Ch-ch-ch-ch-changes.

Jeg vil gerne starte med at undskylde tavsheden herinde. Det var ikke helt med vilje – eller, det var det faktisk, men ikke med vores gode vilje. Vi skulle bare lige bruge lidt tid på at tænke os om, på at snakke, på at diskutere og på at være lidt ærlige.

For var vi egentligt helt så gode til at være bogbloggere som vi gerne ville være? Og var vi egentligt så glade for det som vi kunne være? Nej. Vi var gået i stå (eller, jeg var nok mest gået i stå) og vi trængte til noget andet og noget mere. Jeg fortalte derfor Louise at jeg havde en idé, og at det måske var lidt fjollet, og det var også bare mig og mine åndede idéer, og skulle jeg ikke også bare lige tage mig sammen. Men Louise var fyr og flamme, og før vi fik set os om havde vi fundet på en ny idé til bloggen: vi ville ikke længere nøjes med at skrive om bøger, men også om vores andre interesser indenfor gaming, film og tv-serier. Alle disse ting fylder en del hos os, og det virker derfor naturligt at skrive om lidt af det hele, uden at det bliver for personligt og kommer for tæt på. Så spændende er vores hverdag heller ikke…

Personligt glæder jeg mig især til at tage jer med i min lille verden af alt muligt gaming-relateret hejs, da det fylder mere og mere i mit liv, og jeg trænger til at rante om det til Gud og hvermand.

Så derfor, helt kort: hjerteligt velkommen til vores nye blog, This Fictional Life. Bøgerne kommer stadig til at fylde en del, for vi er ikke trætte af dem. Vi krydrer bare med anmeldelser af og fortælllinger om vores andre oplevelser udenfor bøgernes verden.
Vi håber at I stadig vil læse med, og at I ikke kommer til at kede jer. Det vil vi i hvert fald arbejde hårdt på at forhindre!

– Sille

(Hvis du læser dette på Trillebøger siger vi tak for at du har fulgt os, fundet os gode nok til at læse, og vi håber du vil følge os på vores nye blog. Dette indlæg vil være det sidste på Trillebøger, alt bliver fra nu af udgivet på This Fictional Life. Vores Instagram er stadig den samme.
Hvis du læser dette på This Fictional Life siger vi pænt hej og velkommen. Vi er glade for at du enten lige har fundet os, eller har valgt at følge os igen. )
Advertisements

4 thoughts on “Ch-ch-ch-ch-changes.

  1. Gennemførte du Life is Strange, Sille? Jeg mener jeg så du spillede det på IG. Og i så fald synes jeg du skal skrive om det. Eller bare skrive til mig, hvad du syntes om slutningen >.<

    Mys mys
    Kathrine

    Like

    1. Jeg har faktisk tænkt at lave en anmeldelse eller i det mindste nævne Life is Strange, for jeg ELSKER det. Har faktisk prøvet begge slutninger (OK, den ene så jeg som en playthrough på Youtube, men alligevel), og jeg elskede begge. Et af de bedste spil jeg har spillet.

      Liked by 1 person

      1. Hæ, det kommer nogle af mine indlæg på den nye blog også til at handle om: hele det fællesskab der er opstået omkring de gamere der streamer spil. Jeg spiller meget forskelligt, men holder også af at se andre spille de spil, jeg ikke selv vil bruge penge og tid på.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s