Månedlig recap – Juli 2016

Ah, juli. Varme, solrige juli… eller var det regnfulde, overskyede juli? Det har under alle omstændigheder været en god måned at læse i, hvad enten det blev gjort indendørs eller udendørs. Her er hvad vi har bedrevet i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

Uhyre

Forfatter: Sara Gruen
Forlag: Bazar
Uhyre var på én gang en anelse skuffende og glædeligt overraskende. Jeg har skrevet en anmeldelse af bogen som du kan læse her.

Lumberjanes, vol 1: Beware the Kitten Holy og vol 2: Friendship to the max

Forfatter: Noelle Stevensson og Grace Ellis. Illustreret af Brooke Allen.
Forlag: BOOM! Box
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal fortælle om Lumberjanes, andet end at det er en af de mest gakkede tegneserier, jeg nogensinde har læst. På én gang nuttet, lidt uhyggelig og fyldt med girl power og venskaber. Tegningerne er ikke overvældende fantastiske, men de er alligevel helt deres egne, og matcher historien om den meget eklektiske venindegruppe helt perfekt (det kunne lige så godt være Adventure Time, bare anderledes). Jeg skal helt sikkert have fat i de andre bind i serien, for der er ikke noget som at kværne en farverig tegneserie på ingen tid – også selvom man nogle gange bliver nødt til at lægge den fra sig fordi WTF-effekten er så voldsom, at det næsten er for meget.

Paper Girls, vol. 1

Forfatter: Brian K. Vaughan. Illustreret af Cliff Chiang og Matthew Wilson.
Forlag: Image Comics
Efter Lumberjanes var det helt naturligt at starte på Paper Girls, da jeg så flere anmeldere lovprise begge serier. Jeg kunne læse mig frem til, at jeg ville opleve en verden med solide 80’er-vibes, en fabelagtig streg og troværdige kvindelige hovedpersoner. What’s not to like, tænkte jeg. Og de kloge hoveder havde naturligvis ret. Jeg blev opslugt af historien om de 12-årige tomboys og avisbude Tiffany, KJ, Mackenzie og Erin. Lige som Lumberjanes er Paper Girls nogle gange virkeligt langt ude, men hvor Lumberjanes har straight up knald i låget, er de fire avisbudes eventyr inspireret af helt klassisk 80’er-sci-fi, og historien er, trods åndeløst spændende øjeblikke, langt mere nede på jorden og rytmen meget nemmere at falde ind i. Jeg var helt pjattet med hver eneste side i Paper Girls, og jeg glæder mig til at kaste mig over de næste bind.

Endnu en Katherine (An Abundance of Katherines)

Forfatter: John Green
Forlag: Høst & Søn
Ah, John Green. Man går aldrig rigtigt fejl med ham, vel? Jeg har indtil videre ikke oplevet at åbne en af hans bøger og blive skuffet, og jeg elsker hans evne til at beskrive tilsyneladende helt almindelige teenagere så de fremstår som de mest dyrebare, unikke mennesker, helt uden den store palaver og fanfare. I Endnu en Katherine handler det ganske vist om det modsatte: Colin er nemlig et vidunderbarn, med en hjerne der er langt skarpere og mere klæbende end de fleste andre jævnaldrendes. Det ligger i kortene at han skal udrette noget stort og gøre en forskel i verden. Men da Colin for 19. gang er blevet droppet af endnu en Katherine beslutter han og hans bedste (og eneste) ven Hassan sig for at tage på et road trip (jeg ELSKER når der er road trip i en Green-historie; så ved man ligesom at det bliver godt) og få Colin til at glemme sin miserable (s)tilstand. Men, surprise surprise, næsten intet går som de havde regnet med, og der bliver vendt op og ned på Colins opfattelse af det at finde sin plads i verden, og i særdeleshed Colins opfattelse af de mennesker, man har i sit liv. John Green har bedrevet en sød, virkeligt nørdet og absolut anbefalelsesværdig coming of age-roman der gør godt indeni.

Den her sommer (This one summer)

Forfatter: Mariko Tamaki. Illustreret af Jilian Tamaki.
Forlag: Høst & Søn
Vidunderskøn tegneserie om en sommerferie fuld af venskaber og hemmeligheder. Jeg har skrevet en lille anmeldelse som du kan læse her.

The Strange Library

Forfatter: Haruki Murakami
Forlag: Harvill Secker
Murakamis mørke, mystiske fortælling handler om at fortabe sig fuldstændigt i et bibliotek – sådan, rent bogstaveligt. Den ukendte hovedperson går ind på et bibliotek for at låne en bog, bliver ført til en hemmelig, afsidesliggende læsesal af en gammel mand og bliver spærret inde i et fangehul. Hvorfor? Fordi den gamle mand vil tvinge viden ind i drengens hoved og derefter spise hans hjerne, hvad ellers? Min tidligere erfaring med Murakami er begrænset til What I talk about when I talk about running, men jeg kan næsten regne ud at dette er en af hans mere dystre fortællinger. Hjulpet godt på vej af de smukke, men forstyrrende og urovækkende illustrationer er The Strange Library en fabelagtig lille bog – men jeg har altså ikke travlt med at kigge forbi mit lokale bibliotek igen. Yikes.

Louise har i denne måned læst:

De gale

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Forlag: Høst og Søn
For mig var det her en “genlæser”. Den var på pensum i 8. eller 9. klasse, kan ikke helt bestemt huske hvilket klassetrin. Men en ting er sikkert, den har hængt ved. I mange år kunne jeg dog slet ikke huske hvad den hed, eller hvem der havde skrevet den, så I kan vel forestille jer min glæde da jeg fandt den! Jeg troede faktisk jeg kunne huske den fra enden til anden, men der var virkelig meget jeg havde glemt, selv slutningen, hvilket kom bag på mig.  Jeg kunne heller ikke huske at den var så sjovt skrevet, eller at sproget faktisk var så godt som det var.
Den var super sjov at få genopfrisket. 

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Jeg var så utrolig heldig at få besøg af en rejsende bog i den her måned. Det var en komplet fantastisk og unik oplevelse, og en jeg håber alle bogbloggere får lov at få.
Jeg har skrevet en anmeldelse af både bog og oplevelsen det var at have selskab af den.
Anmeldelsen  finder du lige her: Alkymisten

Den røde cirkel (Sherlock Holmes #8)

Forfatter: Arthur Conan Doyle
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har altid elsket Sherlock Holmes på film, så da jeg fandt en novellesamling på biblioteket, tænkte jeg at jeg måtte se, om jeg kunne forlænge vores film-affære til den boglige verden. Og det må man sige lykkedes. Jeg faldt “head over heels” for skriverierne og deres finurligheder. Jeg elsker fra første ord forholdet mellem Holmes og Watson, men fandt begge figurer meget anderledes end dem, jeg har lært at kende gennem tv og film. I sær Holmes, han virker ikke nær så kold og følelsefjern/verdensfjern som i tv/film.
Men bogen var alligevel et hit.

 

Boganmeldelse: Den her sommer

Den her sommer (This One Summer)

Forfatter: Mariko Tamaki, illustreret af Jilian Tamaki
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 319
Originalsprog: Engelsk (læst på dansk)

IMG_20160729_183410

Jeg har hele mit liv været vildt fascineret af myten om sommer; duften efter sommerregnen, duften af nyslået græs, lange lyse nætter, varmen der hænger tung over asfalten, uendelige mængder vaffelis (og uendelige mængder tid til at spise den), dovne dage med sand mellem tæerne og saltvand i håret.
I virkeligheden er jeg slet ikke så vild med sommer. Jeg er blegere end politiet tillader og bryder mig ikke om at få sol på huden, og min hjerne brænder sammen når temperaturen sniger sig op omkring de 23 grader.
Jillian og Mariko Tamaki gav mig en lille bid af lige præcis dén slags sommer, jeg længes efter – men også den slags sommer, der kun fascinerer mig i teorien og som altid har en bagside. Det er historien om Rose og hendes forældre, der hvert år tilbringer sommeren i et sommerhus ved Awago Beach, hvor Rose bruger næsten al sin tid med sin halvandet år yngre sommerveninde, Windy. Det er en historie om en sommer, der på én gang er smuk, varm og lige efter bogen, og samtidig fuld af trykket stemning, hemmeligheder og ensomhed.

IMG_20160729_183249

Den her sommer handler først og fremmest om Rose og hendes forhold til Windy, og hvordan de to piger, der har kendt hinanden så længe, kan være uadskillelige og usårlige det ene øjeblik, og det næste kan være så langt fra hinanden at man bliver i tvivl om, hvorvidt de måske er ved at vokse fra hinanden. Det er hjerteskærende når Windy selv synes at hun har sagt noget hylende morsomt, og Rose bare synes at hun er barnlig. Halvandet års aldersforskel kan synes af meget når man stadig er helt ung og den ene begynder at gå til fester, imens den anden går til pyjamasfester.
Historien handler lige så meget om Roses forhold til sine forældre. Moderen er fraværende, anspændt og kort for hovedet, og faderen prøver konstant at skabe en god stemning, for nu holder vi jo ferie og så skal man da bare slappe af og være glad. Ingen kan rigtigt få moderen i tale, og da hendes svoger prøver at lokke hende ud at bade sammen med resten af familien står det pludselig klart, at moderen holder noget hemmeligt – noget, der relaterer sig til Awago Beach og i særdeleshed til at bade ved stranden.

IMG_20160729_183102

Jilian Tamakis streg og Mariko Tamakis ord har på mesterlig vis taget mig med til en smuk men barsk verden, hvor det at lege med sin barndomsveninde ved stranden går hånd i hånd med melankoli og skjulte traumer. Jeg slugte bogen på ingen tid, og har hele tiden lyst til at genlæse mine yndlingspassager. Den fortjener 5 stjerner og alverdens varmeste anbefalinger.

– Sille

Månedlig recap – Juni 2016

Woosh, og så var årets første rigtige sommermåned ellers overstået. Her er et recap af de læseherligheder, vi har haft mellem hænderne i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

The Girl Who Soared over Fairyland and Cut The Moon In Two (Fairyland #3)
Forfatter: Catherynne M. Valente
Forlag: Feiwel & Friends (hørt som lydbog via Audible)
Det føles som om jeg læste tredje bind I Valentes eventyrlige serie for en milliard år siden. Jeg husker ikke selve handlingen i detaljer (som i overhovedet ikke. Pinligt!), men jeg husker at det var et glædeligt gensyn med September, Saturday og Ell. Jeg hørte bogen gennem min Audible-app, hvilket jeg kun kan anbefale. Valente læser selv bogen op, og hendes smukke, rå stemme er uimodståelig og passer perfekt til historien. Måske fordi, du ved, hun selv har skrevet bogen…
Frit Flet – Fællesbogen
Forfattere: Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt
Forlag: Gyldendal
Jeg havde et godt øje til Fællesbogen lige siden den udkom i 2014, men fik først for nyligt købt denne mursten af en coffee table book. Moestrup, Knutzon og Aidt har samlet en række interviews, fotos, digte og mail-korrespondancer om alt mellem himmel og jord, men i særdeleshed om feminisme (Ja, der var også meget andet, men det var ligesom det der fangede mig mest, for obvious reasons). Det er et underfundigt og spændende indblik i tre meget forskellige og alligevel meget ens forfatteres liv og arbejde, i et format der er nemt at gå til og fra, da intet er kronologisk. Bortset fra at bogens størrelse svarer til en avis og vægten til en grand danois var jeg begejstret og skal uden tvivl læse mere fra de tre kvinders hånd.
Dronningen af Tearling (The Queen of the Tearling #1)
Forfatter: Erika Johansen
Forlag: People’s Press
Det er spøjst som nogle Goodreads-anmeldelser brokker sig over Johansens debutroman fordi det ikke er ”klassisk fantasy”. Til det siger jeg: Bah, humbug! Jeg elskede netop bogen for at være så tæt på et klassisk, middelalderligt eventyr som det kan komme, og så lige dreje helt omkring og give historien et futuristisk twist. Jeg kunne blive ved ud af dén tangent, men jeg skal skåne jer og i stedet bede jer læse min anmeldelse, hvori jeg roser bogen til skyerne and beyond.
Illuminae (The Illuminae Files #1)
Forfattere: Amie Kaufman og Jay Kristoff
Forlag: Knopf Books
Tju-bang. Så enkelt kan det egentligt siges. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad pokker jeg egentligt læste. Jeg ved bare, at den samling e-mails, IMs, interviews og anden indsamlet data, der er byggestenene i Illuminae, tog mig med storm. Det er forvirrende, fortryllende og fabelagtigt nytænkende sci-fi, og jeg glæder mig meget til at læse efterfølgeren. Skal jeg sige en enkelt negativ ting? Okay: hvis Illuminae giver os et sandfærdigt billede af livet i år 2575, så kan vi se frem til stadigvæk at skrive ”U” når vi mener ”you” og ”LOL” når noget er rigtigt skægt. Ungdommen nu til dags – og så åbenbart også i fremtiden…
21 måder at dø
Forfatter: Sarah Engell
Forlag: Carlsen
Jeg troede ikke at en bog om en teenager, der bliver mobbet af sine jævnaldrende kammerater ville være noget for mig. Og under normale omstændigheder ville den nok heller ikke. Men Engells historie om Stella, der mister sin mor i en alt for ung alder og oveni hatten bliver offer for så voldsom mobning, at det vist roligt kan kaldes grov chikane, gjorde et stort indtryk på mig. Jeg fik ondt i maven af chok og medlidenhed flere gange undervejs, og selvom jeg slugte bogen på ingen tid, fik jeg så dårlig smag i munden at jeg måtte holde en pause med læsningen i flere dage efter at have vendt den sidste side. Jeg har besluttet mig for at jeg hellere må skrive en udførlig anmeldelse, men jeg skal altså lige holde op med at græde først.

 

Louise har i denne måned læst:

Nobody (The Graveyard Book):
Forfatter:  Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Forlag:  Høst og Søn
Min første bog af Neil Gaiman, men bestemt ikke den sidste. Jeg elskede den, og du kan læse min anmeldelse af den lige her: Nobody (The graveyard book).
Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn:
Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Denne bog har jeg undgået længe, men efter at jeg læste en anmeldelse af den skrevet af Bogslottet, måtte jeg bare læse den. Du kan læse min anmeldelse lige her: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Biernes historie:
Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Helt utrolig smuk historie, glæder mig til at læse mere fra Maja Lunde.
Du kan læse mine anmeldelse her: Biernes historie

Boganmeldelse: Nobody (The Graveyard Book)

Nobody (The Graveyard Book)

Forfatter:  Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Forlag:  Høst og Søn
Sideantal: 267
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
Skærmbillede 2016-06-13 kl. 22.28.45
I ly af nattens mørke sniger Manden Jack sig ind i familien Dorians hjem og dræber forældre og ældste barn, men familiens yngste undslipper. Det lille barn havner på en gammel kirkegård, hvor beboerne beslutter sig for at opfostre ham.Nobody kan Blegne og gå Drømmegang, men uden for kirkegårdens mure lurer faren imidlertid. Manden Jack er stadig på udkig efter det undvegne barn. Et endeligt opgør er uundgåeligt.
Da jeg først begyndt at læse, var jeg bange for at dette var et nyt forsøg på at lave en Harry Potter. Det havde nok mest noget med hele starten på bogen at gøre, hele den der med, at kun det ene drengebarn overlever, og må overleve i en verden hvor forældrenes morder stadig er ude efter ham.
Men jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere gik det op for mig, at det næsten kunne betragtes som en synd, at sammenligne dette ene mesterværk med mesterværket der er Harry Potter.
Hele bogen hænger så fint sammen. Tegningerne før hvert kapitel sætter virkelig fantasien i gang, og giver et rigtigt godt billede af de ting/personer det kommer til at omhandle, dog uden at afsløre for meget. Chris Riddell tegner fantastisk, stemningen i illustrationerne passer så fint til historien, og giver bare en fantastisk helhed til det indtryk du får af bogen. Jeg har også skyndt mig ind på facebook, og følger ham nu for at få lidt af hans finurlige og eventyrlige univers ind i min hverdag.
Når du kommer til slutningen, finder du ud af hvor vigtigt hvert kapitel og handlingen i kapitlerne er for slutningen, og det gør også bare at bogen hænger endnu bedre sammen.
Dette er min første bog af Neil Gaiman. Jeg har læst meget og hørt meget om ham og hans forfatterskab, og må sige at han ikke skuffer! Jeg faldt med det samme for hans skrivestil, og for hans lidt skæve måde at gribe historien an på. Jeg synes han er rigtig god til at fange personerne i hans historie, uden at udpensle dem. Han lader dem stå skarpt med få præcise ord, og det er jeg altid fan af!
Det enste minus jeg kan finde ved bogen er længden. Den var slet ikke lang nok, jeg sad og ville havde meget mere. Meget, meget, meget, meget mere!
Så bogen får 5/5 stjerner. Skynd dig at læse den hvis du ikke har fået det gjort endnu!

-Louise

 

Månedlig recap: Maj 2016

“Kom Maj, du søde, milde”. Og det gjorde den. Og væk var den igen. Det har været et lyn af en måned, og vi aner ikke, hvor den blev af. Vi bringer her et recap af de bøger, vi har læst i denne måned, da vi ikke formåede at skrive anmeldelser af dem alle. Vi håber at juni medbringer flere timer i døgnet.

Sille har i denne måned læst:

Sit eget værelse (originaltitel: A Room of One’s Own) af Virginia Woolf
Forlag: Rosinante og Co
Jeg gik og troede, at jeg da sagtens kunne min Virginia Woolf. Det kom jeg så i tanke om at jeg ikke kunne, og det er jeg nærmest lidt pinlig over, nu hvor jeg har læst hvad der må betegnes som et af hovedværkerne indenfor kvindelitteratur (hvis det findes). Denne omarbejdelse af to af Woolfs forelæsninger fra 1928 (!) gik lige i mit stenhårde, feministiske hjerte og fik mig til at tænke på, at vi gudskelov er kommet meget længere i dag, og at vi nu har masser af ligestilling- og løn. Right… right? Læs den, hvis du vil nyde Woolfs skarpe, drømmende sprog, samtidigt med at du bliver slået oveni hovedet med en skidevigtig lektion i betydningen af selvstændighed.
Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt
Forlag: People’s Press
Ouch. Lige i følelserne. Gerhardt (som også til tider kendes som Djuna Barnes) skriver både skrøbeligt og fint, vildt og voldsomt om sin ungdom, sit livs kærlighed, sin karriere og i særdeleshed den kræftsygdom, der vendte op og ned på hendes tilværelse. Jeg var dybt berørt af Marias liv, og måtte flere gange tage mig selv i at tænke, “Det er okay, det skal nok gå, det er bare fiktion!”. For det er overhovedet ikke fiktion. Det er virkeligheden når den er allerværst. Og allersmukkest.
More Than This af Patrick Ness
Forlag: Gyldendal
Hvis du var en 17-årig dreng der druknede, og derefter vågnede op i en by, der til forveksling lignede den du voksede op i, hvor forvirret ville du så være, på en skala fra “Whatevs” til “WTF”? Tænkte det nok. Da Seth vågner op efter at have fået knust kraniet på en klippe i havet, er han også lidt rundt på gulvet. Han er sikker på at han er død og havnet i helvede. Men hvorfor føles alting så så mærkeligt levende? Og hvorfor er hans barndomsby blevet raseret? Og hvorfor er han helt alene? `Jeg havde det ret stramt med at lægge denne bog fra mig igen, og selvom historien undervejs tager adskillige gakkede drejninger, og præsenterer os for flere moraler (som jeg ikke kan afsløre noget om, fordi spoiler), var jeg fuldstændig solgt. Jeg vil ha’ mere fra Ness. (Hvis du også vil, kan jeg anbefale at starte med A Monster Calls.)

Louise har i denne måned læst:

To brødre af Ben Elton
Forlag: Turbulenz
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her : To brødre.
Men helt kort: En bog jeg bestemt ikke ville være foruden, dog lige en tredjedel for lang.
Sproget  var let læseligt, og handlingen flød rigtig godt, der var bare for meget løst fyld, og lidt for mange plot twists.
3/5 stjerner.
Høfeber af Leif Panduro
Forlag: Gyldendal
Høfeber var en sjov lille størrelse, jeg ikke helt kunne finde ud af.
Jeg nød at læse den som fyld efter den lidt tunge “To brødre”, men mere var der heller ikke i den. Personerne er sjove og godt skrevet, bogen er fyldt med den absurde og skarpe iagttagelsesevne Panduro var så god til, og man føler med Dommeren.
3/5 stjerner.
Omking en dreng af Nick Hornby
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har skrevet en anmeldelse du finder lige her: Omkring en dreng .
Men helt kort: Det her var min første bog af Nick Hornby, men bestemt ikke den sidste. Jeg  faldt pladask for historien, personerne og skrivestilen, varmen og Nick Hornbys evne til at gøre tunge og alvorlige emner tilgængelige og let læselige.
5/5 stjerner.
Broen over floden Kwaï af Pierre Boulle
Forlag: Høst og Søn
Den her bog fangede mig faktisk ikke rigtigt, men jeg havde ikke andet at læse, og så gør det mig ikke noget at jeg kan sige, at jeg er typen der har læst den.
Den er skrevet med en franskmands foragt for det britiske folk, men også med en kærlighed til det samme folk. Personerne er karikerede og overdrevne for at få absurditeten i hele situationen frem, og dumheden i for meget stolthed og dens konsekvenser ud i lyset.
Jeg er overbevist om at filmen må være meget bedre, og har også planer om at den skal ses.
2/5 stjerner