte. Jeg glæder mig til jeg kan få fingrene i den, og fortsætte eventyret.
Personerne er rigtig spændende, og deres sælsomheder er en stor del af deres personlighed, hvilket også gør at du virkelig føler dem, dog havde jeg nogle gang lidt svært ved at huske hvem der havde hvilke sælsomheder, eller hvilke navne der gik med hvilken sælsomheder.
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om den her bog, men jeg holder mig i skindet, og vil lade jer selv opleve den.
Det eneste minus ved bogen var slutningen, jeg fandt den lidt langtrukken, noget af det kunne snildt være skåret væk(med mindre det får vildt stor betydning i næste bog, så trækker jeg det tilbage!)
Bogen får 5/5 stjerner. Og jeg syntes virkelig alle burde give sig i kast med den. Jeg selv læse ikke vildt meget YA eller fantasy, men jeg er solgt!

-Louise

Boganmelelse – To brødre

To brødre

Forfatter:  Ben Elton
Forlag:  Turbulenz
Sideantal: 609
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

18709762

To drenge, en arier og en jøde, fødes som brødre på den samme dag i Berlin. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som den politiske agenda ændrer sig, bliver de tvunget til at tage en række fatale beslutninger
Jeg tror den her bog ville havde været fantastisk, hvis 1/3 del af handlingen var skåret væk.
Bogen er spændende og skrevet i et meget let læseligt sprog, der er fart på handlingen, og personernes udvikling. Men jeg synes der var for meget løst fyld. Der var for meget væveri, og jeg fandt den desværre langtrukken. Men på den anden side, blev jeg jo også nødt til at finde ud af hvordan det hele sluttede.
Jeg faldt for bogen fra første sætning. Jeg var vild med delen om Wolfgang og Frida, og ville meget gerne have haft mere af deres historie. Hvis man kunne havde fået en hel bog bare om den, oh hvilken fryd!
Men jo længere jeg læste i bogen, og jo mere handlingen drejede sig over på de to brødre, jo mindre blev min ubetingede kærlighed til den. Og på sidste side var jeg bare træt af den, lidt sur på de par personer der havde overlevet, og ret meget ovre den.
Jeg var træt af twists med handling og personer der ikke var dem de var. Det var bare blevet for meget. Jeg sad hver gang der kom et nyt twist og tænkte “aaarh kan det nu passe, kan de blive ved med at være så heldige?” Men igen blev jeg hængende, for jeg skulle finde ud af hvordan det hele endte. Hvem var hvem? og hvorfor?
Der er ingen tivivl om at Ben Elton er en rigtig god forfatter, han kan noget med ord, han kan tage emner op der er tunge, og gøre dem let læselige. Han kan fasthold dig, og få dine følelser i kog. Han kan alt fra tv ( The young ones. En af de serier jeg bare må se når tv’et beslutter sig for at sende den, hvilket ikke er tit) til teater (han har skrevet “We will rock you”, det første stykke jeg så i London, og jeg var solgt fra første ord). Så jeg havde bare den her ide om, at mig og den her bog ville blive helt vildt gode venner, hvilket vi ikke helt blev. Men så tænkte jeg, hvis det havde været en film, så ville den havde været fantastisk, og så havde den der trejde del, jeg syntes var for meget, være kommet til sin ret.
Så med både had og kærlighed, velskrevenhed og en længde der var 1/3 for meget (til min personlige smag), må jeg give den 3/5 stjerner.
Det er bestemt ikke en bog jeg ville være foruden, men på den anden side, var der måske noget af bogen jeg godt kunne havde undværet.

-Louise

Boganmeldelse – Maleren fra Shanghai

Maleren fra Shanghai

 

Forfatter:  Jennifer Cody Epstein
Forlag:  Thanning & Appel
Sideantal: 421
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

12061730

Den utrolige og sande historie om Pan Yuliang, der som barn bliver solgt til et bordel, men som voksen bliver berømt kunstner.
Som 14-årig bliver Yuliang solgt til et bordel, hvor hun kan se frem til et trøstesløst liv som “glædespige”. To år senere forelsker en ung embedsmand sig i hende og køber hende fri. Som hans konkubine begynder Yuliang et nyt liv i 1920’ernes Shanghai, og langsomt får hun og andre øjnene op for hendes talent som kunstner.
Men Kina er under forandring, og Yuliang bliver i sidste ende tvunget til at vælge mellem sin kunst og sin kærlighed.
Det her, er en af de bøger jeg ved, jeg vil vende tilbage til. Jeg tror på ingen måde jeg har fået det hele med, her i min første læsning af den.
Handlingen er tragisk, smuk, ulykkelig, lykkelig, håbløs, håbefuld og helt igennem fantastisk. Der var mange gange i løbet af bogen, hvor jeg måtte minde mig selv om, at det hele er baseret på et virkeligt liv. På virkelig personer. At hovedepersonen Pan Yuliang har levet dette ufattelig liv.
Jennifer Cody Epstines skrivestil fangede mig med det samme. Og jeg er utrolig imponeret over at hun fomår at holde bogen smudsfri og over bæltestedet, når 2/3 faktisk forgår langt under bæltestedet. Hun får hurtigt skabt et nært forhold mellem læseren og Pan Yuliang.
Jeg føler mig som en del af Pan Yuliangs liv. Jeg har i gennem hele bogen følt, at Pan Yuliang og jeg var nære venner, at hun betroede sig direkte til mig. Jeg føler jeg har været en del af hende, på alle stadier af historien og hendes liv. Lige fra tiden i bordellet til kampen for kunsten. Jeg kender hende ud og ind. Jeg har grædt med hende, lidt med hende, elsket med hende og heppet på hende gennem hele historien. Og selv om bogen er slut, er jeg slet ikke færdig med hende!
panyuliangpho
Pan Yuliang
Bogen har et rigt og velskrevet person galleri. Selv om jeg havde svært ved at holde styr på hvilke navne gik med hvilken personer. Jeg kunne have lavet en liste, men dovenskaben blev for stor. Jeg måtte tit bladre tilbage, for at huske hvem personer var, og hvad de havde (eller ikke havde) gjort/sagt tidliger i bogen. Men jeg tror udelukkende det skyldes, at navne i bogen var så fremmede for mig. Hvis de havde hedet Jeppe, Liss, Tove og Jan ville jeg bestemt ikke havde haft samme problemer.
Ud over det velskrevende person galleri, beskriver Jennifer Cody Epstine også omgivelserne så du nærmest kan dufte røgelsen og mærke malingen på din finger. Hvem ville havde troet jeg vidste hvordan Shanghai duftede om vinteren? Det ved jeg på det nærmeste nu, takket være Jennifer Cody Epstine.
Hvis du er til bøger med en stærk kvindelig hovedeperson, historier der er baseret på virkelig liv, Østen og Vesten forenet og kampen for selvet, så vil “Maleren fra Shanghai” bestemt falde i din smag.
Bogen får 4/5 stjerner. Jeg kan ikke give den 5, da navne forvirringen træk ned, og at jeg fandt den sidste 4 del af bogen lidt for jappet. Jeg ville dog aldrig tøve med at læse endnu en bog af Jennifer Cody Epstine. Hendes navn vil frem over være et kvalitets stempel ligesom Isabel Allende og John Irving er det for mig.
-Louise