Boganmeldelse – These Broken Stars (Starbound #1)

These Broken Stars

Forfatter: Amie Kaufmann og Meagan Spooner
Forlag: Hyperion
Sideantal: 374
Originalsprog: Engelsk

13138635

First things first: Jeg kalder mig selv sci-fi fan, men det er faktisk en overdrivelse, dersom jeg ikke kan mindes at have læst en bog indenfor genren tidligere (hvis man ikke inkluderer Ray Bradbury og deslige).
Jeg elsker dog sci-fi når det kommer til film og serier; Sunshine, The Martian, Mission to Mars, Star Wars og Star Trek holder liv i min barndomsdrøm om at svæve rundt blandt stjernerne, kæmpe mod ondsindede aliens og opdage nye galakser (Jeg holder faktisk ret stædigt fast i den drøm. Hvad mener du med at det er for sent? Pfft!)
Anyway. Jeg trængte for nyligt til at udfordre mig selv, og da jeg havde læst Kathrines anbefaling af Starbound-serien, var jeg ikke i tvivl: jeg måtte se udover mit forudindtagede forhold til det lidt for klassiske lovey-dovey forsidedesign og komme i gang.
I og for sig er vi ude i et forholdsvis simpelt plot og en umiddelbart forudsigelig handling. Som læser kastes vi direkte ombord på det gigantiske, luksuriøse rumskib Icarus*. Vi møder Lilac LaRoux, datter af den rigeste og derfor mest magtfulde mand i universet, og smuk som bare fanden (forestiller jeg mig…), og Tarver Merendsen, ung krigshelt og ligeledes ualmindeligt pæn (forestiller jeg mig…) Der er lagt op til en klassisk boy meets girl-agtig situation, og jeg satte derfor hælene i fra starten af, for så tarvelig er jeg.
Historien udvikler sig dog med lysets hastighed – rent bogstaveligt. Icarus bliver pludseligt og på meget voldsom vis revet ud af den lyshastighed, det ellers rejser gennem universet med, og samtlige passagerer og besætningsmedlemmer søger paniske mod de redningskapsler der er tilknyttet skibet. Tarver og Lilac havner i den samme kapsel, og da de omsider (ved hjælp af Lilacs ingeniørkundskaber) slipper fri af Icarus, bliver de tiltrukket af den nærmeste planet og styrter ned på denne. Herfra må Tarver og Lilac samarbejde for at overleve, imens de vandrer tværs over den fremmede, forladte planet der slet ikke burde eksistere, og som viser sig at være mere og mere sælsom. Kort efter styrtet i redningskapslen er det umage par vidner til nedstyrtningen af Icarus, og beslutter at sætte kursen mod vraget af det store skib, i håb om at finde overlevende, proviant og kommunikationsudstyr der kan hjælpe dem hjem. Undervejs hører de ildevarslende stemmer, hallucinerer og udsættes for adskillige livsfarlige prøvelser – og for hver dag bliver de knyttet tættere og tættere til hinanden.
Og det er i denne tilknytning, historien virkeligt fanger mig. Som man nok kan regne ud er jeg ikke den store tilhænger af romantisk litteratur, idet jeg tit finder genren tam og forudsigelig. Men Spooner og Kaufman kan et trick, som jeg er absolut nede med: Hvert kapitel i bogen fortælles på skift gennem Lilacs og Tarvers øjne. Dette giver dem begge et langt mere personligt præg, end hvis man f.eks. havde fået historien serveret gennem en alvidende fortæller. Jeg er vild med både Tarver og Lilac fordi jeg forstår dem. Jeg forstår hvorfor de agerer som de gør, jeg forstår deres både indre og ydre kampe, jeg forstår deres udvikling – og jeg forstår tiltrækningen. Tarver ser i starten Lilac som en blændende smuk, men forkælet overklassepige, der ikke siger ham noget. Lilac ser Tarver som en dreng fra underklassen, der mest af alt ser ned på folk der kommer til penge ved at arve dem. Men Lilac viser sig at være andet og mere end en smuk pige i høje hæle. Hun har evner som ingeniør, og hun er sejlivet og klog. Ligeledes viser Tarver sig at være følsom og melankolsk, og meget mere end bare en stolt krigshelt der parerer og udsteder ordrer.
Jeg er vild med Tarvers og Lilacs forhold fordi de faktisk har noget at snakke om, noget at diskutere og noget at samarbejde om. De sidder ikke bare hånd i hånd og blinker med deres lange øjenvipper i solnedgangen. De oplever modgang og strabadser, og må begge udnytte hinandens hjerner såvel som hjerter for at overleve. Historien er dramatisk, til tider direkte hæsblæsende, og jeg kedede mig ikke ét sekund. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg lover en (i hvert fald for mig) temmelig uforudsigelig og overraskende bog med en slutning der gav mig lyst til straks at kaste mig over næste bind i serien. Jeg skal bare lige læse 17.000 andre bøger først.
Stjerne-wise er jeg splittet. Ville meget gerne kunne give 5 ud af 5, men noget nager mig. Umiddelbart er jeg sådan, “Wooh, ny yndlingsgenre!” Men jeg har en led fornemmelse af at jeg måske bare har været heldig med lige netop denne serie. Time will tell, tænker jeg. Lige nu får These Broken Stars 4 ud af 5. Om du skal læse den? Selvfølgelig skal du det.
-Sille
*Jeg har det en kende stramt med at skibet hedder det samme som rumstationen i førnævnte Sunshine; de kunne ærligt talt godt have valgt et mere originalt navn, men jeg har gjort mit bedste for at komme over det. Så, nu har jeg nævnt det. Og nu nævner jeg det aldrig mere, det lover jeg.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s