Boganmeldelse – Glimt af håb

Glimt af håb

Forfatter: Ruta Sepetys 
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Sideantal: 349
Orginalsprog: Litauisk (læst på dansk)
14249248_10210902423141793_1509551297_n
Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager hele familien med sig. 
Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live.
Da denne bog fandt vej til mine hænder, kom den som kaldet. Jeg har lige været igennem en periode, hvor næsten ingen bøger har kunnet fange mig, jeg kunne ikke kravle ind i dem som jeg plejer, og min frustration over dette var ved at blive så stor, at selv chefer/forældre begyndte at bekymre sig om det. Jeg var begyndt at blive bange for, at ingen bog ville kunne få mig til at flyve med den igen.
Men så skete det! “Glimt af håb” landede i mine rystende hænder, og jeg da jeg begyndt at læse var det et rent “eureka- moment”. Jeg var tilbage!
Jeg var faktisk rigtig negativ da jeg åbnede bogen. Den er inddelt i meget korte kapitler. Jeg tror det længste i bogen er på 6 sider, de fleste er på 2-3 sider. Og min første tanke da jeg så de korte kapitler var, at det her nok blev er ret tør, forjappet og flad læseoplevelse. Jeg kunne ikke tro man kunne skrive en fyldig bog med så korte kapitler. Men I guder hvor tog jeg dog grueligt fejl!
Glimt af håb er brutalt smuk. Sproget er så fantastisk fyldigt, og man kan mærke at hvert ord er valgt med den største respekt for sprog og historie.
Gennem historien er der tilbageblik til livet før. Små hverdagsudsnit, som virkelig rammer lige på sømmet. De viser den brutale kontrast der er mellem livet nu og før, og det gjorde, for mig, at jeg virkelig kunne sætte mig i Linas sted.
Ruta Sepetys har skrevet en gennemført roman, hvor personerne står som skåret ud i granit. Selv om man faktisk aldrig får navnet på rigtig mange af dem, kan du tydeligt se dem for dit indre øje. Jeg kan i detaljer beskrive for dig, hvordan “den skaldede mand” eller “manden der altid trækker sit ur op” ser ud og opfører sig, hvordan Jonas smiler, eller hvordan Lina bærer sit hoved når hun bliver sur, er ligeledes printet ind på mine nethinder.
De sidste 20-30 sider var en stor tudetur i kulde og blæst, men varmen og håbet til sidst gør, at jeg her godt 24 timer efter afslutning af bogen, stadig danser med solen på polarhimlen.
Denne bog får 5/5 stjerner. Den lærte mig om et grusomt kapitel af 2. verdenskrig, jeg faktisk aldrig havde hørt eller læst om før (hvilket jeg skammer mig utroligt meget over), og den gjorde det med kunst, kærlighed og håb. Jeg synes du skal læse denne bog, den er fantastisk fra start til slut, og den giver dig virkelig håb!

-Louise

Septemberbøger

Nu er vi utroligt tæt på at trille ind i september, og måneden byder på et meget spændende bogligt tiltag.
Ringsted bibliotek har lavet en septemberudfordring med #septemberbøger .
Vi glæder os rigtig meget til at deltage på Instagram , og vi synes det kunne være så hyggeligt hvis der var nogle af jer andre der ville lege med.
Det er et “a picture a day” koncept, og oversigten er lige her :
14102675_1272543252757893_1072963452994890074_n
Vi håber I også vil lege med.
Må september være med jer!

Boganmeldelse – Hollow City (Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Hollow City
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #2)

Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 400
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

IMG_0288
Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem. 
Da jeg havde læst første bog, sad jeg og ærgrede mig inderligt over, at jeg ikke havde 2’eren liggende, så jeg bare kunne fortsætte læsningen af dette fantastiske eventyr. Alligevel skulle der gå godt og vel halvanden måned, før jeg fik fat i 2’eren og kunne fortsætte. Der var kø i biblioteksland, lang kø.
Jeg var derfor lidt bange for, at jeg måske ville have svært ved at følge handlingen. Ville der være ting fra første bog der blev nævnt her i 2’eren jeg ikke kunne huske? Og ville det få betydning for min forståelse  og oplevelse af bogen? Helt kort, nej!
Ransom Riggs har været så sød at starte 2. bog med et lille persongalleri (hvilket faktisk er til gavn hele bogen igennem efter min mening), så du er helt med og opdateret på hvem der er hvem, og hvilke sælsomheder der hører til hvem.
Bogen starter nærmest på det bogstavligste hvor den anden slap. Der er gået max 15 min. siden du sidst læste om Jacob og hans slæng, hvilket første billede i bogen så fint illustrerer.
IMG_0297

 

Og her går den desperate kamp ellers for at redde det der betyder aller mest for “de sælsomme børn”, for at redde dem selv og den verden de kender, og for at Jacob kan tilbagebetale den gæld han har til dem alle sammen, men mest af alt til Frk. Peregrine.
De skal alle sammen så grusomt meget igennem. De bliver testet til det yderste, de oplever hvad sammehold og tro kan gøre, og de oplever helt nye sider af deres sælsomhed, og genopliver gamle alliancer.

IMG_0296
IMG_0294

Men slutningen. I guder en slutning. Den havde man på ingen måder set komme, og man føler sig, som Jacob og de sælsomme børn, frustreret og snydt. Man vil have hævn! Og det håber jeg inderligt vi, de,os og dem får!
Ransom Riggs har formået at være tro mod historien og dens personer, på trods af hvor megt mere alvorligt og drabeligt det hele bliver. Opbygningen af 2. bog er den samme som den 1., og det gjorde for mig at jeg slet ikke følte der var gået den der halvanden måned mellem afslutning af 1. bog og starten af 2.
Billederne er lige så godt kædet ind i historien som de var i 1. bog, og der var kun et billede jeg ikke følte passede ind, og som skulle havde været undladt.
Tempoet er dog noget hurtigere, og du kan næsten ikke tro at hele denne 2. bog kun strækker sig over en 5-6 dage. Man kan næsten nå at blive helt forpustet, men det er på den gode måde.
Jeg slugte side efter side, og sidder igen og er rigtig ærgelig over at jeg ikke har 3. bog liggende, så jeg kan få min hævn, og få reddet hele verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og hvis du er til fantasy og hæsblæsende eventyr synes jeg du skal skynde dig at gå i gang med serien!

– Louise

Andre anmeldelser af bogen kan findes her:

Bogslottet
Borough of Books

 

 

 

Månedlig recap – Juli 2016

Ah, juli. Varme, solrige juli… eller var det regnfulde, overskyede juli? Det har under alle omstændigheder været en god måned at læse i, hvad enten det blev gjort indendørs eller udendørs. Her er hvad vi har bedrevet i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

Uhyre

Forfatter: Sara Gruen
Forlag: Bazar
Uhyre var på én gang en anelse skuffende og glædeligt overraskende. Jeg har skrevet en anmeldelse af bogen som du kan læse her.

Lumberjanes, vol 1: Beware the Kitten Holy og vol 2: Friendship to the max

Forfatter: Noelle Stevensson og Grace Ellis. Illustreret af Brooke Allen.
Forlag: BOOM! Box
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal fortælle om Lumberjanes, andet end at det er en af de mest gakkede tegneserier, jeg nogensinde har læst. På én gang nuttet, lidt uhyggelig og fyldt med girl power og venskaber. Tegningerne er ikke overvældende fantastiske, men de er alligevel helt deres egne, og matcher historien om den meget eklektiske venindegruppe helt perfekt (det kunne lige så godt være Adventure Time, bare anderledes). Jeg skal helt sikkert have fat i de andre bind i serien, for der er ikke noget som at kværne en farverig tegneserie på ingen tid – også selvom man nogle gange bliver nødt til at lægge den fra sig fordi WTF-effekten er så voldsom, at det næsten er for meget.

Paper Girls, vol. 1

Forfatter: Brian K. Vaughan. Illustreret af Cliff Chiang og Matthew Wilson.
Forlag: Image Comics
Efter Lumberjanes var det helt naturligt at starte på Paper Girls, da jeg så flere anmeldere lovprise begge serier. Jeg kunne læse mig frem til, at jeg ville opleve en verden med solide 80’er-vibes, en fabelagtig streg og troværdige kvindelige hovedpersoner. What’s not to like, tænkte jeg. Og de kloge hoveder havde naturligvis ret. Jeg blev opslugt af historien om de 12-årige tomboys og avisbude Tiffany, KJ, Mackenzie og Erin. Lige som Lumberjanes er Paper Girls nogle gange virkeligt langt ude, men hvor Lumberjanes har straight up knald i låget, er de fire avisbudes eventyr inspireret af helt klassisk 80’er-sci-fi, og historien er, trods åndeløst spændende øjeblikke, langt mere nede på jorden og rytmen meget nemmere at falde ind i. Jeg var helt pjattet med hver eneste side i Paper Girls, og jeg glæder mig til at kaste mig over de næste bind.

Endnu en Katherine (An Abundance of Katherines)

Forfatter: John Green
Forlag: Høst & Søn
Ah, John Green. Man går aldrig rigtigt fejl med ham, vel? Jeg har indtil videre ikke oplevet at åbne en af hans bøger og blive skuffet, og jeg elsker hans evne til at beskrive tilsyneladende helt almindelige teenagere så de fremstår som de mest dyrebare, unikke mennesker, helt uden den store palaver og fanfare. I Endnu en Katherine handler det ganske vist om det modsatte: Colin er nemlig et vidunderbarn, med en hjerne der er langt skarpere og mere klæbende end de fleste andre jævnaldrendes. Det ligger i kortene at han skal udrette noget stort og gøre en forskel i verden. Men da Colin for 19. gang er blevet droppet af endnu en Katherine beslutter han og hans bedste (og eneste) ven Hassan sig for at tage på et road trip (jeg ELSKER når der er road trip i en Green-historie; så ved man ligesom at det bliver godt) og få Colin til at glemme sin miserable (s)tilstand. Men, surprise surprise, næsten intet går som de havde regnet med, og der bliver vendt op og ned på Colins opfattelse af det at finde sin plads i verden, og i særdeleshed Colins opfattelse af de mennesker, man har i sit liv. John Green har bedrevet en sød, virkeligt nørdet og absolut anbefalelsesværdig coming of age-roman der gør godt indeni.

Den her sommer (This one summer)

Forfatter: Mariko Tamaki. Illustreret af Jilian Tamaki.
Forlag: Høst & Søn
Vidunderskøn tegneserie om en sommerferie fuld af venskaber og hemmeligheder. Jeg har skrevet en lille anmeldelse som du kan læse her.

The Strange Library

Forfatter: Haruki Murakami
Forlag: Harvill Secker
Murakamis mørke, mystiske fortælling handler om at fortabe sig fuldstændigt i et bibliotek – sådan, rent bogstaveligt. Den ukendte hovedperson går ind på et bibliotek for at låne en bog, bliver ført til en hemmelig, afsidesliggende læsesal af en gammel mand og bliver spærret inde i et fangehul. Hvorfor? Fordi den gamle mand vil tvinge viden ind i drengens hoved og derefter spise hans hjerne, hvad ellers? Min tidligere erfaring med Murakami er begrænset til What I talk about when I talk about running, men jeg kan næsten regne ud at dette er en af hans mere dystre fortællinger. Hjulpet godt på vej af de smukke, men forstyrrende og urovækkende illustrationer er The Strange Library en fabelagtig lille bog – men jeg har altså ikke travlt med at kigge forbi mit lokale bibliotek igen. Yikes.

Louise har i denne måned læst:

De gale

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Forlag: Høst og Søn
For mig var det her en “genlæser”. Den var på pensum i 8. eller 9. klasse, kan ikke helt bestemt huske hvilket klassetrin. Men en ting er sikkert, den har hængt ved. I mange år kunne jeg dog slet ikke huske hvad den hed, eller hvem der havde skrevet den, så I kan vel forestille jer min glæde da jeg fandt den! Jeg troede faktisk jeg kunne huske den fra enden til anden, men der var virkelig meget jeg havde glemt, selv slutningen, hvilket kom bag på mig.  Jeg kunne heller ikke huske at den var så sjovt skrevet, eller at sproget faktisk var så godt som det var.
Den var super sjov at få genopfrisket. 

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Jeg var så utrolig heldig at få besøg af en rejsende bog i den her måned. Det var en komplet fantastisk og unik oplevelse, og en jeg håber alle bogbloggere får lov at få.
Jeg har skrevet en anmeldelse af både bog og oplevelsen det var at have selskab af den.
Anmeldelsen  finder du lige her: Alkymisten

Den røde cirkel (Sherlock Holmes #8)

Forfatter: Arthur Conan Doyle
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Jeg har altid elsket Sherlock Holmes på film, så da jeg fandt en novellesamling på biblioteket, tænkte jeg at jeg måtte se, om jeg kunne forlænge vores film-affære til den boglige verden. Og det må man sige lykkedes. Jeg faldt “head over heels” for skriverierne og deres finurligheder. Jeg elsker fra første ord forholdet mellem Holmes og Watson, men fandt begge figurer meget anderledes end dem, jeg har lært at kende gennem tv og film. I sær Holmes, han virker ikke nær så kold og følelsefjern/verdensfjern som i tv/film.
Men bogen var alligevel et hit.

 

Boganmeldelse: Uhyre

Uhyre (At The Water’s Edge)

Forfatter: Sara Gruen
Sideantal: 406
Originalsprog: Engelsk (læst på dansk)

Dette er et anmelder e-bogseksemplar fra Forlaget Bazar

 IMG_20160723_143023
Hvis jeg siger uhyre, tænker du så på store, frådende monstre der spiser får og børn, eller tænker du på det menneskelige monster, som vi alle bærer i os i et eller andet omfang, og som hos nogle personer er så åbenlyst?
Mit umiddelbare indtryk af denne bog var, at vi primært skulle beskæftige os med førstnævnte. Der blev i hvert fald lagt op til det, da historien i store træk er som følger: Under Anden Verdenskrig morer Maddie Hyde, hendes ægtemand Ellis og deres fælles ven, Hank, sig med skandaler, drukture og fester. Efter en særdeles festlig nytårsaften vælger Ellis’ far at slå hånden af Ellis, og Ellis og Hank beslutter sig derfor for at tage til Skotland for at finde selveste Loch Ness-uhyret – et eventyr Ellis’ far, en rig oberst, i sin tid begav sig ud på, og som umiddelbart så ud til at lykkes, indtil han bragte skam over familien ved at fremstille manipulerede billeder af uhyret. Ellis er opsat på at medbringe fotografiske beviser for uhyrets eksistens til Amerika, under dække af at ville rense familiens navn og vise sit værd over for sin far. Ellis lider nemlig af farveblindhed og blev derfor kasseret som soldat, hvilket ikke ligefrem huer faderen. Maddie og Hank tager med Ellis på rejsen, der viser sig at være barsk – hvilket man måske kunne have sagt sig selv, krigen taget i betragtning, men den slags tager overklassetrioen ikke så tungt. Alle tre har svært ved at vænne sig til en ny tilværelse på en afsidesliggende kro i Skotland: ingen elektricitet, ingen tjenere der rydder op efter de privilegerede amerikanere og hengemt havregrød til morgenmad. Med andre ord: en tilværelse blandt det arbejdende folk. Hvilken gru!
Imens krigen raser må Maddie tilbringe meget af sin tid alene og sammen med de ansatte på den lille kro, og det viser sig at være lige præcis dét, der giver hende selvværd- og indsigt nok til at begynde at sætte spørgsmålstegn ved hele tilværelsen – især da hun tilfældigvis opdager, at hendes ægteskab med Ellis er resultatet af et møntkast. Hun ser pludselig alt i et andet lys: Har Ellis virkelig løjet om sin farveblindhed for at slippe for hæren? Har Hank gjort det samme? Har Ellis til hensigt at rense familiens navn, eller er det bare en dækhistorie for at sikre sig adgang til sin fars formue? Elsker Ellis virkelig Maddie, eller friede han kun til hende fordi han var for stolt til at lade hende gifte sig med deres fælles ven Freddie? Og hvem er i virkeligheden det rigtige uhyre?
Maddie er sådan en type, jeg ellers ikke bryder mig om; privilegeret, overbeskyttet og forkælet, men i takt med at hun opdager sin mands mørke hemmeligheder og lærer de ansatte på kroen at kende, bliver hun stærkere, mere selvstændig og opdager at hun slet ikke er så dum som omverdenen har ladet hende tro. Hun finder glæde ved at få afstand til sin mand, blive sat i arbejde og ved at opbygge et fællesskab med de lokale – i et enkelt tilfælde lidt mere end fællesskab, wink wink. Hun finder sig selv, for nu at bruge en slidt men meget relevant frase. Man kan i øvrigt ikke bebrejde hendes naive og forkælede tilgang til livet: hun er en kvinde i 1940’erne, der hele sit liv er blevet fortalt at hun kun duer som lille, fin pyntegenstand og først rigtigt bliver noget værd når hun er blevet gift. Charmerende…
Det hører sig til sjældenhederne at en bog ved første øjekast ikke virker synderligt tiltalende, for derefter at overraske mig så positivt, at jeg får lyst til mere fra forfatterens hånd. Jeg så ikke Maddies og historiens udvikling komme, og jeg glædede mig over at hun endelig fandt sit mod og styrke. Jeg havde ikke meget tid og overskud til at læse, men da jeg endelig fik sat mig ned kværnede jeg den ene side efter den anden, simpelthen fordi jeg måtte vide, hvad der nu skulle ske.
Uhyre fortjener 3 af 5 stjerner. Når jeg ikke flotter mig og giver et stort femtal skyldes det sproget, der til tider er så fint og sirligt, og til tider så fladt at jeg bliver frustreret over de manglende naturbeskrivelser: jeg har sjældent kunne fremkalde så få billeder af både karaktererne og omgivelserne, og det ærgrer mig. En anden ting der trækker ned er, at Maddie trods nyfunden selvstændighed kaster sig i armene på Angus, som arbejder på kroen. Jeg forstår ikke altid tiltrækningen mellem de to, og selvom det er soleklart at han er en klog og (k)ærlig mand, og i øvrigt langt bedre end Ellis, ville jeg gerne have set forfatteren køre historien hele vejen ud ad den feministiske tangent og gjort Maddie helt fri; med arbejde, selvforsørgelse og gode venner omkring sig, uden at have brug for en mand til at beskytte sig.

– Sille

Boganmeldelse: Alkymisten

Alkymisten

Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Sideantal: 211
Originalsprog: Portugisisk (læst på dansk)

IMG_0106

Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten. Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.
Jeg har været så utrolig heldig at måtte være en del af en af de mange rejsende bøger der er i omløb. Det er første gang jeg har haft besøg af en rejsende bog, men jeg håber bestemt ikke det er den sidste.
Denne rejsende bog er startet af Simone fra Boghjørnet , og jeg synes det er et virkelig modigt valg af bog, for det er en meget speciel og unik bog. Den er ikke for alle, og jeg må indrømme at den heller ikke helt var noget for mig.
Jeg tror dog, at folk der tror på en form for Gud (om det så er Allah, Jehovah eller Gud) virkelig vil elske den her bog inderligt.
Den handler om at tro på, at der en højere magt, der på en eller anden måde har udstukket din rigtige livsbane. Det er så op til dig at lytte til verden, dit hjerte og de tegn livet giver dig, for på den måde at opnå den altoverskyggende (guddommelige) lykke/fred eller med andre ord, finde dit livs skat.
Men en sådan skat i livet kan jo være mange ting, så hvornår ved man at man har fundet den? Hvordan ved man at tegnene, hjertet og universet/verden taler sandt og ikke prøver at lokke dig på afveje? Ja det må du læse bogen for at få svaret på.
Bogen blev i længden alt for lommefilosofisk til mit temperament, og skrivestilen mindede mig, på trods af ikke at have kigget rigtigt i den siden det obligatoriske til konfirmationsundervisning, rigtig meget om biblen.
Det var dog utroligt hyggeligt at læse/se alle de ting folk har tilføjet til bogen, og hvor forskeligt folk kan tolke ting, og hvad folk kan få ud af ord på papir.
IMG_0107
Bogen får 2 ud af 5 stjerner fra mig. Den er i og for sig rigtig smukt skrevet, men jeg følte ikke personerne, blev som sagt træt af den lommefilosofiske tilgang til historien, dog vil jeg sige, at det hele gav meget mere mening da forfatteren selv tog ordet til sidst.
Men fik jeg så overhovedet noget ud af at læse den her bog, på trods af de kun 2 ud af 5 stjerner jeg giver den?
Det gjorde jeg, faktisk en hel del. Den satte en masse tanker i gang om mit eget liv (bare rolig, dem skal jeg nok sparer jer for), og om hvordan vi som mennesker tolker de  ting der sker i vores liv, og hvor meget et positivt og optimistisk syn på selv de små ting, er så utroligt vigtigt for at holde humøret oppe (ej så endte jeg også med at blive helt lommefilosofisk!)

IMG_0109
– Louise

Well-read women – A reader’s journal

Jeg valgte virkelig at forkæle mig selv her for lidt tid siden.
Jeg har længe kigget langt efter en “reader’s journal”, efter jeg er begyndt at bogblogge og faktisk har skullet huske hvad jeg syntes om de bøger jeg læser, har jeg fundet ud af, at det er jeg rigtig dårlig til, hvis der går mere end et par dage fra afsluttet bog til skreven anmeldelse. Jeg kan godt huske helheden, men ikke nok til, at jeg selv ville være tilfreds med den anmeldelse, jeg ville få brygget sammen i sidste ende.
Jeg havde besluttet at jeg virkelig ville have en der var smuk, og gerne med et budskab i sig selv. Og så fandt jeg den! Den mest fantastiske og smukke “reader’s journal” i verden (hvis du spørger mig )
IMG_9995
Smuk, gennemført og med en røvfuld stærke litterære kvinder. Alle akvarellerne der er i bogen kommer fra Well-Read Women: Portraits of Fiction’s Most Beloved Heroines (der indeholder 50 akvareller), der er illustreret og skrevet af Samantha Hahn. Jeg ville utroligt gerne eje begge bøger, men havde kun råd til den ene.
IMG_9997
Elizabeth Bennet – Stolthed og fordom
IMG_0002
Alice – Alice i eventyrland
IMG_0001
Mary Lennox – Den hemmelige have
IMG_9999
Wendy Darling – Peter Pan
IMG_9998
Juliet Capulet – Romeo og Juliet
Der er de helt basale ting man har brug for at kunne udfylde, og med et par stikord synes jeg selv man kommer langt.
13664711_10210342453342898_1052405409_n
Bogen indeholder også flere inspirationssider. De er inddelt efter et par forskellige bogpriser, og giver oversigt over årstal og vinder. Det kunne være meget sjovt at se, hvor mange af dem man selv kunne nå at læse.
IMG_0003
Hvis I står og mangler en smuk og brugbar gave til en af de mange bogelskere i jeres liv, er jeg overbevist om de vil komme til at elske denne bog så højt som jeg elsker min!

Månedlig recap – Juni 2016

Woosh, og så var årets første rigtige sommermåned ellers overstået. Her er et recap af de læseherligheder, vi har haft mellem hænderne i denne måned.

Sille har i denne måned læst:

The Girl Who Soared over Fairyland and Cut The Moon In Two (Fairyland #3)
Forfatter: Catherynne M. Valente
Forlag: Feiwel & Friends (hørt som lydbog via Audible)
Det føles som om jeg læste tredje bind I Valentes eventyrlige serie for en milliard år siden. Jeg husker ikke selve handlingen i detaljer (som i overhovedet ikke. Pinligt!), men jeg husker at det var et glædeligt gensyn med September, Saturday og Ell. Jeg hørte bogen gennem min Audible-app, hvilket jeg kun kan anbefale. Valente læser selv bogen op, og hendes smukke, rå stemme er uimodståelig og passer perfekt til historien. Måske fordi, du ved, hun selv har skrevet bogen…
Frit Flet – Fællesbogen
Forfattere: Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt
Forlag: Gyldendal
Jeg havde et godt øje til Fællesbogen lige siden den udkom i 2014, men fik først for nyligt købt denne mursten af en coffee table book. Moestrup, Knutzon og Aidt har samlet en række interviews, fotos, digte og mail-korrespondancer om alt mellem himmel og jord, men i særdeleshed om feminisme (Ja, der var også meget andet, men det var ligesom det der fangede mig mest, for obvious reasons). Det er et underfundigt og spændende indblik i tre meget forskellige og alligevel meget ens forfatteres liv og arbejde, i et format der er nemt at gå til og fra, da intet er kronologisk. Bortset fra at bogens størrelse svarer til en avis og vægten til en grand danois var jeg begejstret og skal uden tvivl læse mere fra de tre kvinders hånd.
Dronningen af Tearling (The Queen of the Tearling #1)
Forfatter: Erika Johansen
Forlag: People’s Press
Det er spøjst som nogle Goodreads-anmeldelser brokker sig over Johansens debutroman fordi det ikke er ”klassisk fantasy”. Til det siger jeg: Bah, humbug! Jeg elskede netop bogen for at være så tæt på et klassisk, middelalderligt eventyr som det kan komme, og så lige dreje helt omkring og give historien et futuristisk twist. Jeg kunne blive ved ud af dén tangent, men jeg skal skåne jer og i stedet bede jer læse min anmeldelse, hvori jeg roser bogen til skyerne and beyond.
Illuminae (The Illuminae Files #1)
Forfattere: Amie Kaufman og Jay Kristoff
Forlag: Knopf Books
Tju-bang. Så enkelt kan det egentligt siges. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad pokker jeg egentligt læste. Jeg ved bare, at den samling e-mails, IMs, interviews og anden indsamlet data, der er byggestenene i Illuminae, tog mig med storm. Det er forvirrende, fortryllende og fabelagtigt nytænkende sci-fi, og jeg glæder mig meget til at læse efterfølgeren. Skal jeg sige en enkelt negativ ting? Okay: hvis Illuminae giver os et sandfærdigt billede af livet i år 2575, så kan vi se frem til stadigvæk at skrive ”U” når vi mener ”you” og ”LOL” når noget er rigtigt skægt. Ungdommen nu til dags – og så åbenbart også i fremtiden…
21 måder at dø
Forfatter: Sarah Engell
Forlag: Carlsen
Jeg troede ikke at en bog om en teenager, der bliver mobbet af sine jævnaldrende kammerater ville være noget for mig. Og under normale omstændigheder ville den nok heller ikke. Men Engells historie om Stella, der mister sin mor i en alt for ung alder og oveni hatten bliver offer for så voldsom mobning, at det vist roligt kan kaldes grov chikane, gjorde et stort indtryk på mig. Jeg fik ondt i maven af chok og medlidenhed flere gange undervejs, og selvom jeg slugte bogen på ingen tid, fik jeg så dårlig smag i munden at jeg måtte holde en pause med læsningen i flere dage efter at have vendt den sidste side. Jeg har besluttet mig for at jeg hellere må skrive en udførlig anmeldelse, men jeg skal altså lige holde op med at græde først.

 

Louise har i denne måned læst:

Nobody (The Graveyard Book):
Forfatter:  Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Forlag:  Høst og Søn
Min første bog af Neil Gaiman, men bestemt ikke den sidste. Jeg elskede den, og du kan læse min anmeldelse af den lige her: Nobody (The graveyard book).
Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn:
Forfatter: Ransom Riggs 
Forlag:  Gyldendal
Denne bog har jeg undgået længe, men efter at jeg læste en anmeldelse af den skrevet af Bogslottet, måtte jeg bare læse den. Du kan læse min anmeldelse lige her: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Biernes historie:
Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Helt utrolig smuk historie, glæder mig til at læse mere fra Maja Lunde.
Du kan læse mine anmeldelse her: Biernes historie

Boganmeldelse: Biernes historie

Biernes historie

Forfatter: Maja Lunde
Forlag: Rosinante & Co.
Sideantal: 450
Originalsprog: Norsk (læst på dansk)

29908851

Stærk og medrivende fortælling om biernes død – en global roman om en verden hvor klimaet ændrer sig, om menneskets sårbarhed og om forældre og børn.
William er en melankolsk biolog og frøhandler i England i 1852. Han sætter sig for at konstruere en helt ny type bikube, som skal give ham og hans børn ære og berømmelse. George er biavler i USA i 2007, forretningen går skidt, men han håber på, at sønnen kan blive gårdens redning. Tao arbejder med håndbestøvning i et fremtidigt Kina, hvor bierne er forsvundet. Hun ønsker mere end noget andet, at sønnen skal få en uddannelse og et bedre liv end hende selv.
En storslået roman om menneskenes første spæde forsøg på at holde bier, over dagens industrielle landbrug og til en fremtid, hvor bierne er forsvundet.
Utroligt smuk og gribende historie. Den handler om kampe, kærlighed og overlevelse.
Kampen for at sætte sit mærke i en verden, der ikke ser en som et individ, men som en af flokken. Kampen for, at den selv samme flok skal overleve og inkludere en, og kampen for at ens børn skal overleve og have de bedste muligheder i livet.
Bierne er et bindeled, et livsgrundlag, en mangel, en besættelse og en forbandelse for alle 3 hovedpersoner.
De hader dem alle 3, de elsker dem, og de kan ikke leve uden dem og deres historie.
Maja Lunde har skrevet en fantastisk rørende historie, fyldt med menneskelig varme. Personerne kæmper med sig selv og deres indre dæmoner, og det er den kamp der får dem frem i verden. En verden der i alle 3 historier står på randen, men på randen af hvad?
Jeg blev grebet fra første ord, og fandt skrivestilen berigende. Tempoet i bogen er rigtig godt, og på trods af de mange skift mellem de 3 personer, mistede jeg aldrig tråden i nogle af deres liv. Det enste jeg gerne ville havde haft mere af var Wiliam, men måske ville bogen blive for tung med mere Wiliam. For Wiliam er tung med sit indre mørke, men det var det mørke jeg fandt så dragende. Måske fordi jeg kunne genkende meget af mig selv i ham.
Til sidst i historien finder du ud af, at på trods af et spænd på over 100 år, hænger deres historier sammen, og at de små ting du måske ser som nederlag, fejl og mangler ved dig selv, de kampe du tabte og vandt, og de valg du tog eller ikke tog, kan have store konsekvenser for menneskeheden, og hvem ved, måske endda ende med at redde verden.
Bogen får 5/5 stjerner, og jeg glæder mig til at skulle læse mere fra Maja Lundes hånd.
Det her er en af de bøger jeg vil anbefale til alle, for jeg synes den forklarer på den smukkeste måde, hvorfor det er så vigtigt at passe på den jord vi har fået.

-Louise

Boganmeldelse:Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
(Miss Peregrine’s Peculiar Children #1)

Forfatter: Ransom Riggs
Forlag:  Gyldendal
Sideantal: 360
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
25454820
En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …
Jeg er stødt på denne bog et par gange, men er gået en STOR bue uden om den. Jeg tænkte gyser, splat og søvnløse nætter når jeg kiggede på den, og det er bestemt ikke noget jeg opsøger friviligt. Men, det hele ændrede sig, da jeg læste Bogslottets anmeldelse af bogen. Der skal lyde en kæmpe tak til Sofie for en fantastisk anmeldelse, for uden hendes anmeldelse, havde jeg aldrig læst denne bog, og sikke en bog!
Ransom Riggs starter bogen stille og roligt, så du når lige at finde ud af hovedepersonen, stemningen og personlige problemstillinger, før du skal ud på noget af et eventyr.
Men trods den stille start fangede bogen mig med det samme, jeg er meget glad for jeg kun arbejder deltid, for ellers ville jeg havde haft meget svært at opfylde mine pligter på arbejdet. Jeg kunne næsten ikke få bogen lagt, når den først var kommet op i mine hænder.
Jeg er rigtig overrasket over hvordan Ransom Riggs fik kædet alle fotografierne ind i historien, og selv om jeg havde smugkigget på dem, blev jeg gang på gang overrasket over den betydning Ransom Riggs fandt i dem, og hvor lidt uhyggelige de var, efter historien var læst færdig. Og det er nok også det der gør, at histoiren ikke bliver uhyggelig.
Og når nu vi lige snakker om historien. Den er super velskrevet, spændende og overraskende. Jeg var så ked af at jeg ikke havde fortsættelsen liggende, så jeg bare kunne fortætte. Jeg glæder mig til jeg kan få fingrene i den, og fortsætte eventyret.
Personerne er rigtig spændende, og deres sælsomheder er en stor del af deres personlighed, hvilket også gør at du virkelig føler dem, dog havde jeg nogle gang lidt svært ved at huske hvem der havde hvilke sælsomheder, eller hvilke navne der gik med hvilken sælsomheder.
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om den her bog, men jeg holder mig i skindet, og vil lade jer selv opleve den.
Det eneste minus ved bogen var slutningen, jeg fandt den lidt langtrukken, noget af det kunne snildt være skåret væk(med mindre det får vildt stor betydning i næste bog, så trækker jeg det tilbage!)
Bogen får 5/5 stjerner. Og jeg syntes virkelig alle burde give sig i kast med den. Jeg selv læse ikke vildt meget YA eller fantasy, men jeg er solgt!

-Louise