Forfatter: Ben Elton
Forlag: Turbulenz
Sideantal: 609
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
To drenge, en arier og en jøde, fødes som brødre på den samme dag i Berlin. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som den politiske agenda ændrer sig, bliver de tvunget til at tage en række fatale beslutninger
Jeg tror den her bog ville havde været fantastisk, hvis 1/3 del af handlingen var skåret væk.
Bogen er spændende og skrevet i et meget let læseligt sprog, der er fart på handlingen, og personernes udvikling. Men jeg synes der var for meget løst fyld. Der var for meget væveri, og jeg fandt den desværre langtrukken. Men på den anden side, blev jeg jo også nødt til at finde ud af hvordan det hele sluttede.
Jeg faldt for bogen fra første sætning. Jeg var vild med delen om Wolfgang og Frida, og ville meget gerne have haft mere af deres historie. Hvis man kunne havde fået en hel bog bare om den, oh hvilken fryd!
Men jo længere jeg læste i bogen, og jo mere handlingen drejede sig over på de to brødre, jo mindre blev min ubetingede kærlighed til den. Og på sidste side var jeg bare træt af den, lidt sur på de par personer der havde overlevet, og ret meget ovre den.
Jeg var træt af twists med handling og personer der ikke var dem de var. Det var bare blevet for meget. Jeg sad hver gang der kom et nyt twist og tænkte “aaarh kan det nu passe, kan de blive ved med at være så heldige?” Men igen blev jeg hængende, for jeg skulle finde ud af hvordan det hele endte. Hvem var hvem? og hvorfor?
Der er ingen tivivl om at Ben Elton er en rigtig god forfatter, han kan noget med ord, han kan tage emner op der er tunge, og gøre dem let læselige. Han kan fasthold dig, og få dine følelser i kog. Han kan alt fra tv ( The young ones. En af de serier jeg bare må se når tv’et beslutter sig for at sende den, hvilket ikke er tit) til teater (han har skrevet “We will rock you”, det første stykke jeg så i London, og jeg var solgt fra første ord). Så jeg havde bare den her ide om, at mig og den her bog ville blive helt vildt gode venner, hvilket vi ikke helt blev. Men så tænkte jeg, hvis det havde været en film, så ville den havde været fantastisk, og så havde den der trejde del, jeg syntes var for meget, være kommet til sin ret.
Så med både had og kærlighed, velskrevenhed og en længde der var 1/3 for meget (til min personlige smag), må jeg give den 3/5 stjerner.
Det er bestemt ikke en bog jeg ville være foruden, men på den anden side, var der måske noget af bogen jeg godt kunne havde undværet.
-Louise
Trillebøger 
Jeg har lige læst denne bog, og jeg var temmelig betaget af den. Jeg syntes den var barsk og grum, og på et punkt også meget rørende (Frida og lastbilen, det kunne jeg slet ikke klare ;-)).
Men jeg kan godt forstå dine pointer, de fik godt nok skiftet identitet et par gange.
Jeg blev også rivende gal på Dagmar, men omvendt forstår jeg godt hendes beslutninger. De var bare ikke særlig sympatiske.
LikeLike
Lastbilen gik lige i hjertet!
Jeg syntes også bogen var fantastisk (hvis der var skåret lidt ned på den 😉 )
Jeg tror helt ærligt bare at jeg blive så sur på Dagmar, at jeg havde/har svært ved at sætte mig i hendes sted. Jeg syntes hun er en lille mokke. Men ærligt? Så tror jeg selv jeg ville havde gjort de samme ting som hende, af angst for døden, måske er det derfor jeg hader hende så meget.
LikeLike