Late night bookchat med Louise og Sille

Det er ikke fordi vi går rundt med talk show-værter i maven eller noget. Som sådan. Og hvis vi gør, er de godt gemt. Vi ville bare prøve noget andet end at sidde hver for sig med hver vores anmeldelse. Så her bringer vi nu en samtale, eller et interview om man vil, om vores kærlighed til at læse; hvordan kom vi igang og hvordan læser vi i dag – en late night bookchat, for your reading pleasure. Enjoy! (eller vær firkantet)

Sille: Nå. Skal vi prøve?
LouiseJeg har det lidt som om det er første gang jeg skal have sex. “Tør du, er du sikker på du er klar, jeg vil ikke presse dig, sig hvis det gør ondt!”
Sille: Hvis vi nu var et heteropar, hvem af os ville så være manden i den sammenhæng? (Det begynder virkelig godt, det her!)
Louise: Hahah, det er dig tror jeg! Det er mig der har hovedpine, er det ikke sådan nogle kvinder altid siger når det kommer til sex?
Når nu jeg er kvinden starter jeg lige, for jeg tænkte på om du kan huske den første bog du læste selv, og tænkte ”Wow, hvor har det her været hele mit liv, hvorfor har jeg ikke opdaget det her læsning noget før?”
SilleHmm. Det er faktisk lidt svært, for jeg husker det ikke som om der var et specifikt, one defining moment. Jeg husker det faktisk som om jeg ikke læste helt vildt meget som barn. I hvert fald ikke bøger i klassisk forstand. Men jeg læste mange tegneserier. Tror jeg.
Hvis jeg skal nævne noget, der virkelig satte sig fast i en tidlig alder, så må det blive Tine Brylds bøger om Liv og Alexander. Jeg så enormt meget af mig selv i Liv, tror jeg. Og jeg havde et hysterisk stort crush på Alexander. Har faktisk stadig. Han skal nok dukke op en dag, det er jeg overbevist om!
Hvad med dig? Hvad husker du som den tidligste, mest skelsættende læseoplevelse?
Louise: Jeg har faktisk aldrig rigtig læst tegneserier. Jeg forstod ikke hvorfor de havde puttet billeder i min bog på den måde. Jeg havde svært ved ikke bare at stirre på billederne, og så læse teksten, men ikke at forbinde dem (verdens dummeste barn, åbenbart) Liv og Alexander har jeg aldrig læst, jeg har aldrig hørt om dem hvis jeg skal være ærlig. Hvad handler de om?
Jeg kan tydeligt huske min første wow-bog. Jeg kan dog ikke huske hvor gammel jeg var, eller hvem jeg fik den af. Men det var den her:  Sigurd af Ulf Stark.
Den handler om Sigurd og hans far. Hans far er ret håbløs, så Sigurd og hans ven Jonte beslutter at finde ham en kone.
Sille: Jeg har aldrig hørt om Sigurd, men jeg tillader mig alligevel at være lidt chokeret over at du ikke kender Liv og Alexander. It’s a teen thing, man. Den handler om teenageliv og voksenliv i 80’erne (husker det som 80’erne. Måske er det sidst i 70’erne? Ups. Må hellere få de bøger genlæst.) Jeg ved ikke om det kan defineres som vild, banebrydende litteratur (det har det måske været på det tidspunkt – i dag er vi nok mere vant til følelser og teenagekvaler og onani og pik i litteraturen). Men jeg elsker stadig de bøger.
Kan du huske hvad det var der gjorde, at Sigurd satte sig fast hos dig?
Den sidste sætning lød i øvrigt helt forkert, undskyld…
Louise: Måske skal vi (gen)læse dem sammen? Umiddelbart kommer jeg til at tænke på Martin & Victoria, men det er nok slet ikke det samme.
Ja, det kan jeg faktisk. Det første jeg sådan huske fra den bog er, at Sigurd (midt om sommeren, måske faktisk sidste skole dag) havde SKIBUKSER på i skole. Det syntes jeg var fjollet og sådan lidt ”hvad!?” Sigurds far var også natarbejdende (natbus), det var min far hver 3. uge ca. (ikke natbus, kranfører) og så var jeg helt vild med navnet Jonte, åh hvor ville jeg gerne kende en der hed Jonte! Der var også et kapitel hvor de er på cykeltur, og Sigurds far falder ned i en kokasse, det syntes jeg var ufatteligt sjovt!
Jeg er jo bare så heldig at jeg har en mor, det havde Sigurd ikke, så han lå helt alene om natten, og skulle selv stå op og komme i skole. Hans far ringede hjem fra en telefonboks for at tjekke om han var okay.
Sille: Det er en glimrende idé! Jo, de minder faktisk lidt om Martin & Victoria, men Tine Brylds bøger var mere rå, lidt mere udpenslede. Så vidt jeg husker. Men jøsses, Martin & Victoria var altså også skønne bøger!
Jonte er et skidegodt navn, jeg kan godt forstå at det blev siddende. De ting du beskriver er lige præcis de ting, jeg forbinder med barndommen: alle de småting, man kunne relatere til, og som måske virker lidt gakkede og ubetydelige i dag, men dengang var det altså en pretty big deal.
Louise: Læste I også Martin og Victoria i 8./ 9.? Det gjorde vi på min skole. Jeg husker dem desværre ikke så godt, måske skulle jeg genlæse dem? Men du har ret i, at Martin og Victoria var lidt lyserøde, de tog nogle problemer op, jo, men ikke på den der “det her kunne godt gå hen og gå rigtig galt” måde.
Det syntes jeg også det var/er. Men ja du har ret, den bog er bare barndom for mig. Den er tryghed.
Sille: Jah, jeg mener også at vi læste den, men det var måske i 7. klasse, tror jeg. Jeg var ret vild med den, men ja, den var lidt for ren på en eller anden måde. Det var en lidt poleret virkelighed, og fokus var mere på dem som et par end på hver enkelt af dem som individuelle mennesker.
Hvordan har din tilgang til bøger ændret sig med tiden? Hvordan vælger du din næste bog den dag i dag?
Louise: Jeg husker bare jeg havde flyttet skole da jeg læste den, og det gjorde jeg i 8., som i at jeg startede på ny skole da jeg startede i 8. Men jeg giver dig helt ret med Martin og Victoria, derfor tror jeg også det kunne være sjovt at læse Liv og Alexander.
Det har faktisk ændret sig rigtig meget. Fra jeg gik ud af skole til jeg flyttede hjemme fra, læste jeg nærmest kun når jeg var på ferie. Nu, ja nu kan jeg ikke sove uden at læse, jeg bliver i dårligt humør når jeg ikke har en bog jeg kan gå ind og slappe med.
Udvælgelsen sker enten ved at farmor/faster Lene anbefaler en til mig. Eller ved eventyr på biblioteket. Men jeg er sådan en snob. Hvis jeg ikke rigtig kan lide forsiden på bogen, gider jeg næsten ikke læse bagsideteksten. Hvis bogen er en krimi, ryger den direkte tilbage på hylden igen, og hvis den forgår fra 1970 og opefter får den meget svært ved at vække min interesse. Jeg bliver fanget af stærke kvinder, krig, kærlighed, og den menneskelig kamp.
Hvad med dig?
Sille: Hmm, jeg misunder dig lidt det med at gå biblioteket og blive inspireret. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan slet ikke finde ud af det længere. Da jeg var barn snusede jeg gerne rundt mellem reolerne og fandt inspiration, især blandt tegneserierne. Men i dag kan jeg slet ikke overskue det; det er som om der er for meget at vælge imellem, og jeg bliver helt forvirret. Hvilket ikke giver en skid mening, for en god boghandel er mit yndlingssted at hænge ud. Så stor forskel burde der ikke være. Bruger du bibliotekarerne til at anbefale dig bøger, eller går du bare rundt på egen hånd?
Jeg kender i øvrigt virkelig godt det med forsiderne. Jeg kan ikke overskue at forlagene sprøjter så mange bøger ud, og at de alle sammen ligner hinanden. What’s up with that?
Jeg er virkelig lykkelig for steder som Goodreads, for jeg aner efterhånden ikke, hvor jeg ellers skulle finde anbefalinger. Når folk i den virkelige verden anbefaler en bog, ender jeg faktisk tit med at blive skuffet, hvorimod en Goodreads-anmeldelse tit rammer plet. Jeg gad godt at vide, hvad det skyldes. Man skulle tro at folk tæt på mig ville være de bedste til at anbefale bøger, ikke?
Louise: Nu skal du tænke på jeg bor i en lille by, vores bibliotek er ikke ret stort. Langt de fleste bøger er nede i magasinet. Men jeg kender biblioteket rigtig godt, og jeg ved ligesom hvilke afdelinger jeg skal søge i, giver det mening?
Jeg går bare rundt på egen hånd. Det er kun hvis jeg har læst om en bog på deres hjemmeside eller på Goodreads jeg ikke kan finde, jeg spørger dem. Min faster Jette arbejder som bibliotekarassistent på biblioteket, så der er jeg ret heldig. Jeg synes også en boghandel er noget andet end et bibliotek. På en eller anden måde er en boghandel bedre til at stille ting op. “Hvis du kan lide den her, så prøv lige den her”. De er ikke så bundne af kategorisering på en eller anden måde. Giver det mening?
Jeg ville tit ønske at mit bibliotek lavede blind dates med bøger. Pakkede dem ind, og satte bagsideteksten på. Så var det ord, og ikke forsiden man bedømte!
Goodreads bruger jeg faktisk også rigtig meget. Den er god til at putte nye bøger ind i ens bevidsthed! Og det syntes jeg faktisk ikke er så underligt. For når ens veninder anbefaler en bog føler man sig næsten forpligtiget til at kunne lide den. På Goodreads kan du sortere som du vil.
Sille: Ah ja, så har du selvfølgelig en allieret i indercirklen, det er sgu smart. Det giver mening; jeg skal passe på med at tale grimt om bibliotekarer (sådan en skulle jeg jo selv have været), men generelt finder jeg at boghandlerne er lidt bedre til at gøre deres produkter indbydende. Det er naturligvis en smaddergrov generalisering, og en unfair én af slagsen, men ja.
Har du overvejet at pitche den idé med bogdatingen til biblioteket? Eller en boghandler? Du kan sikkert blive rig på det!
Ja, det er lidt ligesom at få en bog i gave uden at have ønsket sig den. Jeg var så nervøs da jeg gav dig Hvor intet bryder vinden, for hvad nu hvis du følte dig forpligtet til at læse den? Sådan gik det heldigvis ikke!
Louise: Der er jeg komplet enig med dig! (angående boghandler) Men ja, jeg er bare heller ikke så god til bibliotekarer, ved ikke hvorfor. Tror det er fordi jeg gerne ville være lige så bog-vidende som dem, men ikke er det.
Jeg tror det er alt for moderne til lille Kerteminde. Jeg har 4-5 gange foreslået et bogskab til turistkontoret. Du ved, med gratis bøger som turister kan tage når de tjekker ind/ud eller kommer forbi. En hylde med tysk, en med engelsk og så dansk for resten fx. Det synes jeg kunne være så hyggeligt! Og jeg ved den ene genbrug i byen smider rigtig mange bøger ud, dem kunne man jo så bare få til skabet. Borgerne kunne jo også komme og sætte/tage bøger. Men nej, der er intet blevet gjort ved det 😦
Det gjorde jeg ikke. JEG ELSKER AT FÅ BØGER I GAVE! Men den der Barabbas du sendte mig på et tidspunkt, den har jeg fx aldrig fået læst, den fangede mig slet ikke, så den opgav jeg. Hvilket irriterer mig, for jeg har fået den af dig, og jeg vil så gerne elske den, den er bare for Jesus-bibel-agtig til at jeg kan.
SilleJeg synes ellers at det er en glimrende idé! Måske skal du gå gennem en lokalpolitiker eller noget, det kan være at de vil tage det alvorligt.
Jeg havde godt en fornemmelse af at Barabbas var lidt skævt ramt; jeg var bare selv ret vild med historien om ham, der egentlig skulle have været Jesus, men ikke blev det. Mener også at jeg kort tid efter læste The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ af Philip Pullman. Jeg kørte et religionstema på det tidspunkt, I guess.
Bruger du Goodreads’ auto-anbefalinger, læser du anbefalinger fra andre brugere, eller er det lidt en blanding?
Louise: Måske, men jeg har snakket med turistchef, chef for turistens venner, journalister på avisen, ja alle synes jeg.
Jeg er bare ikke så god til religiøse bøger. Jeg kan ikke helt få mit hovede rundt om det på en eller anden måde.
Hvis der er en forside der fanger mig gør jeg. Men det gik lige op for mig at jeg faktisk også bruger Buzzfeed rigtig meget. Der er ofte sådan nogle “20 bøger du bør læse inde du bliver 25 ” og når man ser væk fra at det er sådan nogle lister, er der faktisk rigtig mange gode forslag på dem!
Sille: Bum bum, det er jeg i teorien heller ikke, jeg har f.eks. aldrig læst i biblen. Har du det? Jeg kan bare godt lide når kloge folk (Pullman er MEGET klog i mine øjne) leger med de tekster, der i så utroligt mange år er blevet lovprist og tilbedt af så mange mennesker, og som i og for sig har formet vores samfund (hvad enten vi vil være ved det eller ej). Hvis der kommer gode historier ud af det, så er jeg nede med det. Det er lidt ligesom fanfiction, bare med Jesus.
En anden ting, jeg tænker på er, hvor mange chancer du giver en bog, før du vælger om du skal læse videre eller ej?
Louise: Aldrig, kun det man skulle i skolen og ved præst. Jeg er måske bare ikke så god til virkeligt kloge bøger. Jeg føler mig for dum når jeg ikke forstår hvor forfatteren vil hen, så bliver jeg sur og ked af det. Men nu har jeg heller ikke lært det med kloge bøger, jeg har jo kun min 10. klasse. Jeg har hørt fra mange at det først er noget man lærer i gymnasiet.
Jeg giver dem oftest kun en chance. Men over 100 sider. Så kan det godt være jeg prøver samme bog senere i livet, hvem ved?
Hvad med dig? Jeg ved du ikke er en så systematisk læser som jeg er. Du er mere freestyle.
Sille: Jeg gik ikke engang til præst. Jeg er så gudsløs! Skulle hilse og sige at man ikke lærer en fløjtende fis i den kategori i gymnasiet.
Jeg giver dem også lige en chance før jeg giver op. Min søster anbefalede for nyligt en bog, og ud fra beskrivelsen var jeg sikker på at jeg ville elske den. Men jeg kom et godt stykke ind, hvilket tog mig sytten milliarder år, før jeg måtte indse at det bare ikke skulle være mig og Justin Cronin. I hvert fald ikke lige nu og her.
Ved ikke om jeg er freestyle-agtig. Jeg arbejder faktisk på at systematisere min læsning, bl.a. ved at læse i mere støjende omgivelser (har alligevel 20 minutter jeg skal slå ihjel på Holbæk station hver morgen, og hvis jeg ikke skal læse når jeg alligevel sidder der, så ved jeg ikke hvad jeg ellers skal lave) og ved at sætte mig små, forsigtige mål. Jeg er meget bange for at systematisere det for meget, for hvad nu hvis det bliver lige så nederen som det var i skolen? Jeg er en kujon.
Louise: Så er jeg nok bare ikke klog nok til kloge bøger.  Jeg har aldrig hørt om Justin Cronin. Hvilken slags bøger skriver han?
Jeg kan jo kun læse i min seng. Og helst kun én bog ad gangen. Derfor er det også vildt at jeg kunne sætte Børnenes bog på pause og begynde på Stoner (Så stolt!) Du er bedre til at være lidt all over the place.
Det tror jeg aldrig det bliver. I skolen kunne man jo ikke rigtig vælge hvad man ville læse vel?
Sille: Begrebet “kloge bøger” findes ikke; det er der bare nogle kultursnobber der prøver at bilde dig ind, og fuck da lige dem. Justin Cronin skriver sådan nogle zombie-apokalypse-ting. Han skriver virkelig godt, jeg kunne bare ikke fange stemningen.
Jeg er all over the place fordi min hjerne gør sådan her når jeg skal finde en bog: “Denne her ser god ud, denne her lyder også god, denne her kunne jeg også læse, jeg har ikke nok i denne her, så jeg simultan-læser også lige denne her, men jeg kan nok også godt lige klemme denne her ind.” Jeg kan på ingen måde anbefale den strategi, eller hvad fanden man skal kalde det.
Louise: Min hjerne kan kun én bog. Hvis jeg har gang i flere på en gang bliver jeg snotforvirret.
Jeg blander dem sammen lige meget hvor forskellige de er. Så tror jeg måske heller ikke Justin Cronin er min drømmedate.
Så fucker vi dem! Fuck snobber, boghadere, og folk der ikke spiser kage!

 

Reklamer

2 thoughts on “Late night bookchat med Louise og Sille

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s