Boganmeldelse – Glimt af håb

Glimt af håb

Forfatter: Ruta Sepetys 
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 349
Orginalsprog: Litauisk (læst på dansk)
14249248_10210902423141793_1509551297_n
Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager hele familien med sig. 
Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live.
Da denne bog fandt vej til mine hænder, kom den som kaldet. Jeg har lige været igennem en periode, hvor næsten ingen bøger har kunnet fange mig, jeg kunne ikke kravle ind i dem som jeg plejer, og min frustration over dette var ved at blive så stor, at selv chefer/forældre begyndte at bekymre sig om det. Jeg var begyndt at blive bange for, at ingen bog ville kunne få mig til at flyve med den igen.
Men så skete det! “Glimt af håb” landede i mine rystende hænder, og jeg da jeg begyndt at læse var det et rent “eureka- moment”. Jeg var tilbage!
Jeg var faktisk rigtig negativ da jeg åbnede bogen. Den er inddelt i meget korte kapitler. Jeg tror det længste i bogen er på 6 sider, de fleste er på 2-3 sider. Og min første tanke da jeg så de korte kapitler var, at det her nok blev er ret tør, forjappet og flad læseoplevelse. Jeg kunne ikke tro man kunne skrive en fyldig bog med så korte kapitler. Men I guder hvor tog jeg dog grueligt fejl!
Glimt af håb er brutalt smuk. Sproget er så fantastisk fyldigt, og man kan mærke at hvert ord er valgt med den største respekt for sprog og historie.
Gennem historien er der tilbageblik til livet før. Små hverdagsudsnit, som virkelig rammer lige på sømmet. De viser den brutale kontrast der er mellem livet nu og før, og det gjorde, for mig, at jeg virkelig kunne sætte mig i Linas sted.
Ruta Sepetys har skrevet en gennemført roman, hvor personerne står som skåret ud i granit. Selv om man faktisk aldrig får navnet på rigtig mange af dem, kan du tydeligt se dem for dit indre øje. Jeg kan i detaljer beskrive for dig, hvordan “den skaldede mand” eller “manden der altid trækker sit ur op” ser ud og opfører sig, hvordan Jonas smiler, eller hvordan Lina bærer sit hoved når hun bliver sur, er ligeledes printet ind på mine nethinder.
De sidste 20-30 sider var en stor tudetur i kulde og blæst, men varmen og håbet til sidst gør, at jeg her godt 24 timer efter afslutning af bogen, stadig danser med solen på polarhimlen.
Denne bog får 5/5 stjerner. Den lærte mig om et grusomt kapitel af 2. verdenskrig, jeg faktisk aldrig havde hørt eller læst om før (hvilket jeg skammer mig utroligt meget over), og den gjorde det med kunst, kærlighed og håb. Jeg synes du skal læse denne bog, den er fantastisk fra start til slut, og den giver dig virkelig håb!

-Louise

Reklamer

Boganmeldelse: Biernes historie

Biernes historie

Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Sideantal: 450
Originalsprog: Norsk (læst på dansk)

29908851

Stærk og medrivende fortælling om biernes død – en global roman om en verden hvor klimaet ændrer sig, om menneskets sårbarhed og om forældre og børn.
William er en melankolsk biolog og frøhandler i England i 1852. Han sætter sig for at konstruere en helt ny type bikube, som skal give ham og hans børn ære og berømmelse. George er biavler i USA i 2007, forretningen går skidt, men han håber på, at sønnen kan blive gårdens redning. Tao arbejder med håndbestøvning i et fremtidigt Kina, hvor bierne er forsvundet. Hun ønsker mere end noget andet, at sønnen skal få en uddannelse og et bedre liv end hende selv.
En storslået roman om menneskenes første spæde forsøg på at holde bier, over dagens industrielle landbrug og til en fremtid, hvor bierne er forsvundet.
Utroligt smuk og gribende historie. Den handler om kampe, kærlighed og overlevelse.
Kampen for at sætte sit mærke i en verden, der ikke ser en som et individ, men som en af flokken. Kampen for, at den selv samme flok skal overleve og inkludere en, og kampen for at ens børn skal overleve og have de bedste muligheder i livet.
Bierne er et bindeled, et livsgrundlag, en mangel, en besættelse og en forbandelse for alle 3 hovedpersoner.
De hader dem alle 3, de elsker dem, og de kan ikke leve uden dem og deres historie.
Maja Lunde har skrevet en fantastisk rørende historie, fyldt med menneskelig varme. Personerne kæmper med sig selv og deres indre dæmoner, og det er den kamp der får dem frem i verden. En verden der i alle 3 historier står på randen, men på randen af hvad?
Jeg blev grebet fra første ord, og fandt skrivestilen berigende. Tempoet i bogen er rigtig godt, og på trods af de mange skift mellem de 3 personer, mistede jeg aldrig tråden i nogle af deres liv. Det enste jeg gerne ville havde haft mere af var Wiliam, men måske ville bogen blive for tung med mere Wiliam. For Wiliam er tung med sit indre mørke, men det var det mørke jeg fandt så dragende. Måske fordi jeg kunne genkende meget af mig selv i ham.
Til sidst i historien finder du ud af, at på trods af et spænd på over 100 år, hænger deres historier sammen, og at de små ting du måske ser som nederlag, fejl og mangler ved dig selv, de kampe du tabte og vandt, og de valg du tog eller ikke tog, kan have store konsekvenser for menneskeheden, og hvem ved, måske endda ende med at redde verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og jeg glæder mig til at skulle læse mere fra Maja Lundes hånd.
Det her er en af de bøger jeg vil anbefale til alle, for jeg synes den forklarer på den smukkeste måde, hvorfor det er så vigtigt at passe på den jord vi har fået.

-Louise

Boganmeldelse – Omkring en dreng

Omkring en dreng

Forfatter:  Nick Hornby
Forlag:  Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 287
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

13228160_10209915201341865_1933405019_n

Will er 36, rig og London-ungkarl og vil hverken have børn eller alt for faste forhold, så ideen med at melde sig ind i en forening for enlige forældre (læs: masser af ledige, sex-hungrende kvinder), forekommer ham at være genial. Will opfinder en søn, melder sig ind i foreningen – og møder den 12-årige nørd Marcus.
Jeg faldt pladask for denne bog. Der er faktisk ikke så meget mere at sige, men jeg skal nok prøve.
Dette er min første bog af Nick Hornby, men bestem ikke den sidste. Jeg synes han skriver virkelig godt, det flyder let derudaf, på trods af det lidt tunge emne, og personerne står virkelig skarpt. Han kommer rundt om både deres dårlige og gode sider, rundt om følelser, tanker (både de dystre, egoistiske, glade, uselviske og forvirrede) og indre kampe der præger handlingen og udkommet af situationer. Bogen er skrevet med humor og hjerte, og med en fantastisk indsigt i hvordan det er at være 12 år og outsider.
Jeg følte virkelig Marcus på alle planer, og kunne næsten finde mit eget 12-årig jeg frem af hukommelsen. Hans kamp for at finde fodfæste i en verden, der slet ikke forstår ham og for at hold hans mor i skak, så ” Den døde ands dag” ikke bliver gentaget.
Jeg er stor fan af den måde Nick Hornby har fanget overgangen fra barn til teenager i Marcus, og overgangen fra drengerøv til “voksen” i Will, og deres fælles udvikling.
De står begge som to meget stærke hovedepersoner, der bliver rigt suppleret af små gakkede møder, uansvarlige fædre og rebelske unge mennesker. Og alt dette giver grobund til en hjertevarm historie om mødet mellem den mest umodne voksne og det mest modne barn i London.
Bogen får 5 ud af 5 stjerner. Det eneste minus jeg kan finde ved bogen er, at jeg slet ikke havde fået nok af den eller af personerne. For min skyld kunne den sagtens havde været dobbelt længde.

– Louise

Boganmelelse – To brødre

To brødre

Forfatter:  Ben Elton
Forlag:  Turbulenz
Sideantal: 609
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

18709762

To drenge, en arier og en jøde, fødes som brødre på den samme dag i Berlin. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som den politiske agenda ændrer sig, bliver de tvunget til at tage en række fatale beslutninger
Jeg tror den her bog ville havde været fantastisk, hvis 1/3 del af handlingen var skåret væk.
Bogen er spændende og skrevet i et meget let læseligt sprog, der er fart på handlingen, og personernes udvikling. Men jeg synes der var for meget løst fyld. Der var for meget væveri, og jeg fandt den desværre langtrukken. Men på den anden side, blev jeg jo også nødt til at finde ud af hvordan det hele sluttede.
Jeg faldt for bogen fra første sætning. Jeg var vild med delen om Wolfgang og Frida, og ville meget gerne have haft mere af deres historie. Hvis man kunne havde fået en hel bog bare om den, oh hvilken fryd!
Men jo længere jeg læste i bogen, og jo mere handlingen drejede sig over på de to brødre, jo mindre blev min ubetingede kærlighed til den. Og på sidste side var jeg bare træt af den, lidt sur på de par personer der havde overlevet, og ret meget ovre den.
Jeg var træt af twists med handling og personer der ikke var dem de var. Det var bare blevet for meget. Jeg sad hver gang der kom et nyt twist og tænkte “aaarh kan det nu passe, kan de blive ved med at være så heldige?” Men igen blev jeg hængende, for jeg skulle finde ud af hvordan det hele endte. Hvem var hvem? og hvorfor?
Der er ingen tivivl om at Ben Elton er en rigtig god forfatter, han kan noget med ord, han kan tage emner op der er tunge, og gøre dem let læselige. Han kan fasthold dig, og få dine følelser i kog. Han kan alt fra tv ( The young ones. En af de serier jeg bare må se når tv’et beslutter sig for at sende den, hvilket ikke er tit) til teater (han har skrevet “We will rock you”, det første stykke jeg så i London, og jeg var solgt fra første ord). Så jeg havde bare den her ide om, at mig og den her bog ville blive helt vildt gode venner, hvilket vi ikke helt blev. Men så tænkte jeg, hvis det havde været en film, så ville den havde været fantastisk, og så havde den der trejde del, jeg syntes var for meget, være kommet til sin ret.
Så med både had og kærlighed, velskrevenhed og en længde der var 1/3 for meget (til min personlige smag), må jeg give den 3/5 stjerner.
Det er bestemt ikke en bog jeg ville være foruden, men på den anden side, var der måske noget af bogen jeg godt kunne havde undværet.

-Louise

Boganmeldelse – Fyrpasseren

Fyrpasseren

Forfatter:  Jeanette Winterson
Forlag:  Bazar
Sideantal: 208
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
1351865
Silver bliver født som en konsekvens af et kort møde mellem hendes mor og en tilfældig strandet sømand. Efter morens død bestemmer folket i den lille havneby Salt i det nordlige Skotland, at hun skal bo hos den blinde fyrpasser Pew.
Han fortæller historier om længsel og rodløshed. Han fortæller om Babel Dark, præsten der i 1800-tallet søgte ly i Salt for at undertrykke lyset i sit indre.
Denne bog tog mig så meget med storm, at jeg stadig sidder vindblæst tilbage. Jeg vil have mere Silver, jeg vil havde mere Pew. Jeg vil havde flere historier. Jeg vil finde hele meningen.
Dog tror jeg aldrig at man vil kunne finde hele meningen med denne bog. Og jeg tror heller aldrig, meningen vil være den sammen for to personer.
Denner bog er en af dem der slet ikke hænger sammen eller giver mening. Men, når du så lægger den fra dig, og din hjerne får lov at tænke stille i baggrunden af hverdagens larm, ja så står bogen, meningen og handling så skarpt at den blænder dig som et fyrtårn. Når du så prøver at stille skarpt på den, fordi den i baggrunden gav mening, så smuldrer den igen. Og det er det der gør den så fantastisk og unik.
Sproget er så rigt og poetisk. Der er så mange lag, så mange geniale sætninger, at din hjerne næsten kortslutter af kærlighed til sproget. Personerne står så skarpt at de bliver udviskede foran dine øjne. De ses bedst på afstand og i baggrunden.
Jeg har meget svært ved at opsummere eller forklare denne bog. Den skal læses. Den skal nydes. Den skal have lov at stå som det fyrtårn den er.

IMG_9062

Men en ting kan siges. Så længe du har din(e) historie(r), så skal du nok klare den. Det er lige meget om de giver mening for andre end dig selv, bare du har dem.
Dette er en bog om livets mørkeste sider, og om de fyrtårne vi søger, finder og mister. Det er en bog om begær, tab og mistet/genfundet tro på livet. Det er en bog om de mørkeste tanker i hjernen. Og psyken der ikke lader sig bøje. Uanset hvor meget viljestyrke du har, så kommer de mørke sider altid ud.
Vi er heldige , selv de af os der har det værst, fordi dagslyset kommer.
Denne bog får 5/5 stjerner.
Den er fantastisk i al sin forvirring og glans. Den kommer til at være hos mig meget længe. Jeg kommer til at gruble over den, meningen og Silver.
Den er fantastisk skrevet.  Jeanette Wintersons sprog er fuldendt og poetisk. Hun kradser i det indereste af menneskets mørke i denne bog.
Jeg kan ikke love at du vil få det samme ud af den som mig, men jeg synes virkelig du skulle kaster dig ud i det.
Find dine fyrtårne!
-Louise.

Boganmeldelse – Stoner

Stoner 

Forfatter:  John Edward Williams
Forlag:  Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 303
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

23016365

William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vælger det akademiske liv som lærer, hvor bøgerne forbliver hans faste holdepunkt – også når modgang og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse og karriere.

 

Jeg NØD at læse den her bog, virkelig! Jeg kunne ikke vente med at komme hjem til bogen. Til at kravle ind i Stoners liv.
Men her efter, ja, der føler jeg ikke rigtig noget for bogen. Den var god, fantastisk, men nu, ja nu er jeg ligesom færdig med den. Det er en meget underlig følelse for mig. Sådanne plejer jeg ikke at have det med en bog. Jeg ville anbefale den, bestemt, den er en god læseoplevelse, men den sidder ikke fat i mig, på sammen måde som bøger plejer at gøre.
Stoner er som person meget velskrevet. Man mærker hans udvikling fra opdagelsen af den litterære verden, til opdagelsene af den første kærlighed, til udviklingen af en bitterhed der aldrig rigtig bider sig fast på trods; man kommer til at holde af ham, og holde med ham.
Jeg glemte til tider, at bogen ikke foregår nutidigt. Handlingen lukker sig om sig selv, og det er kun ved nævnelsen af verdenskrigene at jeg huskede på tidsperioden. Det gør bestemt ikke bogen dårlig. Det fascinerer mig at John Edward Williams kan skrive så stærkt, at tidsperioden ikke bliver det vigtigste, men udviklingen med personerne træder i forgrunden.
Bogen beskriver så smukt, hvordan de valg man tager i livet er nogle man må leve med, på godt og på ondt. Man må leve med alt hvad de indebærer, og hvordan de former en selv, og ens liv.
Så hvorfor bliver bogen ikke ved mig, på samme måde som bøger har gjort før?
Jeg ved det ikke. Et bud er, at Stoners liv er så langt fra mit, og hans personlighed ligger så langt fra hvad jeg er, at jeg ikke ser mig selv i ham, eller historien, men simpelthen bare kunne læne mig tilbage og være tilskuer.
Bogen får 4/5 stjerner.
Den er velskrevet, gribende og læseværdig.
Hvis den skulle have haft den 5. stjerne, skulle den have”blevet ved mig” længere.
Men jeg vil helt klart anbefale dig at læse den. Det var ikke en læseoplevelse jeg ville have undværet.
– Louise